Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Claus Røllum-Larsen

Liv

Valdemar Fini Henriques var født på Frederiksberg den 20. december 1867 i et hjem, hvor musikudøvelse havde en central placering. Som 7-årig komponerede han – støttet af moderen - sine første klaverstykker, og som 8-årig begyndte han at få violinundervisning.
Efter at være blevet frarådet optagelse på Kjøbenhavns Musikconservatorium – dets leder Niels W. Gade mente ikke, det var noget for ham – blev Fini Henriques elev af violinisten og pædagogen Valdemar Tofte. Som teorilærer fik han komponisten Johan Svendsen, der siden 1883 havde været kapelmester ved Det Kongelige Teater. Sin violinuddannelse fik han væsentligt suppleret i årene 1888-1891, hvor han studerede i Berlin ved Hochschule für Musik hos bl.a. Woldemar Bargiel og senere hos Toftes lærer, den berømte violinist Joseph Joachim.

Efter at være vendt tilbage til København rejste han til Wien, Dresden, Leipzig og Bayreuth for midler fra det Anckerske Legat, som han var blevet tildelt i 1891. Det følgende år blev han medlem af Det Kongelige Kapel og virkede her først som bratschist til 1895 og derefter som violinist til 1896. Det holdt altså ikke længe, for det bundne arbejde harmonerede ikke med Fini Henriques’ urolige sind.
Til gengæld gjorde han en stor indsats for kammermusikken; dels grundlagde han sin egen strygekvartet, Fini Henriques-Kvartetten, som nød stor anseelse i samtiden, dels stiftede han i 1911 kammermusikforeningen Musiksamfundet, som han var formand for til 1931, og hvor hans kvartet dannede grundstammen. Ud over lejlighedsvise engagementer som teaterkapelmester var det som violinsolist, Fini Henriques ernærede sig. Selv om han mestrede de store værker i koncertrepertoiret, var det hans optræden ved soloaftener med klaver, hvor han iblandede sit ekvilibristiske spil med diverse gags, som gjorde ham kendt og elsket over hele landet.
Fini Henriques døde i København den 27. oktober 1940.

Af: Claus Røllum-Larsen

Musik

Fini Henriques’ tidligste kompositioner, som er samlet under titlen Aphorismer og indeholder 10 korte klaverstykker, opviser en forbavsende sikkerhed i sats og form. Sigurd Berg nævner i sin biografi, at stykkerne, som Henriques skrev i 7-8-årsalderen, blev trykt (1888) uden væsentlige indgreb, og de kan vel derfor ses som varsler om de modne værker, som netop også udmærker sig ved en sikker hånd og en beherskelse af sats, harmonik og form. Stykkerne rummer også mange eksempler på den indsmigrende følelsesfulde tone, som præger mange af Henriques’ temaer.

Fra slutningen af 1880’erne og begyndelsen af 90’erne stammer flere større værker: den vidt udspundne violinsonate, som sammen med Thème avec variations for klaver viser komponisten fra en stærkt seriøs side, samt den vægtige strygekvartet og den pikante Suite for obo og strygere.

Et kendetegn ved disse værker må siges at være det sikre greb om musikkens udtrykskvaliteter og for det sidstnævntes vedkommende en høj grad af charme og spilleglæde. Men få år efter skulle Fini Henriques dog vise, at han inden for orkestermusikken kunne opnå større virkninger og sætte sit personlige præg på stoffet: i 1896 skrev han scenemusik til Holger Drachmanns melodrama Vølund Smed, og den firsatsede suite herfra må betegnes som et af højdepunkterne i Henriques’ produktion.

Det er ikke til at overhøre, at Wagner har været en rig inspirationskilde for den unge komponist, men anslaget fx i det virkningsfulde forspil og den dybtfølte ”Vølunds klage” placerer Fini Henriques i første række af generationens danske komponister.
Nogle år efter skulle han præstere, hvad måske er hans hovedværk, Billedbogen, en samling på 20 korte klaverstykker med titler fra barnets verden.

Også her kan der peges på et forbillede, Robert Schumanns Album für die Jugend op. 68 (1848) men Henriques har formået at give de enkelte satser en så overbevisende karakteristik og tilmed et så smittende humør, at de 20 satser fremstår som meget personlige, og de bør hævde ham en fremtrædende plads i den musikalske børnelitteratur. Samlingen rummer selvfølgelig en række satser, som viser børnenes leg, men også nogle, hvor barnets psykologi bliver tolket musikalsk, som fx i ”Det er virkelig sandt”, ”Hjemvé” og ”Det grædende Barn”.

I 1909 skrev Fini Henriques musik til Hans Becks ballet Den lille Havfrue. Fra 1909 til 1912 gik den over Det Kongelige Teaters scene ikke færre end 50 gange. Generelt er værket præget af Tjajkovskij, men typisk for Fini Henriques giver han flere af dansene en personlig drejning og en friskhed, som tidligt sikrede dem en plads i det populære koncertrepertoire. Dette gælder først og fremmest ”Livsglædens Dans”.



I årene fra omkring århundredskiftet og frem til sin død skrev Fini Henriques desuden nogle få orkesterværker, lidt kammermusik: en Børnetrio for klavertrio (1904), en utrykt strygekvartet (1910), Kammerduetter for to violiner og klaver (1912), en utrykt Kammerkvartet for fløjte, violin, cello og klaver (1937), og desuden en række korte stykker for violin og klaver, hvoraf flere, fx Myggedans (1899) var populære numre ved hans talrige koncerter.

Endelig skrev Henriques en lang række klaverstykker, hvoraf mange er velskrevne miniaturer, som fulgte i kølvandet på Billedbogen. Herudover leverede han scenemusik til bl.a. Drachmanns Prinsessen og det halve Kongerige (1905), og i 1927 fik han operaen Stærstikkeren op på Det Kongelige Teater. Den gik kun syv gange, og heller ikke en omarbejdelse til opera af musikken til Vølund Smed var nogen succes. Den blev opført seks gange i 1943, og da havde Henriques været død i flere år.

Fini Henriques’ scenemusik – bl.a. Vølund Smed i sin helhed – henlever i dag et stille liv i Det Kongelige Biblioteks magasiner, og den er ligeså lidt som Stærstikkeren og de mange sange og romancer kendte eller overhovedet indspillet på cd. Det er derfor uvist, om de ville rykke ved det kendte billede af Fini Henriques som en af den sene romantiks mest velformulerede og charmerende danske komponister, hvis ry hviler på nogle relativt få, men ypperlige værker.

Værkliste

Værkliste følger snart..

Af: Claus Røllum-Larsen

Litteratur

Anvendt litteratur


Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2. udgave. Aarhus etc.: Erik H. Jungs Forlag, 1917, s. 140-145.

Sigurd Berg: Fini Henriques. København: Povl Branners Forlag, 1943.

Vagn Kappel: ”Fini Henriques”, Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre. Danske Komponister. København: Jul. Gjellerups Forlag, 1947, s. 286-195.

Kai Aage Bruun: Dansk musiks historie fra Holberg-tiden til Carl Nielsen. (Stjernebøgernes Kulturbibliotek). København: Vinten, 1969, bd. 2, s. 296-308.

Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark. København: Politikens Forlag, 1978, bd. 3, s. 165-169.

Torben Krogh: ”Fini Henriques”, Dansk biografisk leksikon (3. udgave), bd. 6 (1980), s. 298f.

Claus Røllum-Larsen: ”Fini Henriques”, Die Musik in Geschichte und Gegenwart, Personenteil, bd. 8 (2002), sp. 1309f.

Øvrigt
Denstoredanske.dk: Fini Henriques

Kb.dk: Fini Henriques

Gravsted.dk: Fini Henriques

Wikipedia: Fini Henriques

Diskografi

Udvalgte indspilninger:

FINI HENRIQUES: Mazurka for Violin and Piano
Arne Balk-Møller (violin), Christina Bjørkøe (klaver)
Børresen, Glass, Henriques - Romantiske violinsonater
Dacapo 8.226005 (2006), CD
Link til Dacapo

Billedbogen
Marie Rørbech (klaver)
Dacapo 8.224703 (2005), CD
Link til Dacapo

Fini Henriques - Orkesterværker
Max Artved (obo), Christina Åstrand (violin), Giordano Bellincampi (dirigent), Helsingborg Symfoniorkester
Dacapo 8.224173 (2002), CD
Link til Dacapo

FINI HENRIQUES: Børnetrio in G major Op. 31
Tre Musici
Klavertrioer fra den danske guldalder
Dacapo dccd 9310 (1993), CD
Link til Dacapo

Valdemar Fini Henriques
Foto: Wikipedia

Valdemar Fini Henriques

Født:

20. oktober 1867 på Frederiksberg

Død:

27. oktober 1940 i København

Uddannelse:

Studier hos Valdemar Tofte (violin) og Johan Svendsen (teori). Violinstudier 1888 i Berlin ved Hochschule für Musik (Woldemar Bargiel og Joseph Joachim)

Øvrige beskæftigelser:

Bratschist og violinist ved Det Kongelige Kapel. Stifter og formand for kammermusikforeningen Musiksamfundet

Forlag:

Profil oprettet:

17. juni 2010
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.