Nancy Dalberg blev født af yderst velstående forældre på godset Mullerup på Fyn. Hendes fader Christian Hansen grundlagde en fabrik for kemiske produkter til fødevareindustrien der stadig er en af Danmarks internationalt førende virksomheder. Indtægterne herfra betød at Nancy Dalberg kunne leve som økonomisk uafhængig uden hensyn til de evt. indtægter, hendes musik kunne give hende.
Allerede som ung blev hun sporet ind på en musikalsk løbebane – bl.a. gennem bekendtskabet med den 20 år ældre komponist Hilda Sehested fra det nærliggende gods Broholm. Som det passede sig blev hun privat uddannet som pianist af Ove Christensen med debut 1907. En armlidelse forhindrede hende i at forsætte pianistkarrieren, og hun studerede musikteori og komposition hos Johan Svendsen 1909-11.
Efter kortvarige studier hos Fini Henriques blev hun elev af Carl Nielsen 1913, der støttede hende ved opførelserne af hendes tidlige værker: Han spillede violin 1914 ved den private uropførelse af hendes strygekvartet nr. 1, og han dirigerede hendes Scherzo for strygeorkester ved hendes offentlige kompositionsaften 1915. Med årene blev Nancy Dalberg en af Carl Nielsens støtter og hjælpere. Hun bistod ham bl.a. med instrumentationen af Fynsk Forår (1920).
Når Nancy Dalberg i dag er bedre kendt som assistent for Carl Nielsen end for sine egne kompositioner, kan det skyldes den kvinderolle, hun gennem sit sociale miljø var tvunget ind i og tilsyneladende påtog sig.
Hendes værker blev ikke vurderet på egne præmisser, men typisk som noget, der var så dygtigt at også en mand kunne have været dem bekendt. Og bindingen til hendes mentalt syge ægtemand lagde i stigende grad beslag på kræfterne den sidste snes år af hendes liv.
I den henseende minder hendes skæbne om hendes kvindelige komponistkollega Tekla Wandalls. Men i modsætning til hende var der ingen social nødvendighed som tvang Nancy Dalberg til at arbejde med musikken. I løbet 1930’erne holdt hun op med at komponere.
(JBR)
