Rudolph Bergh var søn af den internationalt berømte læge og forsker i kønssygdomme Rudolph Bergh og barnebarn af Kgl. Kapelmusicus Hans Sophus Simonsen. Den naturvidenskabelige og musikalske arv forenes ikke kun i hans navne, men også i han liv og karriere.
Efter næsten et halvt århundrede som succesrig zoolog forlod Rudolph Bergh naturvidenskaben og kastede sig over musikken, som han havde dyrket con amore sideløbende med sine zoologiske studier, bl.a. som teorielev af Orla Rosenhoff.
Rudolph Bergh var økonomisk uafhængig og tog 1903 ophold i Tyskland, hvor han påvirket af Brahms og den absolut-musikalske retning i tysk musikliv komponerede nogle store værker, bl.a. Requiem für Werther for altsolo, kor og orkester opus 32 og Tragisk symfoni opus 50.
Under 1. verdenskrig vendte Rudolph Bergh tilbage til Danmark, hvor han blev lærer på konservatoriet og deltog i debatten som skarp kritiker af den nyeste musik, især Schönberg.
Han udgav flere musikhistoriske værker, bl.a. Musikken i det 19. Aarhundrede (1919).
(JBR)
