Gunner Møller Pedersen kom på konservatoriet som trompetist. Han havde aftjent sin værnepligt i Det Slesvigske Fodregiments Musikkorps og trompeten blev hans vej ind i musiklivet, som han efter eget udsagn ikke kendte meget til inden da.[1] På konservatoriet fik han Bent Lorentzen som teorilærer og Lorentzen blev, som for flere andre, en katalysator for den unge Gunner Møller Pedersen. Bent Lorentzen var en af de første undervisere i elektronmusik i Danmark og fik på den måde vakt en lille, men indflydelsesrig, flok danske komponister for elektronmusikkens muligheder. En af de andre i denne gruppe var Jens Wilhelm Pedersen, bedre kendt som Fuzzy.

I 1965 fik Gunner Møller Pedersen komposition som bifag. Det samme år kom Per Nørgård til konservatoriet i Aarhus som kompositionslærer og hele kompositionsmiljøet i Aarhus fik en gevaldig opblomstring, og blev centrum for den nykomponerede musik i Danmark.

Det levende musikmiljø og i det hele taget den kreative ånd i slut-60’erne var befordrende for samarbejder mellem kunstarter, og Gunner Møller Pedersen lavede musik til bl.a. musikteater og tv-opera. Mødet med de forskellige medier ansporede ham til for alvor at udforske musikkens rumlige aspekter, og det gav især den elektroniske musik mulighed for. Gunner Møller Pedersen og Fuzzy foranstaltede den rumlige, elektroniske musikbegivenheden Musikzak i Glyptoteket i 1972.

Hør intervew med Fuzzy om musikzak på SNYK radio her.

Musikzak blev en succes, og Gunner Møller Pedersen fulgte den op med bl.a. Panopticoncerter  og fra 1976 og indtil 1999 stod Gunner Møller Pedersen bag Elektronmusik i Vinterhaven på Glyptoteket. I 1976 stiftede han også Dansk Elektronmusik Selskab. Med disse tiltag og med sine egne elektronmusikkompositioner blev Gunner Møller Pedersen en central skikkelse i udviklingen af elektronmusikken som selvstændig genre i Danmark i løbet af 1970’erne. Fra 1977 og fem år frem udviklede og komponerede han mammutværket Et Lydår, som der er blevet spillet uddrag af 17 år i træk, hver dag i Glyptoteket. Et Lydår har derudover været spillet i en række lande.

Arbejdet som elektronmusikkomponist og filmkomponist fik også Gunner Møller Pedersen til at skabe sit eget lydstudie Octopus, som i en årrække var basen som de elektroniske kompositioner blev udarbejdet fra.

Gunner Møller Pedersen flyttede i begyndelsen af 1980’erne til Lolland og har siden da arbejdet på sit Center for rumlig musik og med en række kompositioner, der på forskellig vis har præget elektronmusikkens veje i dansk musikliv. Gunner Møller Pedersens position som central komponist i elektronmusikverdenen er ikke kun lokal; han har optrådt med og fået spillet sine værker over det meste af kloden også på fjerne kontinenter som Australien og i Latinamerika.

“Det var ikke min stil at være konservatorielærer, at undervise eller indtage et embede som f.eks organist for så at dyrke min trang til at komponere ved siden af. Jeg ville bruge mit liv på aktivt i at skabe musikalske oplevelser for mine medmennesker, gerne i sammenhæng med teater og film og gerne i samarbejde med andre kunstnere og kunstarter, og gerne i overraskende nye sammenhænge, som jeg om nødvendigt selv definerede.”[2]

Noter

Gunner Møller Pedersens musik får lytteren til at spidse ører. Hvor kommer musikken fra? Hvad giver lyden? Hvilken lyd er det? Hvordan forandrer den sig?

Det er komponistens intention at skærpe lytterens hørelse ved at fokusere på den sans, der får musik til overhovedet at begynde at give mening. Det gøres ikke ved at bralre op. Tværtimod. Det gøres bedst ved at forfine udtrykket og at sørge for, at der er noget at lytte til, når først tilhørerens ører er tunet ind på musikken.

Gunner Møller Pedersens arbejde som komponist har bragt ham i nærkontakt med mange genrer og han har bl.a. komponeret musikken til en række danske film, fx Jørgen Leths En Forårsdag i Helvede og til de fleste af Nils Malmros’ film bl.a. Barbara, At kende sandheden og Kærestesorger.

Gunner Møller Pedersen er en komponist med fingrene i alle dele af den musikalske skabelsesproces: fra at skabe selve musikken, til at finde ud af teknikken, der kan realisere den, slæbe kablerne, leje kassevognen, der kan rumme udstyret, sørge for at gøre opmærksom på at musikken findes osv. osv. Det er dels en konsekvens af at beskæftige sig med musik, der er teknik-tung, men også en konsekvens af at komponisten vil kunne leve af musikken; og så er der generelt ikke mulighed for at få andre til det hårde arbejde. Hvis projekterne skal gennemføres må man gøre arbejdet selv, eller i samarbejde med ligesindede.

En række af, ja, langt de fleste af Gunner Møller Pedersens værker er skabt til en situation. En scenisk opførelse, en film eller simpelthen et rum. På den måde er musikken med til at definere situation, med til at skabe det lydlige rum som situationen, koncerten, filmen eller forestillingen kan udfolde sig i.

Om det er højttalere i ring om publikum, som hans langtidsprojekt DODEKALITTEN, der blev påbegyndt i 2009, eller musik på et museum som Glasmusik (1994) til glasmuseet i Ebeltoft eller musik til malerier som ved Storstrøms Kammerensembles projekt Nye Udstillingsbilleder (2009), så er Gunner Møller Pedersens musik i stand til at relatere sig til omverdenen – inddrage den eller skærpe opmærksomheden om den. Denne stillingtagen til omverdenen gælder ikke kun fx hvordan højttalerne fordeler sig i landskabet. Der er også en stillingtagen, eller en holdningstilkendegivelse, der handler mere om ideer, samfundsstrukturer og politik i et værk som fx Lamentation de Mururoa, (1989) hvor emnet er de franske atomprøvesprængninger på den polynesiske atol Mururoa.

Otto Steen Dues nyoversættelse af Iliaden udkom i 1999 og i den anledning blev der bestilt en række elektronmusikkompositioner af seks danske komponister, der skulle spilles i Vinterhaven i Glyptoteket i forbindelse med højtlæsning af nyoversættelsen. Gunner Møller Pedersen bidrag til Iliade-musikken hedder blot Iliad 17-20. Titlen refererer til afsnit i Iliaden.

Komponisten skriver selv i sin programnote til sit bidrag - efter en beskrivelse af Iliadens emnekreds - bl.a.: ”Hvordan kan man som erklæret humanist overhovedet forsvare at beskæftige sig aktivt musikalsk med en sådan omgang skallesmækkende bragesnak?”

Løsningen på komponistens problem bliver at fortælle historien. Der er våbengny og hamren fra Hefaistos’ smedje. Der er fugleflokke og fluer, der summer omkring de døde kroppes åbne sår på slagmarken efter slaget. Alt sammen lydbilleder der tyder på magnaprint og store lydlige udsving. Men Gunner Møller Pedersen giver ikke efter for bragesnakken. Den røde tråd gennem alle komponistens værker – at skærpe tilhørerens ører – virker også her. Historien bliver fortalt tydeligt, men dog samtidig antydet, så man som lytter må strække ørerne ind i musikken for at fange detaljerigdommen og de dramatiske handlinger med. Musikken er igen en del af en større situation, med en oldgammel tekst som ramme og i selskab med fem andre værker, men den er samtidig en kommentar til rammen og ikke mindst en opfordring til lytteren om at være til stede med alle sanser; især hørelsen.

Værker i uddrag

Orkester- og kammermusik

Sinfonia I (1967) Symphony orchestra (10’00)

Music for a Brassband (1968) 24 brass instr., timp. 3 perc. (7’00)

Vækst (1991),

Toy Circus (2003),

Vandring (2009) til Storstrøm Kammerensemble

Vokal

Morten Guldfisk, Børnesange, tekst Jes Trøst, ill. Ilse Christensen (1968)

Lamentation de Moruroa (1989)

Svanesang (1996)

Elektronisk musik:

Musikzag (s.m. Fuzzy, 1972),

Stoned - an Electronic Symphony (1973),

Post Mortem (1975),

Da Niente (1977),

Et Lydår (1977-82),

Et Lydår-Projekt (s.m. Alfio Bonanno, Miró Museet, 1985),

Som Ild og Vand (1986),

Glasmusik (1994).

Music for the Iliad – Iliad 17-20 (1999)

Opera

Rottesken/Die Rättin (m. tekst af Günter Grass, uropf.: Lys over Lolland, 2000).

Ballet

Taurini/Sommerfugle (Lys over Lolland, 2001).

Filmmusik

Gunner Møller Pedersen har komponeret musikken til en lang række spillefilm, tv-produktioner og dokumentarfilm, deriblandt:

Lar Ole 5.C (1973)

Barbara (spillefilm, 1997)

At Kende Sandheden (spillefilm, 2002)

Fra 1982 og frem er Gunner Møller Pedersen initiativtager til en række større teater-, musik- og billedkunstarrangementer i lokalområdet på Lolland-Falster, bl.a. projektet DODEKALITTEN (2009-24) i samarbejde med billedhugger Thomas Kadziola.

Dacapo 8.224174-79 A Sound Year

Winter Garden GMP CD 1994-1 Glasmusik

Octopus Studio LP GMP 1974 1 Stoned – An Electronic Symphony

Danacord DACOCD 591 Rottesken – Die Rättin

Repræsenteret på:

Dacapo 8.224198-99 Iliaden

Winter Garden GMP.CD.1998.1 Gunner Møller Pedersen og Jens Wilhelm Pedersen (Fuzzy) Glyptoteket I (1972-74)