Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Jens Brincker

Liv

Joachim Andersen debuterede som fløjtevirtuos kun 13 år gammel i Casinoteatret, København. Han blev efter forskellige orkesterengagementer fløjtenist i Det Kgl. Kapel 1869. Sideløbende hermed rejste han som solist i Skandinavien.

1878 forlod Joachim Andersen Kapellet til fordel for større engagementer i St. Petersborg (1878-80) og Berlin, hvor han sammen med kolleger fra Bilse Orchestra var med til at stifte Berliner Philharmonikerne i 1882. Han var Philharmonikernes 1. fløjtenist og dirigerede lejlighedsvis orkestret frem til 1892. Her afbrød en lammelse hans karriere som musiker.

1893 vendte Joachim Andersen tilbage til Kbh. og arrangerede orkesterkoncerter (fra 1895 ”Palækoncerterne” i samarbejde med Wilh. Hansens forlag). Han blev kapelmester i Tivoli 1898. Som dirigent havde Joachim Andersen et stort repertoire af bl.a. nyere musik af tyske, franske, italienske og russiske komponister, og han opførte mange nye nordiske værker.

(JBR)

Værker

Som komponist gjorde Joachim Andersen sig især gældende med sin fløjtemusik. Han var en søgt fløjtepædagog og komponerede værker til undervisningsbrug som fik europæisk udbredelse (f.eks. 24 études techniques op. 64). Desuden skrev Joachim Andersen koncertstykker for fløjte og orkester og en række mindre stykker for fløjte og klaver.

Det virtuose der især gør sig gældende i etuderne og koncertstykkerne, træder i baggrunden til fordel for et lyrisk, stemningsbærende udtryk i værkerne med klaver. Her kan Joachim Andersen  hæve sig over tidens glatte salonprægede stil. Nogle værker er karakteristiske og personlige, uden at være originale: F.eks. de 8 Vortragsstücke op. 55 hvor stilfærdigt sørgmodige stemninger i numre som Elegie, Notturno eller Legende står i virkningsfuld kontrast til livlige numre som Die Mühle og Tarantelle.

(JBR)

ØVRIGT MATERIALE


8 Vortragsstücke som digitale noder her

Værkliste

Efter wikipedia

Med opusnumre

op. 2 Ungarsk fantasi

op. 3 Koncertstykke

op. 5 Ballade et danse des Sylphes

op. 7 Impromptu.

op. 8 Moto perpetuo

op. 9 Au Bord de la Mer

op. 10 Tarantella

op. 15 Fløjteetuder

op. 16 Fantaisie caractéristique

op. 19 Album-Blatt

op. 22 La Resignation et Polonaise

op. 21 Fløjteetuder

op. 24 Six Morceaux de Salon, en deux Suites

op. 26 Variations Drolatiques

op. 27 Variations elegiaques

op. 28 Deux morceaux

op. 30 Fløjteetuder

op. 33 Fløjteetuder

op. 35 Wien Neerlands Bloed

op. 37 Fløjteetuder

op. 41 Fløjteetuder

op. 44 L'Hirondelle

op. 45 Operatranskriptioner

op. 46 Wiedersehen

op. 47 Solovortrag für junge Flötenspieler

op. 48 Allegro Militaire

op. 49 Pirun Polska (Polka du Diable)

op. 50 6 Svenske polsker

op. 51 Quatre Morceaux de Salon

op. 52 Salonstücke Heft 1+2

op. 53 Canzone + Erinnerung

op. 54 Deuxiéme Impromptu

op. 55 Acht Vortragsstücke

op. 56 Fünf leichtere Stücke

op. 57 Trois Morceaux

op. 58 Capriccio

op. 59 Fantasies Nationales

op. 60 Fløjteetuder

op. 61 Deuxieme Morceau de Concert

op. 62 Dix morceaux

pp. 63 24 Etudes techniques

op. 67 Fløjteetuder

Anden musik

Danse

Marcher

En række stemningsstykker

Christian d. 10.’s honnørmarch

Sølvmyrter (klaver)

Slaraffia-Polka-Mazurka (klaver)

 

Litteratur

Erik Abrahamsen i DBL2 bd. 1, 1933

Sohlmans Musiklexikon 2. udg. 1975

Discografi

Udvalgte indspilninger:

Complete recordings Vol. 1-7
Vol. 1+5: Works for flute and orchestra
Vol. 2-4 + 6-7: Works for flute and piano
Thomas Jensen (fløjte), Frode Stensgaard (klaver), Giordano Bellincampi (dirigent), South Jutland Symphony Orchestra
Danacord, CD
Link til Danacord

Joachim Andersen
Foto: Wikipedia

Joachim Andersen

Født:

29.04.1847

Død:

1909, Hareskov kuranstalt

Uddannelse:

Uddannet som fløjtenist af faderen, oboist Christian Joachim Andersen.

Øvrige beskæftigelser:

Solist og orkestermusiker i bl.a. Det Kgl. Kapel og Berliner Philharmonikerne. Dirigent i bl.a. Tivoli.

Profil oprettet:

18. november 2010
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.