I 1879 var Odense stadig Danmarks næststørste by med et betydeligt kulturliv. Fra gammel tid hvor den fynske adel flyttede ind til byen om vinteren, var der tradition for et klassisk musikliv. Byens velstående borgere – embedsmænd og storkøbmænd – førte denne tradition videre, og det nød Carl Nielsen godt af.

Sammen med en gammel cafemusiker Outzen der havde kendt bedre dage, spillede Carl Nielsen klassiske violinsonater og begyndte selv at komponere sonater. Outzen fortalte ham om de store klassiske komponister, Bach, Mozart, Beethoven, og han hjalp ham tilrette på det billige klaver, Carl Nielsen havde købt til sit værelse.

Lederen af Odense Musikforening, Carl Larsen, underviste ham i violin og har utvivlsomt været med til at sprede rygtet om hans usædvanlige talenter, så byens bedre borgerskab fattede interesse for ham. Genoptagelsen af violinspillet betød at Carl Nielsen begyndte at spille strygekvartet, og han komponerede den kvartet i d-mol, der skulle åbne konservatoriets døre for ham.

Tilfældigt mødte han den københavnske musiker og komponist Olfert Jespersen, og sammen spillede de en sonate, som Carl Nielsen havde skrevet. Olfert Jespersen skildrede senere dette møde i måske lidt dramatiserede vendinger. Carl Nielsen omtaler det mere behersket i ”Min fynske Barndom”. Men det står fast at mødet med Olfert Jespersen var med til at modne Carl Nielsens beslutning om at rejse til København for at lære mere. Dette møde blev indledningen til et langt venskab mellem de to. Carl Nielsen komponerede således Du danske Mand til en af Olfert Jespersens revyer i Tivoli.

Kontakten til venstrepolitikeren, folketingsmedlem og bl.a. statsminister 1910-13 Klaus Berntsen fik stor betydning for Carl Nielsen. Klaus Berntsen var i Carl Nielsens barndom friskolelærer i Højby hvor hans foredrag i forsamlingshuset trak mange tilhørere – også familien Nielsen fra det nærliggende Nr. Lyndelse. 
Carl Nielsen fortæller i ”Min fynske Barndom” om den fascination, Klaus Berntsen udøvede på ham. Fascinationen må have været gensidig. Klaus Berntsen var med til at stifte en kreds af odenseanske mæcener der økonomisk sikrede Carl Nielsens rejse til og ophold i København under konservatorieårene. Og det var Klaus Berntsen som skaffede Carl Nielsen adgang til Gade, der anbefalede ham at søge optagelse på konservatoriet.