Georg Høeberg var barnebarn af H. C. Lumbye og voksede op i et hjem, hvor musikken spillede en stor rolle.
Georg Høeberg blev 15 år gammel optaget på konservatoriet. Her studerede han violin samtidig med sin ældre broder Ernst, der spillede cello. Begge blev sammen med den yngre broder Albert knyttet til Det Kgl. Teater. Ernst blev cellist og Georg violinist i Det Kgl. Kapel, mens Albert blev teatrets førende baryton gennem en årrække.

Georg Høeberg fortsatte sine violinstudier i Tyskland hos Joachim-eleven Karl Halire og begyndte også at komponere.

1899 modtog han det Ancker’ske legat og studerede komposition i udlandet. 1901 forlod Georg Høeberg Kapellet. Herefter virkede han som violinlærer på konservatoriet, kammermusiker (især sammen med Louis Glass) og efterhånden også dirigent, bl.a. i Dansk Koncert-Forening (1910-14).

Hovedparten af Georg Høebergs kompositioner stammer fra årene mellem 1900 og 1914. hvor han efter Frederik Rungs død igen blev knyttet til Det Kgl. Teater – nu som kapelmester. Efter Carl Nielsens afgang fra teatret 1914 var Georg Høeberg eneste kapelmester frem til 1925. Derefter delte han posten med Johan Hye Knudsen frem til 1930, hvor han tog sin afsked efter en konflikt med teatret.

Georg Høeberg blev en efterspurgt dirigent både i Danmark og udlandet, hvor han i 1930’erne bl.a. dirigerede i Göteborg og Stockholm. Han genoptog ligeledes komponistgerningen, men kun i beskedent omfang.

Betydning

Georg Høebergs virke som Kgl. Kapelmester overskygger hans virke som komponist og kammermusiker.

Efter den glansfulde tid med Johan Svendsen som leder af Kapellet havde teatret været inde i en nedgangsperiode med Frederik Rung og Carl Nielsen som kapelmestre. Det vendte med Georg Høeberg. Han tilførte repertoiret en række nye internationale hovedværker som Richard Strauss’ Elektra og Rosenkavaleren, Mussorgskijs Boris Godunov eller Debussys Pelléas og Mélisande i ”fremragende indstuderinger” (iflg. Richard Strauss).

I egenskab af Kgl. Kapelmester blev Georg Høeberg også lærer i orkesterdirektion for den senere Frederik IX. Det var med til at skabe en sådan aura om hans kapelmestervirke, at hans kompositioner overhovedet ikke omtales i Dansk Musiktidsskrifts fødselsdagsartikler fra hans 70- og 75-års dag.

(JBR)

Georg Høeberg’s hovedværk er operaen Et Bryllup i Katakomberne til tekst af Sophus Michaëlis opus 8 (Det Kgl. Teater 1909).

Handlingen udspiller sig under kristenforfølgelserne i det gamle Rom og er meget dramatisk. Den munder ud i en Wagnersk kærlighedsdød der forener to elskende som troen skiller. At dømme efter samtidens reaktioner lever musikken dog ikke op til dramaets stærke følelser. Det var komponistens indsats som dirigent for opførelserne der vakte størst opmærksomhed.

Ingen af Georg Høeberg’s øvrige værker, bl.a. en symfoni opus 12, balletmusik og enkelte kor- og kammermusikværker har formået at gøre sig gældende. Efter årene som Kgl. Kapelmester komponerede han enkelte større værker, bl.a. en Fantasi for kor og orkester, og mindre ting som en smukt romantisk klingende Andante for horn og orkester (1942) der er indspillet i arrangement for horn og orgel.

(JBR)

Værkfortegnelse efter Balzer (1932)

Opera

Et Bryllup i Katakomberne op. 8. (Tekst: Sophus Michaëlis), 1907.

Ballet

Paris Dom op 17.

Korværker

Blomsterne sove f. bl. kor.

Orkesterværker

Romance f. violin og ork. op. 3.
Symfoni, E-dur op. 12
Variationer over et Tema af Naumann, 1931.
Variationer over et Tema af Mozart.
Legende op. 15.

Kammermusik

Violinsonate G-dur op. 1.
Cellosonate a-mol op. 2.

Klaverværker

Cinq morceaux op 4.
Blomsterop. 7.

Gerhard Lynge i: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917 med ukomplet værkfortegnelse.
Torben Krogh i: DBL2 bd. 11 1937

Udvalgte indspilninger:

Horn and Organ
Nina Jeppesen (horn), Marie Ziener (orgel)
Canti Seriosi
Classico, CLASSCD 443, CD
Mere info her