Eva Noer Kondrups interesse for at komponere startede, da hun i 12-års alderen begyndte at interessere sig for, hvad der var bag noderne. Imidlertid var det først som 18-årig, at hun blev sig denne interesse bevidst, læste Stravinskys "Musikalsk Poetik" og begyndte at låne lp'er med musik af Stockhausen og Ligeti. Indtil da havde hun mest lyttet til rytmisk musik og spillet en del folkemusik også.
Eva var så heldig at få plads på Musikalsk Grundkursus i Holstebro, der gav en meget kvalificeret og seriøs undervisning, men pga. tilværelsens veje og vildveje var hun alligevel i slutningen af tyverne, før hun følte sig parat til at søge optagelse på komponiststudiet.
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium lå dengang stadig på H.C. Andersens Boulevard og virkede meget lukket og gammeldags, og det var svært at finde sit ståsted som nørdeverdensfjern eller -nær komponist i den klassiske spillekultur. Men måske var det netop godt. Eva Noer Kondrup blev fra starten af meget orienteret mod det instrumentale, og hendes tanker om at lave computermusik forekom hende mere og mere uinteressante.
I studietiden begyndte hun at få bestillinger, allerede efter et par år kom Lena Kildahl, fløjtenist i solistklassen, og bad Eva skrive et stykke til hendes debutkoncert. Det var efter Lena Kildahl havde hørt Evas soloviolinstykke "Heaven can wait" for elektrisk forstærket violin på en elevkoncert. Fløjtestykket fik titlen "Diary from the Mountains" og er blevet opført af en række fløjtenister siden da.
Der var mulighed for at prøve meget forskelligt i studietiden, som i bedste forstand var præget af frihed på en 60'er-agtig måde. Eva Noer Kondrup lavede fx. et stykke for slagtøj, "PELS", som er næsten helt tyst, idet hovedpointen er, at slagtøjsspilleren kærtegner et stykke pels, hvor man "lytter til" strygningen af pelsens hår.
Der var en del rejseaktivitet både til nordiske festivaller og kurser på IRCAM, Paris, samt Dartington, England, hvor hendes "3 Studies for Piano" blev uropført. Ligesom der også var interessante masterclasses, hvor Eva Noer Kondrup mødte komponister som Ligeti, Xenakis, Gubaidulina, Andriessen, Crumb, Firsova, Henze og flere andre.
Det blev tillige muligt at arbejde med opera, da det store operaboom kom i midten af 90'erne. Fra at være dømt uddød fik operagenren pludselig en voldsom genkomst, og alle unge kunstnerspirer skulle helst med i en operaworkshop. Eva blev i 1996 udvekslingsstudent i et halvt år, hvor hun studerede i Malmö hos operakomponisten Hans Gefors.
I slutningen af sin studietid skrev Eva Noer Kondrup et orkesterværk til workshoppen hos Sønderjyllands Symfoniorkester, "Klaras Perle", som blev gentaget ved festkoncert på konservatoriet. Dette førte senere til en ansættelse ved Ålborg Symfoniorkester som huskomponist, hvor hun nåede at skrive hele tre værker til orkestret: bratschkoncerten "Ulvemælk", med Anette Slaatto som solist, et elektronisk værk til 3D-afspilning: "Landskab med heste" samt det centrale værk: "Salt, strøm, salt" med tekst af Pia Tafdrup og sopranen Gisela Stille som solist.
Det store omdrejningspunkt for Eva Noer Kondrup har hele tiden været melodiens rolle, og det er stadig det, hun 'står op til om morgenen'. Imidlertid er der kommet en anden interesse til, som startede på et af hendes studieophold, et længere ophold i New York, hvor hun ankom kort tid efter 11. september 2001. Eva faldt på sine vandreture i byen tilfældigt over en bog, som skulle blive meget retningsgivende, nemlig "Venus in Exile" af den amerikanske kunsthistoriker Wendy Steiner.
Steiner gennemhuller den modernistiske kunsttilgang med nogle for en feminist overraskende pointer, fx. at det er fraværet af kvinden som objekt i billedkunsten, der er skyld i tabet af meningsgivende indhold i den moderne kunst og deraf dens fiksering på form samt rovdrift på fx. Etniske kulturers kunstneriske betydningsindhold. (Steiners ord) Mere eksplicit antyder Steiner imidlertid, hvordan fx. ornamentik måske stadig, igen, kan være et ægte betydningsindhold. Det har for Eva Noer Kondrup ført til en interesse for kniplinger på mange planer: som håndværk, kulturbærer, kvindernes uskrevne musik, erotisk billede og association til bykort samt meget mere. I virkeligheden også igangsat af Evas barndoms gamle nabokone i Randers, hun kniplede, og måske var dét de første "partiturer", Eva så: kniplingen, der blev spolet op som nodelinier i en rulle, mens nipsenålene sad som noder midt i mønsteret.
Af samme årsag er interessen for den centrale kunstmusik i de senere år trængt noget i baggrunden og er blevet overtaget af studier i marken, hvor Eva Noer Kondrup spiller klezmer og balkanmusik og er optaget af musikkens evne til direkte kommunikation samt forsiringerne, kniplingerne, i denne musik. Det kan imidlertid ikke blive selve indholdet i hendes fremtidige værker, hun står på et grundlag af betydningsbærende melodisk-episk satsudvikling, men er et vigtigt studie, og igennem tre år har hun nu forsøgt sig med forskellige satser, hvor kniplingen danner grundlag. Materialet skal indgå i tre strygekvartetter, der forhåbentlig kan høres i en ikke for fjern fremtid.
Interessen for kniplinger har også ført til fornyet rejseaktivitet. I 2013 opsøgte Eva Noer Kondrup kniplingsværksteder i Istanbul, og flere studierejser er under udvikling. Rejsen til Istanbul kan opleves i filmen "Komponist", hvor Eva Noer Kondrups arbejdsprocesser portrætteres af Ida Bach Jensen, den er sat til at have premiere ultimo 2013.
