Niels Kristian Madsen-Steensgaard var bondesøn fra Fyn, hvor hans fader var gårdejer og sognerådsformand. Som yngst af en børneflok på syv fik han lov til at studere og blev uddannet som lærer på Jelling seminarium. Allerede tidligere havde han fået violinundervisning – først af en lokal spillemand, senere i Odense.
På seminariet gjorde Niels Kristian Madsen-Steensgaard sig bemærket i kraft af sine musikalske færdigheder, og A. P. Berggreen sørgede som sanginspektør for, at han blev ansat som musiklærer på Gjedved seminarium efter lærereksamen 1870.

Derfra søgte Niels Kristian Madsen-Steensgaard mod København for at fortsætte sin musikalske uddannelse hos Matthison-Hansen i orgel og Gebauer som han studerede musikteori hos fra 1875-84.

Gennem Jørgen Malling var han blevet interesseret i den Chevé’ske sangmetode, der bl.a. går ud på at lære elever at synge fra bladet efter et talsystem. Denne metode brugte han i sin sangundervisning på Frederiksberg, hvor han virkede som kommunelærer fra 1874. Da Viggo Sanne i 1880 afløste Berggreen som sanginspektør kom det til en konflikt, som tvang Niels Kristian Madsen-Steensgaard til at frasige sig hvervet som sanglærer 1891 og til at tage sin afsked 1900.

Derefter levede han som udgiver, redaktør og privat musiklærer i Helsingør.

(JBR)

Som komponist er Niels Kristian Madsen-Steensgaard bedst kendt for sine folkelige sange. Hans Venner, ser paa Danmarks Kort er blevet folkeeje og fungerer sågar som jingle i et radioprogram på DR. Derimod er hans engang yndede Der dukker af Disen min fædrene Jord og Sneen dækker Mark og Mose nu afløst af Carl Nielsens og Adolf Riis-Magnussens melodier i Folkehøjskolens Melodibog.

Størst betydning fik Niels Kristian Madsen-Steensgaard imidlertid som samler og udgiver af sange og salmer til skolebrug eller gudstjenesten. Han udgav danske, sønderjyske og nordiske sange i 2- og 3- stemmige udsættelser og han deltog i den verserende strid om salmesangens fornyelse med Melodier til nyt Tillæg til Salmebog for Kirke- og Hus-Andagt (1891) og sammen med Jørgen Malling Melodier til Salmebog for Kirke og Hjem (1903).
I salmesangsstriden repræsenterede Niels Kristian Madsen-Steensgaard en – i laubianernes øjne – ”temmelig udvandet romancetradition” (Glahn 2000), og ingen af hans melodier har overlevet i Den danske Koralbog. Gennem Birkedal-Barfods Menighedens Melodier vandt de dog indpas ikke mindst i indremissionske menigheder.

(JBR)

Gerhard Lynge Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917

Nils Schiørring i DBL2 bd. 15 1938

Henrik Glahn: Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973. København 2000