Svend S. Schultz voksede op i Nykøbing Falster hvor han fik sin første klaverundervisning og tog studentereksamen 1933. Samme år blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med klaver som hovedfag og fulgte Poul Schierbecks undervisning i instrumentation og komposition. Han fik flere værker opført af Det Unge Tonekunstnerselskab mens han studerede, og han afholdt sin egen kompositionsaften umiddelbart efter afgangseksamen fra konservatoriet 1938.

Den næste halve snes år virkede Schultz som musikpædagog og (1942-49) som musikanmelder ved Politiken. Desuden gjorde han sig gældende som kordirigent, og han blev fast knyttet til Radiokoret som dirigent og instruktør i 1949 hvor han virkede gennem mere end 30 år. Han udviklede koret til et af landets førende inden for både det klassiske og det nyere repertoire, og han var med til at sætte standarder for korklang og tekstudtale der blev retningsgivende for mange amatørkor.

Som komponist var Svend S. Schultz især kendt for sine korværker og udsættelser af danske sange, men også som operakomponist gjorde han sig gældende i årene omkring 1950 med korte 1-akts operaer hvoraf nogle vandt stor udbredelse som turneværker (f.eks. Bryllupsrejse) og gennem tv (f.eks. Høst). Mindre kendt blev Schultz for sine mange instrumentalværker, f.eks. 5 symfonier og 10 strygekvartetter, hvoraf kun få blev udgivet og næsten ingen er tilgængelige i moderne indspilninger.

(JBR)

Svend S. Schultz bliver anerkendt for sin ”musikantiske veloplagthed” og en ”let, lys og koncerterende stil”, hvorimod det ”gennemgående ikke [er] de store musikalske problemer [han] har taget op i sine værker”.[1] Karakteriseringen passer på de – relativt få – af hans instrumentalværker som har vundet indpas i repertoiret: F. eks. hans Serenade for strygeorkester, 1940; blæserkvintetten Une amourette, 1943; klaverværket Moments musicaux, 1971, eller La flûte musicienne for fløjte og strygere, 1980.

Også en række af hans danske korsange kan karakteriseres som lette og lyse ligesom det gælder for nogle af hans operaer: Ikke alene skoleoperaer som Svinedrengen, 1969, men også hans mest spillede sceneværk, tribuneoperaen Bryllupsrejse, 1951. Med sit (efter datidens forhold) pikante sujet om en bryllupsrejse fra København til Aalborg i sovevogn gav den anledning til mange muntre situationer.

Når den gængse opfattelse af Svend S. Schultz’ musik skal problematiseres her, skyldes det ikke mindst en kvantitativ betragtning. Hans produktion er så stor – mere end 200 værker – og så varieret at det virker risikabelt at generalisere stilbetragtninger ud fra et relativt begrænset antal værker. Mængden af værker som kun kan vurderes gennem studiet af håndskrevne partiturer på Det Kgl. Bibliotek, er omfattende og indbefatter tunge og ambitiøse genrer (seks symfonier, ti strygekvartetter), som må indgå i en samlet vurdering af stilen.

Det har ikke været muligt inden for rammerne af nærværende arbejde at underkaste Svend S. Schultz’ værker en gennemgribende undersøgelse. Men her skal fremdrages nogle eksempler der tyder på, at en sådan undersøgelse er påkrævet og vil nuancere den gængse opfattelse af Schultz’ livsværk.

(JBR)

Allerede i konservatorieårene gjorde Svend S. Schultz sig gældende som komponist med kammermusik og et par orkesterværker der blev opført af Det Unge Tonekunstnerselskab. Med disse værker knyttede han til den fransk inspirerede del af dansk musikliv sammen med ældre kolleger som Knudåge Riisager, Svend Erik Tarp eller Jens Bjerre og den jævnaldrende Jørgen Jersild. Neoklassicismens idealer om en ”objektiv” stil repræsenteret af den franske komponistgruppe Les Six og deres mentor Eric Satie er en tydelig inspiration for Schultz bedst kendte og ofte fremførte værk fra de tidlige år: Serenaden for strygeorkester, 1940.

Serenaden består af tre satser der hver er delt op i klart adskilte og kontrasterende mindre afsnit. Et hovedelement er den motoriske rytme der giver brændstof til motivisk udvikling og skarpe samklange. Over for det står et mere sangbart, lyrisk, element der indgår som langsom midterdel i den hurtige 1. sats, dominerer den langsomme midtersats hvor det indrammer en hurtig og motorisk midterdel, og fungerer som episode i den afsluttende, hurtige, rondo. Forløbet virker som en afvekslende følge af hurtige/motoriske og rolige/sangbare afsnit med lejlighedsvise gentagelser der skaber klarhed i formen uden at virke påfaldende eller trættende.

Bag den ubekymrede overflade kan der dog skjule sig mere komplicerede eller spidsfindige sammenhænge som det ses af klaversonaten, 1938[1]. Her eksperimenterer Schultz med tonalitet og harmonik og lægger i 1. sats ud med en bitonal manifestation hvor en treklang bygget op af kvinter fra tonen c indrammer to samtidige akkordbrydninger i D-dur og B-dur. Schultz kredser i dette værk om tonarter i indbyrdes tertsafstand, og i den harmonisk spændte midtersats tilspidses kontrasterne hvor tonearter i indbyrdes tritonusafstand konfronteres. Stravinskijs Petruska[2]-harmonik kan meget vel have inspireret Schultz, ligesom tendensen til at frasere temaer imod taktbetoningerne kan have et forbillede hos Stravinskij.

I løbet af 1940’erne trådte det neoklassiske element i baggrunden til fordel for et mere traditionelt udtryk i Schultz’ musik. Herpå tyder modtagelsen af Schultz’ klaverkoncert der blev uropført i Tivoli den 24. juni 1944 – aftenen før Schalburgtagen af Tivolis koncertsal. Koncerten gik tabt under branden, men blev rekonstrueret af komponisten og klaversolisten Elvi Henriksen og genopført i december samme år. Niels Viggo Bentzon anmeldte den i Dansk Musiktidsskrift nr. 9 1944 hvor han kaldte den et tungere, mere følelsesladet, værk end Schultz’ tidligere musik og kritiserede den for at hænge fast i romantiske klicheer med Rachmaninov og Rubinstein som forbilleder, der ”staar i overmaade skarp Modsætning til den diverterende Side af Komponisten.”[3]

Tendensen mod et mere traditionelt udtryk mærkes også ved den større vægt som vokalkompositioner får i produktionen. Sange med klaver, korværker a cappella og større værker som oratoriet Job, 1945, er talrige, og mange af dem blev udgivet kommercielt af forlagene Engstrøm & Sødring og Wilhelm Hansen, f.eks. den populære korsang Landsbyens Foraar, 1940, der kombinerer neoklassisk lethed med en tone af inderlig folkelighed i Carl Nielsen-traditionen. Denne stiludvikling peger frem mod årtiets slutning hvor Svend S. Schultz i operaen fandt det felt, der mere end noget har gjort hans navn kendt.

Også som musikdramatiker dyrkede Schultz den lette muse med komiske 1-aktere som Bag Kulisserne, 1948 (med en koloraturarie der skatter til Zerbinettas fra Rich. Strauss' Ariadne). Men hovedværket, 1-akteren Høst, 1949, betegnede han selv som en opera seria. Her prøvede han kræfter med et sujet der også inspirerede Karen Blixen og Poul la Cour til noveller.

Læs mere om Svend S. Schultz' ”Høst” her

(JBR)

Den udvikling i Svend S. Schultz stil fra en fransk inspireret neoklassicisme mod en mere centraleuropæisk og følelsesladet traditionalisme som Niels Viggo Bentzon konstaterede i begyndelsen af 1940’rne, nåede en kulmination med operaen Høst. Her fandt Schultz sit personlige ståsted inden for traditionens rammer, her kunne han dyrke den lette muse i enkle sange og diverterende instrumentalmusik, og han kunne uden ambitioner om at forny kunstarten udvikle en stil der virkede publikumsvenlig uden at ende i epigoneri. 1949 udtrykte han det således: ”At berede et menneske en umiddelbar musikalsk glæde er for mig en større tilfredsstillelse end en fagmands spidsfindige bedømmelse.”[1]

Det betød at Svend S. Schultz allerede i 1950’erne gled ud af de ”toneangivende” komponisters rækker. Udgivelserne og opførelserne i ny musik miljøet blev færre, og hans musik der i 1948 og 1950 havde repræsenteret Danmark ved Nordiske Musikdage i Helsingfors og Oslo, forsvandt fra Musikdagenes programmer. Allerede inden den musikalske modernisme i 1960’erne for alvor nåede Danmark, var Svend S. Schultz’ musik blevet ”gammeldags”.

Men det betød ikke at Schultz stoppede som komponist eller holdt op med at udvikle sig. De tungere og mere ambitiøse genrer som symfoni og strygekvartet gør sig gældende ved siden af operaen fra 1950’erne med hans 3. og 4. symfoni (hhv. 1952 og 57) og med 10 strygekvartetter hvoraf otte eller ni blev komponeret mellem 1960 og 1988. Genremæssigt placerede Schultz sig nu på linje med Vagn Holmboe og den reaktion mod en neoklassisk afskrivning af symfonien som Knudåge Riisager havde formuleret.

Om der er tale om en direkte inspiration fra Holmboes symfonier og strygekvartetter er det vanskeligt at afgøre. Ingen symfonier og kun en enkelt strygekvartet, nr. 4 fra 1963, blev udgivet. Ingen af disse værker er siden dukket op til overfladen i tidssvarende indspilninger. Men enkelte eksempler som den 4. strygekvartet tyder på, at Schultz instrumentalmusik fra disse år er mere værd end glemsel.

Læs mere om Svend S. Schultz' 4. strygekvartet her

Heller ikke operaen bragte Svend S. Schultz nogen varig succes efter premieren på Høst. Bedst lykkedes de muntre ting som ”tribuneoperaen” Bryllupsrejse, 1951, der især gjorde sig som turneopera i Danmark og også blev vist i tv. Mindre held havde han med den seriøse Hosekræmmeren (1955, revideret 1975, uropført 1990), og herostratisk berømt blev hans hudfletning af moderne kultur i tv-operaen Konen i Muddergrøften, 1963, der foregreb de følgende års rindalisme.

Som korkomponist fik Svend S. Schultz derimod en stor og varig succes. Han var ikke blot en eminent leder af Radiokoret, men han kunne også skrive en korsats som ligger godt for stemmerne og klinger smukt. Mange af hans sange er enkle og homofone og egner sig for amatørkor som den enkle, strofiske Yndigt dufter Danmark, 1970. Andre er ambitiøse og kalder på et (semi-) professionelt kor med store krav til intonation og omfang som de Fem Madrigaler, 1969, hvor den første Nordlys til komponistens egen tekst er et tonemaleri af nordlysets flakkende skær.

(JBR)

Høst bygger på et sagn fra Chr. IV.s tid hvor en bondesøn efter stormflodsnatten 1634 dømmes til døden for plyndring. Hans moder går i forbøn for ham, og kongen lover at benåde sønnen hvis moderen kan høste en hel ager fra solopgang til solnedgang. Hun når at gennemføre arbejdet, men falder så død om af overanstrengelse. Moderkærlighed er hovedtema i denne beretning; men i Schultz' opera (med tekst af Eyvind Falk-Rønne) kombineres det med mere banale operakonflikter: Skurken er nu den lokale herremand der insisterer på sin første ret til sønnens brud, hvilket sønnen forhindrer ved at brænde godsets lade. Og sønnen forvandles fra plyndringsmand til jaloux (måske revolutionær?) elsker.

Svend S. Schultz komponerede Høst som en 1-akts opera med den italienske verisme (Cavalleria rusticana) som et muligt forbillede. Operaen falder i to afsnit adskilt af et orkesterintermezzo. Første afsnit domineres af herremanden – en rustik efterkommer af Baron Scarpia fra Puccinis Tosca der brovtende af magtbrynde drømmer om at svale sin ”glød i et jomfruskød”. Denne og lignende poetiske finheder forleder Schultz til en larmende gang melodrama som er ren pastiche.

Operaens vendepunkt kommer i intermezzoet der skildrer Moderens mejning af ageren. Hendes korte strofe: ”Dagen lang, seglen går”, giver stof til en ostinatosats og fortsætter som hovedmotiv i de følgende scener. Her kommenteres hendes hoveriarbejde af sønnen der forbander Gud i sin fortvivlelse over moderens lidelser, og af ridefogeden der håber på at se sønnen dingle i galgen. Og her skaber Schultz med sit tematiske arbejde et sammenhængende forløb hvor opofrelse, fortvivlelse og hævngerrighed kontrasterer effektivt, og hvor klicheerne viger for en musikalsk karakterisering, der er personlig og medrivende.

Desværre slutter operaen ikke med moderens død. Teksten kræver at herremanden efter at have løsladt den dødsdømte atter forlanger sin ret til første nat med bruden imødekommet. Sønnen dræber herremanden, de elskende flygter, og operaen ender som den begyndte.

(JBR)

Schultz’ strygekvartet nr. 4, 1963, repræsenterer en spændende udgave af den metamorfose-ide som Vagn Holmboe og Niels Viggo Bentzon havde ført i marken i 1950’erne og 60’erne. Kvartetten består af tre satser i klassiske former hvor hver sats indledes af et hovedmotiv, der udvikles og perspektiveres af kontrasterende motiver gennem satsen

Metamorfose ideen kommer til udtryk gennem slægtskabet mellem de tre hovedmotiver. Der er ingen umiddelbar tematisk lighed mellem dem, men de bygger alle på en underliggende, pentaton, struktur. Denne grundstruktur antager forskellige motiviske og tematiske skikkelser gennem kvartettens tre satser og skaber den ”enhed i mangfoldigheden” som i samtiden blev anset for at være karakteristisk for metamorfosen.

Kvartetten er som tidligere nævnt ikke indspillet, men udgivet (Edition-S = Samfundet til udgivelse af dansk Musik, 3. serie nr. 158). Dens motiviske udvikling, instrumenternes kontrapunktiske samspil og en spændingsfyldt modal tonalitet kaster nyt lys over Svend S. Schultz’ stilistiske udvikling og tyder på at hans produktion er mere kompleks og varieret end almindeligt antaget.

(JBR)

Værker i uddrag
En komplet fortegnelse over Svend S. Schultz værker findes så vidt vides ikke. Pladeproducenten Peter Willemoës' lavede en række forarbejder til en værkfortegnelse og publicerede 1996[1]en foreløbig version. Nedenstående værkliste er sammenstillet på grundlag af SNYKs værkdatabase suppleret og korrigeret med komponistens egne oplysninger i Kraks Blå Bog 1998, Peter Willemoës fortegnelse og Det Kgl. Biblioteks Svend S. Schultz arkiv samt andre kilder (se noter). Dateringer efter forlag angiver udgivelsesår. Musik til hørespil, teater og film, enkeltsange der indgår i samlinger samt udaterede manuskripter, skitser m.m. er udeladt.

Værker før 1950
Serenade f. fl., vl. og vlc., 1935.[2]

Concertino f. 4 vl. og pno., 1936. Se note 7.

Kvartet (Concertino?) f. fl. vl., vlc. og pno., 1936.[3]

Divertimento, f. fl., vl. vla. og vlc, 1937, r. 1981.

Den gavmilde Eros f. koloratursop. og ens., uropf. 1938. Se note 7.

Symfonisk suite f. ork., 1937. Se note 7.

Sonate f. violin og pno., uropf. 1938. Se note 7.

Sonate for klaver, 1938, Edition-S.

Strygekvartet nr. 1 Hommage á Haydn, 1939.

Eva med æblet. [Sang med pno.], uropf. 1940. Se note 7.

Pezzo sinfonico f. ork., 1940. Se note 7.

Serenade for strygeorkester, 1940. WH.

En Mors Sang f. str.ork. med pno. Engstrøm & Sødring 1940.

Foraars Kermesse f. 3 st. Engstrøm & Sødring 1940.

Landsbyens Foraar f. bl. kor, 1940. Engstrøm & Sødring.

8 sange for blandet kor [4 komp. af Flemming Weis]. Engstrøm & Sødring 1941.

Forårs-rim f. mandskor. Engstrøm & Sødring 1941.

Løvspring f. pno., 1941. WH.

Skoven f. sang og pno., 1941.

Sonatine [nr. 1] f. pno. WH 1941.

Bag tågen f. sang og pno., 1942.

En lille Foraarsvise f. bl. kor, 1942. Engstrøm og Sødring.

Madrigaler for bl. kor, 1942,

Skovvise (af "Eroter og Fauner") f. bl. kor, 1942.

Usandsynlig Moral f. bl. kor, 1942.

Pan lo f. bl. kor og ens. WH 1943.

Kantate ved K.F.U.M's Kredsforbunds 40 Aars Jubilæum, 1943.

Stormene suse. Kantate for solo, bl. kor og str. med pno., 1943.

Une amourette f. blæserkvintet, 1943. Skandinavisk Musikforlag 1953.

Sinfonia piccola [I] f. ork.,1943, WH.

Koncert f. klaver og ork., 1943.

Klaverrapsodi, 1944.

Divertimento f. fl. ob., cor. og fag., 1944.

Kvintet f. fl. og str.kvartet, 1944.

Klarinetkvintet, 1944.

Sinfonia sanguinea f.ork., 1944.

Job. Oratorium f. bl. kor, blæsere og harpe, 1945. Edition-S.

Tre sange f. lige st., 1945.

Symfoni nr. 1, 1945.

Koncert-suite f. klaver, 1945, WH.

Capriccio f. klaver og ork., 1947.

Symfoni nr. 2, 1947.

Intrada f. ork. 1947. Viking.

Reconnaissance af balletten Ukraine f. ork. WH 1948.

Pigelatter f. sang og pno. WH 1948.

Capriccio f. vl. og pno., 1947.

Bag Kulisserne. Opera buffo, 1948, Det Kgl. Teater 1949.

Fjerde Maj Ouverture f. ork., 1948.

Intrada f. ork., 1948.

Kaffehuset. Opera, 1948. Se note 2. Ouverture Viking 1951.

Solbadet. Opera buffo, 1949, Aarhus Teater 1949.

Storstrømsbroen f. ork., 1948. Edition Dania [Edition-S] 1951.

Ved rugskellet f. stemme og pno., 1948.

Høst. Opera. 1949, Aarhus Teater 1950, Det Kgl. Teater 1951, TV.

Symfoni nr. 2, 1949.

Musik for fløjte og viola, 1949.

Til Søren! f. pno. WH 1949.

Værker 1950-59
Hommage à Scarlatti f. blæsere og slagtøj, 1950.

1 var. over Rullende henad de støvede veje f. pno[4]. Skandinavisk Musikforlag 1950.

Koncertsuite f. pno., 1950,

Sonatine f. vl. og pno., 1950.

Sonatine nr. 2 f. pno. WH 1950.

Ouverture champêtre f. ork. Viking 1950.

Symfonisk vision Storstrømsbroen f. ork., 1951, Edition-S.

Bryllupsrejse. Opera buffo (tribuneopera), 1951, København, Stockholm, Malmö m.m..

Du gode jord f. bl. kor el. mandskor, 1952.

Majsangen f. [bl. kor] og harpe, 1952.

Midsommersang f. kor el. solostemme og pno., 1952. Edition Egtved.

Orkestersuite Gamle skæmte- og dansetoner, 1952.

8 gamle danske skæmteviser f. bl. kor, 1953.

Foraar i Frederiksberg Have f. stemme og pno., 1953.

Hyrdinden og Skorstensfejeren. Marionetopera f. TV, 1952.

Concertino for klaver og ork., 1953.

Symfoni nr. 3, 1953.

Kantate til Indvielsen af Frederiksberg Nye Rådhus f. solo, kor og ork., 1953.

Sankt Hans Nat f. soli, kor og ork., 1952-53.

Peblingeserenade f. drengekor og pno. WH 1954.

Kantate til Polyteknisk Læreanstalt f. ten., mandskor og ork., 1954.

Hosekræmmeren. kammeropera, 1955, r. 1975.

Prins Karneval. Radiofantasi, 1955.

Tordenvejret eller Da Søren blev Mand. Opera, 1956, Det Kgl. Teater 1956.

Divertimento f. ob. cl. og fag., 1956.

Psalme 8 f. sop. og org., 1956.

Alt kommer til sin tid f. stemme og pno., 1957.’

Den lyse nat, 1957.

Den skønne Morgenvandreske f. stemme og pno., 1957.

Den kåde donna, operette, 1957.

Duo concertante for fløjte og klaver, 1957.

Euphrosyne f. sop. og pno., 1957.

Trio concertante f. fl., ob. og pno., 1957.

Fest-ouverture f. ork., 1957.

Krokus f. lige st., 1957.

Lille ouverture for strygere, 1957.

Marionetterne. Tribuneopera, 1958.

Symfoni nr. 4, 1957.

Korrapsodi Mortens Klosterrov, 1958.

Duo concertante f. fl. og vlc., 1985.

Divertimento f. ob., cl. og fag., 1958.

Dommer Lynch. Opera, 1959.

Strygekvartet nr. 3, 1959[5].

Værker 1960-69
Romantisk trio for violin, viola og klaver, 1960.

Symfoni nr. 5, 1960.

Musik f. vl. og vlc., 1960.

Kvartet f. fl. vl. vla. og vlc., 1960.

Lille trio f. 3 vl. WH 1961.

Divertimento for Blæseroktet, 1961.

Pastorale nr. 4, for soli, kor og instrumenter, 1961.

Tre danske danse f. ork., 1961.

Klavertrio nr. 1, 1962.

Symfoni nr. 6, 1962.

Koncert f. cl., tr. og tb. med str.ork., 1962.

Grønlandske danse nr. 1 og 2 f. ork., 1962.

Strygekvartet nr. 2, 1962[6].

Strygekvartet nr. 4[7]. Edition-S 1963.

Vårens glade ansigtstræk f. st. og pno., 1962.

Strygekvartet nr. 5, 1962[8].

Konen i Muddergrøften. TV-opera, 1963.

Introduktion og rondo f. pno. og ork., 1964.

Syvsoverne f. soli, kor og instr., 1965.

Musik f. blæsere, janitsharer og pno., 1966.

Strygetrio nr. 2, 1967.

Eva. Musikkirkespil, 1968.

5 madrigaler f. bl. kor, 1969. Edition Egtved.

Støv. TV-opera, 1969.

Intrada marziale f. ork., 1969.

Mod Advent - Jul – Nytår f. lige st., 1969.

Støv. TV-opera, 1969. Ufuldendt.

Værker 1970-79
Svinedrengen. Skoleopera, 1969, Edition Egtved 1970.

Sommerdanse. Balletmusik, 1970.

Sonatine nr. 2 f. vl. og pno., 1970.

8 sange f. bl. kor 1970. Edition Egtved.

Sinfonia Piccola (II) f. ork., 1971.

Moments Musicaux f. pno., 1971. Edition Egtved.

4 (latinske) madrigaler f. [bl.] kor, 1971. Edition Egtved.

Kantate til Sct. Annæ Gymnasium f. soli, kor og ork., 1972.

Bøn f. bl. kor. WH 1972.

Quattuor Fragmenta ex OVIDII Ars Amandi f. bl. kor og fl. Edition Egtved 1972.

Lykken og Forstanden. Skoleopera. Edition Egtved 1972-73.

5 lyriske sange for blandet kor. Edition Egtved 1973.

Dansen f. st. og pno., 1973.

Kom, lad os juble for Herren f. 3 lige st. Edition Egtved 1973.

4 korsange i dansk-lyrisk stil f. bl. kor. Edition Egtved 1974.

Nordisk ouverture f. ork., 1975. WH.

Sonatine nr. 3 f. klaver, 1975.

God morgen, siger Solen f. børnekor og pno. Edition Egtved 1975.

Musik til Rumleskaft. Komedie f. børn. Edition Egtved 1975.

Aladdin. Skoleopera, 1975.

Septet Hommage à E. H. [Emil Holm], 1975.

Strygekvartet nr. 6, 1975.

Strygekvartet nr. 7, 1975.

Strygekvartet nr. 8, 1975.

Kom, forår f. bl. kor, 1977.

Strygekvartet nr. 9, 1977.

Strygekvartet nr. 10, 1978, r. 1988.

De fire lys på Adventskransen f. bl. kor og pno., 1979.

To mosaikker f. ens., 1979.

Intrada og concerto grosso, G.A.D.E. f. 6 soloinstr. og ork., 1979.

Værker 1980-95
Det første lys er Ordet, talt af Gud f. lige st., 1980,

Dyrehaven f. bl. kor og instr. Engstrøm & Sødring 1980.

La flûte musicienne f. fl. og str., 1980.

Det er ganske vist f. soli, kor og cl., 1981.

JUL f. pigekor og ork., 1981.

Rondo over EDB f. ens., 1981. Dansk Ingeniørforening.

Concertino for cl. og str., 1982.

Symfoni nr. 5, 1982.

Dansk Pastorale f. ork., 1982.

Pastorale concertante f. ob. og str., 1982.

At finde vej f. 3 lige st., 1983.

Fred og frihed f. st. og pno., 1983?.

Græsset grønnes f. ???, 1983?

Her er dit land f. pigekor og blæsere, 1983.

Intrada f. 3 tr., 1983.

Grønlandsk rapsodi nr. 1 f. ork., 1983.

Morgenhanen atter gol f. bl. kor, 1983?

Quintetto per Nefertite f. fl., vl., vla., vlc. og pno., 1985.

Ud af intet (22) f. lige st., 1984?

Yndigt dufter Danmark f. kor (SAB). Edition Egtved 1984.

Grønlandsk rapsodi nr. 2 f. ork., 1984.

Concertino for harpe og mindre orkester, 1985.

Til Færøerne f. 3 lige st., pno. og cb., 1985.

Under linden f. ???, 1985.

Julekantate Der var engang en kejser f. bl. kor og instr., 1986.

To arkadiske scener f. alt, fl. og pno., 1986.

Sangene f. ???, 1986.

Concertino f.  ob. og str., 1987.

Andagt i Dyrehaven f. bl. kor, 1987.

2  motetter f. lige st. Edition Egtved 1988.

Hommage à Rossini f. ork., 1988.

Fire korsange f. bl. kor, 1988. Edition Egtved.

Forårsdag i februar f. bl. kor. Edition Egtved 1989.

Aftensalme f. bl. kor. Edition Egtved 1989.

Kantate til Nykøbing F.s 700 års jubilæum f. bl. kor og instr., 1989.

Jubilate Deo f. bl. kor og harpe, 1990.

Grønlandsk rapsodi nr. 3 f. ork., 1990.

Dansk Vejr, 4 korsange til egen tekst, 1990. Edition Egtved.

2 satser f. 4 blæsere, 1991.

Garde-gratulation f. harmoniork., 1992.

Syv Korviser f. bl. kor og pno. Ed. Friis, Hørsholm 1992.

Maj-sang f. st. og pno. Ed. Friis, Hørsholm 1992.

Solsangen – Efterklange f. bl. kor, 1993. Ed. Friis, Hørsholm.

Klavertrio nr. 2, uropf. 1993.

Davids salme 121 f. bl. kor og org., 1993-94?

Davids salme 130 f. bl. kor og org., 1994.

Intrada sacra f. tr. og org., 1993-94?

Tre Dyveke-sange f. sop. og pno., 1995.

Anvendt litteratur

Niels Viggo Bentzon: ”Ny dansk Musik” i: Dansk Musiktidsskrift 1944 nr. 9.

Sverre Forchhammer: ”Svend S. Schultz’ Klaverkoncert” i: Dansk Musiktidsskift 1944 nr. 10.

Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, 1978, bd. 3.

Bent Friis Alsinger (red.): Komponisten Svend S. Schultz – et kapitel i dansk musikliv, 1996.

Michael Fjeldsøe: Den fortrængte modernisme. Den ny musik i dansk musikliv 1920-40. Ph.d. afhandling, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, 1999.

Toke Lund Christiansen: Værknoter til ”La flûte musicienne”, Classico CLASSCD 618.

Dansk Biografisk Leksikon 3. Udg. Internetudgave.

Øvrigt

wikipedia.org: Svend S. Schultz

gravsted.dk: Svend S Schultz

denstoredanske.dk: Svend Simon Schultz

kb.dk: Midsommersangen

Udvalgte indspilninger:

Svend S. Schultz - Yndigt dufter Danmark
Danish National Choir, Stefan Parkman (dirigent)
Dacapo 8.224108 (1999), CD
Link til Dacapo

Svend S. Schultz: Høst
Blanche Funch (prolog), Henry Skjær, Poul Wiedemann, Ingeborg Steffensen, Ruth Guldbæk, Otte Svendsen, Det Kgl. Kapel, Johan Hye-Knudsen (dirigent)
CDKlassisk 5023 (2009), CD

Svend S. Schultz: Strygerserenade
Danish Radio Symphony Orchestra, Erik Tuxen/Launy Grøndahl (dirigent)
Scandinavian Classics, Vol. 2
DACOCD 674, CD
Link til Danacord