Axel Schiøler blev født i Guldager, hvor faderen var præst og moderen var konservatorieuddannet. Han dyrkede musik som barn sammen med sine søskende og blev optaget på Musikkonservatoriet 17 år gammel 1889 med Valdemar Tofte som violinlærer og Gade og Orla Rosenhoff i teori og musikhistorie. 1892[1] fortsatte han sine violinstudier i Paris hos Henri Berthelier samtidig med at han spillede i Lamoureux orkestret og Eugène d'Harcourts orkester.
1894 rejste Axel Schiøler til Berlin, hvor han spillede i Berliner Philharmoniker og overværede Joseph Joachims violinundervisning.

Efter hjemkomsten 1898 fortsatte Axel Schiøler karrieren i Bergen som koncertmester og snart også kapelmester for Bergens musikforening. 1903-1912 var han kapelmester ved Folketeatret i København og dirigerede Københavns Kommunes Koncerter i Rosenborg Have.
1913 genoptog han sin internationale karriere i Frankrig og Italien. Verdenskrigen tvang ham imidlertid til at vende tilbage til København, hvor han virkede som violinist til sin død 1930.

Axel Schiølers væsentligste indsats i Københavns musikliv ligger i årene 1903-1912. Foruden arbejdet i Folketeatret og Rosenborg Have og som kammermusiker (og medstifter af ”Agnes Adler trioen”) afholdt han på privat initiativ philharmoniske koncerter med 1902-06.
1906 grundlagde han sammen med bl.a. pianisten Agnes Adler Det philharmoniske Selskab med det formål ”at virke for Udbredelsen af Kendskabet til nyere Orkestermusik, hovedsagelig udenlandsk”[2]. Selskabet overlevede kun en enkelt sæson, men det markerede behovet for en koncertinstitution med fokus på den ny udenlandske musik som et supplement til Dansk Koncert Forening, hvis fokus var den ny danske musik.
Axel Schiølers initiativ blev videreført af Frederik Schnedler-Petersen med Københavns Filharmoniske Selskab (1915) og af Paul von Klenau med Dansk Filharmonisk Selskab (1920-32).[3]

Axel Schiølers værker opnåede ikke stor udbredelse i dansk musikliv. En tidlig symfonisk digtning med titlen Napoleon Bonaparte komponeret under hans ophold i Paris blev opført i Dansk Koncert Forening 1903, og han symfoni nr. 2, Es-dur, fulgte efter 2 år senere. Ingen af opførelserne førte til udgivelse eller gentagelser.
Hovedværket fra 10-året mellem hans hjemkomst fra Bergen og hans sidste udlandsophold – operaen Heloise til tekst af Sophus Michaëlis – blev aldrig opført.
Ud over disse værker komponerede Axel Schiøler kammermusik (bl.a. en strygekvartet), mindre værker for violin og klaver og sange.

(JBR)

Richard Hove i DBL 2, bd. 21

Claus Røllum-Larsen: Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935, København 2002.