Leopold Rosenfeld var allerede som barn musikinteresseret. Hans fader, Isidor Rosenfeld der var kantor ved den jødiske synagoge, tillod ham dog først at studere musik efter fem års uddannelse i et bankierfirma.
Som elev på konservatoriet lagde Leopold Rosenfeld ikke megen vægt på musikteorien. Han gav senere udtryk for, at ”den exacte Viden, som man – afset fra Instrumentationskundskab – indvinder, er kun ringe, i det højeste lærer man at […] bringe sine Temaer og Motiver i et for Øret smagfuldt tonisk Forhold til hinanden”.[fn]Om Textsang 1887, citeret fra Lynge 1917[/fn]
Skønt ikke uddannet sanger blev Leopold Rosenfeld en meget søgt sangpædagog og lagde ikke mindst vægt på tekstudtalen i sin undervisning. Han var lærer for nogle af tidens førende danske operasangere, bl.a. Vilhelm Herold og Peter Cornelius.
Som musikkritiker ved bl.a. Dannebrog og Tidsskrift for Musik og Teater hørte Leopold Rosenfeld til den konservative skole og angreb f.eks. Wagners ”til Sygelighed grænsende Følelseseksplosioner”.
Leopold Rosenfeld var meget aktiv i det københavnske musikliv som medstifter af Dansk Koncert-Forening (1901) og arrangør af Musikfesten i København 1888. Han engagerede sig i velgørende arbejde, bl.a. som medstifter af Understøttelsesforeningen for Musiklærere og –lærerinder og arrangør af velgørenhedskoncerter.
(JBR)
