Edina Hadziselimovic er født i Jugoslavien og hun gik på Musikakademiet i Sarajevo, da Bosnien blev erklæret selvstændig republik, og krigen brød ud. Sammen med sin mor flygtede hun i 1992 til Danmark, hvor hun i 2004 blev dansk statsborger.
Som barn spillede hun i harmonikaorkester, og allerede dengang lavede hun melodier og arrangementer i hovedet. Som teenager stødte hun ved et tilfælde på et moderne værk i radioen:
”Jeg var på ferie og kunne ikke falde i søvn, tændte for radioen og blev ramt af en musikalsk verden, jeg ikke kendte til. Jeg sugede det til mig og blev selv suget ind i værket, det ramte hårdt og brutalt ind i hele min verdensopfattelse og den dag i dag, kan jeg ikke ryste den oplevelse af mig. Jeg vidste i samme øjeblik det skete, at det er sådan noget, jeg gerne vil give til verden.”
På Musikakademiet i Sarajevo studerede Hadziselimovic komposition, og i Danmark fortsatte hun studierne på Det kongelige danske Musikkonservatorium hos bl.a. Ib Nørholm, der kom til at betyde meget for hendes musikalske udvikling.
En række af hendes værker har været opført på musikfestivaler i Danmark og udlandet af bl.a. Copenhagen Phil og Uusinta Ensemble. Enkelte af hendes værker er indspillede.
I 2011 kort tid efter premieren på hendes første opera, søgte Edina Hadziselimovic ind på lægestudiet, og var seks år senere færdiguddannet som læge og specialiserer sig i hjertesygdomme. En beslutning, som hun fortæller, at hun allerede tog som seksårig, for at kunne hjælpe sin hjertesyge mor. Selvom lægegerningen er tidskrævende opfatter Hadziselimovic sig stadig som komponist, og ideelt set, vil de to verdener virke samtidigt i hendes liv, uddyber hun.

Selvom Edina Hadziselimovics værkrække ikke er lang, så har hun skrevet værker i alle genrer fra soloværker til kammeropera. De tidligste kammerværker er fra midten af 1990’erne og et stærkt kendetegn ved komponistens musik er fremtrædende allerede der: kraftfuld, artikuleret energi.

I en omtale af Festina Lente (1999) fra en komponistworkshop omkring årtusindskiftet skriver Peter Bruun, der var instruktør på workshoppen med Esbjerg Ensemble, ”… er der en stærk fornemmelse af dramatik i stykket. Det er en dramatik, som hidrører fra kontraster og modstillinger, som er indbygget i selve præsentationen af stoffet: Kontraster mellem lange toner og korte udbrud, højt register og lavt register, dissonans og konsonans, etc. Denne dramatik er på en eller anden måde troværdig.”

Dramatikken, som Peter Bruun beskriver, kan måske også beskrives som en evne til at fortælle en historie stramt og tæt. Det er musik, der ligger langt fra den danske ny enkelhed, eller de store, nordiske klangflader, og som sådan er Hadziselimovics musik et kraftfuldt alternativ til megen af den musik, der blev komponeret på samme tid, som da hun selv kom ud fra konservatoriet.

I Ectopicus, som er komponeret tre år senere, er samme stramt artikulerede energi til stede, men her kommer komponistens sans for tætte klanglige væv til sin ret i de langsomme passager. Så selvom de energiske udbrud er til stede, så er energien undervejs tøjlet i glidende forløb, der leder tankerne hen på György Ligetis værker.

I senere værker som fx COQUETUS for syv instrumenter findes energien koblet til en nærmest legesyg rytmisk fortælling, hvor et præpareret klaver leder resten af instrumenterne på hoppende og tumlende veje og afveje, hvor tempoet langsomt men sikkert forlader det energiske ensemble.

Hadziselimovic har også komponeret for stemmer, både solostemmer og kormusik, og hendes Sagte Sange for sopran og harpe til tekster af Inge Pedersen er indspillet af sangeren Marianne Lund. Sangene er skrevet så teksternes sanselighed kommer i fokus, der bliver hvisket og talt, stammet og glisseret. Men selv med så klart et fokus på teksternes indhold, så fornægter energien i Hadziselimovics musik sig ikke. Det er dels harpen, der fører energien til krystallinske udbrud, men det er også stemmeføringens mange nuancer, der fastholder den. Undervejs ved lytningen af de fire Sagte Sange aner man i baggrunden komponistens lærer Ib Nørholms sange og melodiføring.

I 2004 var Edina Hadziselimovic en af de tre komponister, der blev valgt til at lave et fælles projekt i anledning af Kunstakademiets 250-års jubilæum. Hun var den yngste af de tre komponister, de to andre var Anders Brødsgaard og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, så hver komponist repræsenterede også en generation. Projektet var stort og foregik på Statens Museum for Kunst, hvor de optrædende var studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der stod spredt på gange og balkoner.

På Lille Scene i Skuespilhuset i København blev Edina Hadziselimovics opera opført i 2010. Kammeroperaens libretto er af Ruben Palma og titlen er Waiting in Nowhere. Ruben Palma er født i Chile, og operaen handler om flygtninge i Danmark, en skæbne som begge ophavspersoner havde personlig erfaring med. Hadziselimovic tilbragte adskillige måneder i Sandholmlejren efter sin ankomst til Danmark og handlingen i operaen foregår netop der, og det er også det Nowhere, der bliver refereret til i titlen. I et interview har Hadziselimovic betegnet operaen, der var en markant anmeldersucces, som en dokumentaropera.

Links

Interview, Kristeligt dagblad 2010

Artikel, Information 2010

Streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord Records.

Orkester:

- "Konvergens" (2000), for symfoniorkester

Kammermusik:

- "Strygekvartet" (1995/96), for strygekvartet
- "acCORDAre" (1998), for violin, violoncello og accordeon
- "Festina Lente" (1999), for strygekvintet (kan udvides til strygeorkester)
- "Jama" (Pausemusik nr.1) (2000), for violoncello og klaver
- "Ammà" (Pausemusik nr.2) (2000), for violoncello og klaver
- "Gamma" (Pausemusik nr.3) (2000), for violoncello og klaver
- "POPS" (2005), for blokfløjte, 2 basgambaer og præpareret cembalo
- "COQUETUS" (2005), for fløjte, klarinet, guitar, slagtøj, præpareret klaver, violin og cello
- "Stonedreamer" (2008), for saxofonkvartet

Sinfonietta/stort ensemble
- "Festina Lente" (2000), for sinfonietta
- "Ectopicus" (2002), for sinfonietta
- "250 minutter til 250 år" (2004), for 2 strygekvintetter + 2 slagtøj, sopran, baryton, eng. horn, 2 sax, vno, vc, cb, guit, picc.fl., tuba, flexaton. Uropført af DKDM's studerende d. 31. marts 2004, Statens Museum for Kunst, i anledning af Kunstakademiets 250-års jubilæum. Fælleskomposition med Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Anders Brødsgaard.

Soloværker:
- "Didònai" (1997), for solo-violin

Vokalværker:
- "Gevinst" (2002), for sinfonietta, sopran, bariton, tekst: Poul Borum
- "VANDaLITETER" (2003), for Mezzosopran, klarinet/basklarinet, accordeon, slagtøj, bratsch og kontrabas, tekst: Inger Christensen
- "Sagte sange" (2009), for sopran og harpe, tekst: Inge Pedersen
- "De ventende" (2009), for baryton, guitar og slagtøj, tekst: Edina Hadžiselimović

Opera/Musikdramatik:
- "Jeg civiliserer mig om morgenen" (1995), musikdramatik for solo-sopran, tekst: Kirsten Hammann
- "Når jeg bliver ædt af myrer" (2004/2006), mini-opera for fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, præpareret klaver, violin, bratsch, cello, mezzosopran og bånd, tekst: Inge Pedersen. En del af Lyrik-Musik projektet, søsat og støttet af Statens Kunstfond 2004
- "Waiting in Nowhere" (2009), kammeropera for 6 sangere, klarinet, violoncello, harpe/ præpareret harpe og slagtøj, libretto: Ruben Palma. uropførelse d. 9. maj 2010, Det Kongelige Teater, Skuespillerhusets lille scene

Kor:
- "Torvedag" (1998), for blandet kor, tekst: F.P.Jac
- "Ind" (2000), for blandet kor, tekst: Poul Borum

Andet:
- "Musikskulptur", installation. Musikskulptur lavet i samarbejde med industriel designer Camilla Handberg, elektronikstuderende Sally Mountfield, elektroniktekniker Arne Kloppenborg og projektleder Anette Mørch, i forbindelse med Danmarks Blindebiblioteks 50-års jubilæum.