Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Teresa Waskowska

Liv

 Opvækst, uddannelse, 1922-49

Poul Rovsing Olsen blev født i København, men voksede op i Randers, hvor faderen Alfred Rovsing Olsen i 1924 fik ansættelse som direktør for Randers Rebslageri. Ud over at passe sin virksomhed blev Alfred Rovsing Olsen dybt involveret i udviklingen af byens musikliv. Han var medlem af bestyrelsen for Randers Filharmoniske Selskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Randers Byorkester. I sin fabrik foranstaltede han klassiske koncerter for de ansatte, og han var initiativtager til slotskoncerter på egnen. Selv spillede han cello og klaver, hustruen sang, var elev af Lauritz Melchior. Hjemme hos familien blev der tit afholdt musikaftener med programmer hovedsageligt samlet om sange af Mozart, Schubert og Schumann, Weise, Heise, Lange Müller og Carl Nielsen. Familiens tre børn modtog musikundervisning fra de var små. Den ældste, Poul, begyndte på hørelære og klaver i 5-års alderen, og det stod hurtigt klart, at han var i besiddelse af et usædvanligt musiktalent. Det varede hellere ikke længe, før han blev sig bevidst, at han ville være komponist.

Efter matematisk studentereksamen fra Randers Statsskole i 1940 kom Poul Rovsing Olsen til Aarhus, hvor han i to år læste jura på universitetet. Alt imens modtog han privatundervisning i musikteori hos byens domorganist Georg Fjelrad. Fra 1942 boede Rovsing Olsen i København, hvor han tog 2. del af jurastudiet og blev cand.jur. i 1948. Parallelt med juraen gennemførte han i årene 1943-1946 en musikuddannelse ved Det Kgl. danske Musikkonservatorium, med afgangseksamen i klaver og med store eksamen i musikteori. Med denne baggrund drog Rovsing Olsen i 1948 til Paris, hvor han fortsatte sin musikalske skoling hos den navnkundige musikpædagog Nadia Boulanger og hos komponisten Olivier Messiaen.

Moden alder, arbejde, 1949-82

Kort efter hjemkomsten i sommer 1949 blev Rovsing Olsen ansat i Undervisningsministeriet, hvor han som jurist var med til at udarbejde den danske ophavsretslov. Som den dygtige jurist han var, kunne han også bruge sin viden på området i musiklivets organisationer, hvor han fik en lang række betroede poster.[1]

Derudover slog Rovsing Olsen sine folder som musikskribent. At han var en fortræffelig stillist, der forståeligt kunne formidle sine musikalske overvejelser, viste han allerede i 1945, da han begyndte som anmelder på Morgenbladet. Efter Morgenbladet gik ind i 1946, tog han en avispause, indtil han i 1949 kom på Information, hvor han var musikskribent frem til 1953. Fra 1954 var han tilknyttet Berlingske Tidende, hvor han stoppede i 1974 for helt at lægge anmelderiet på hylden.

Alt imens komponerede han uafbrudt, og han fortsatte med at dyrke den interesse for orientalsk musik, som han havde næret allerede i gymnasiet. Under opholdet i Paris kunne han for alvor fordybe sig i emnet ved at høre sig gennem den mængde bånd og plader med musik af fjerne folkeslag, der befandt sig på Musée de l’Homme. I 1958 kom han med på prof. P.V. Globs arkæologiske udgravninger i Den Persiske Golf og fik således mulighed for at opleve den mellemøstlige musik i dens naturlige omgivelser. Dermed begyndte et professionelt arbejde med musiketnologi, der foruden talrige ophold i de arabiske lande førte Rovsing Olsen på forskningsopgaver i Grønland, Indien, Ægypten og Tyrkiet. Med bagggrund i sin ekspertise på området kunne han i 1960 forlade Undervisningsministeriet til fordel for Dansk Folkemindesamling, hvor han blev arkivar i 1964 og arbejdede frem til sin død i 1982.

noter

[1] Disse tillidsposter tæller: Medlem af bestyrelsen for Det Unge Tonekunstnerselskab 1956-63; formand for Dansk Komponistforening 1962-67; formand for den danske NOMUS-sektion 1963-72; medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-73; medlem af Kulturministeriets droit moral-udvalg 1965-71; formand for Statens Kunstfonds tonekunst-udvalg 1974-77; rådsmedlem i KODA 1962-1980; medlem af International Folk Music Council’s Executive Board 1967, og fra 1977 præsident for IFMC.

Af: Teresa Waskowska

Musik

Rovsing Olsens  kompositoriske debut fandt sted den 15. april 1942 i Århus, mens han var jurastuderende ved byens universitet. Koncerten var tilegnet de århusianske tonekunstnere, og Rovsing Olsen præsenterede her sin Sonatine I for klaver, skrevet i 1941, senere optaget i værkfortegnelsen som op.1.

I livets løb blev det til 85 nummererede kompositioner, plus en del film- og teatermusik.                                                      

Samlet set tegner denne produktion nærmest en kontinuerlig stilistisk udvikling, der tager sit udspring i den stringente nyklassiske skrivemåde og gradvist inddrager klanglige og strukturelle erfaringer fra den vestlige modernisme og fra de ikke-vestlige musikkulturer.

Det er karakteristisk for Rovsing Olsen, at han både i skrift og toner udtrykker sig med klarhed og konsekvens. Musikværkerne er kendetegnet af skarpskåren rytmik, udtryksfulde melodilinjer og farverige klangvirkninger, som indgår i klart formulerede stemninger med plads til vid og vemod.  Rovsing Olsen var ikke traditionalist, ej heller en decideret modernist, men han benyttede sig gerne af den moderne musiks virkemidler.

Grundlaget for Rovsing Olsens stil var tydeligt fra de første værker, og allerede ved debuten faldt der bemærkninger om hans nyklassiske skrivemåde, og om at Sonatinen var aftenens mest ”moderne” komposition.

Den tidlige periode domineres af klaverværker, kammermusik og sange. Den kompositoriske opmærksomhed samles i begyndelsen omkring de rytmiske profileringer. Med tiden styrkes også den ekspressive side af melodikken og dynamikken, som det gør sig gældende i sange til tekster af William Blake og Pär Lagerkvist.

Af: Teresa Waskowska

Værker i 1950’erne

Rovsing Olsens kreativitet øges i 1950’erne og frembringer markante værker som Klaverkoncert op.31 (komp. 1953-54), der straks knyttes til ”den franske ånd”. Etiketten ”fransk” blev tit hæftet på hans værker; Klaverkoncerten har al den fremdrift og det vid, som betegnelsen dækker.Værket afviger fra det vanlige koncerterende vekselspil mellem soloinstrument og orkester og stiller parterne på lige fod med hinanden. Ifølge komponisten selv er koncerten ment som ”et symfonisk stykke med klaver”.

I disse år bliver Rovsing Olsen også optaget af tolvtoneteknikken og afprøver den i sine egne kompositioner; formentlig tilskyndet hertil af komponisten Milton Babbitts kursus i Salzburg i sommer 1952, som bl.a. omfattede en gennemgang af Schönberg-skolen og tolvtonesystemet. Allerede i oktober samme år går Rovsing Olsen i gang med Symfoniske Variationer op.27, hvor åbningstemaet gradvist omdannes til en melodi, der består af en tolvtonerække og dens krebsvending.

I Prolana op. 33 for klarinet, violin og klaver, er alle tre satser bygget over den samme tolvtonerække. Kompositionen er forsynet med undertitlen ”tre relativt stilfærdige forsøg for klarinet, violin og klaver, skrevne i den dodekafoniske manér, der nu af visse hedsporer kaldes for klassisk”. Under denne let ironiserende beskrivelse gemmer sig et stykke spøjs og meget yndet kammermusik. Her er det dog snarere tale om en fritonal behandling af musikken end streng dodekafonisk arbejde.

De dodekafone forsøg gælder desuden værker som Elegi op.29, Medardus op.35, Fem Inventioner op. 38, Nouba op.44 og Passacaglie op.45. Skønt tolvtoneteknikken stedvist dukker op i nogle senere værker, ligger den ikke rigtigt til for Rovsing Olsen.

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Af: Teresa Waskowska

Værker i årene 1960-82

Det er mødet med den orientalske tonekunst, der åbner nye veje og får afgørende betydning for udviklingen af Rovsing Olsens individuelle stil, hvor uens musiktraditioner kommer til at spille sammen. Denne sammensmeltning begynder forsigtigt i ungdomsværkerne. Processen intensiveres kraftigt efter hans selvstyrede orientalske studier på det parisiske Musée de l’Homme og modnes i takt med den musiketnologiske feltforskning og mange ophold blandt folk med andre musiktraditioner. Udviklingen topper i årene fra omkr.1960, og Rovsing Olsens helt personlige stil foldes ud i en række enestående værker af forskellige karakterer og genrer, herunder ballet og opera.

Fascinationen af den fremmede musik fjernede ham dog ikke fra den vestlige modernisme, som han på sin vis også var en repræsentant for. Et godt eksempel herpå er den II Strygekvartet op. 62, komponeret i månederne december 1968 og januar 1969. Den blev til på opfording af Det Italienske Kulturinstitut i København og fik sin førsteopførelse ved Institutets åbning i april 1969. Rovsing Olsens II Strygekvartet vrimler med modernistiske klangeffekter, som indgår i et sammenhængende forløb og er med til at skabe det ønskede helhedsudtryk. Kvartetten er komponeret med temperament og overskud, som levner plads til dramatiske spændinger i ydersatserne (Aktion I og Aktion 2), til en drømmerisk Interludium, af komponisten selv omtalt som ”en meditativ arabeske” (2.sats), og sågar til et muntert Santa Lucia-citat. Den II Strygekvartet regnes til Rovsing Olsens betydeligste værker. I 1970 blev Strygekvartetten nomineret til Nordisk Råds Musikpris.   

Au fond de la nuit (I nattens dyb) op. 61 for kammerorkester kan nærmest betegnes som et stykke programmusik. Komponeret i efteråret 1968 og uropført blot få måneder før menneskets landing på Månen, er værket et udtryk for sin tids store emne: rumrejser. Og Rovsing Olsen udformer sin komposition netop som en rejse i rummet. De fire satser hedder L’espace, Bételgeuse, L’astre mort og Retour og tegner rejsens forløb væk fra Jorden og tilbage igen. Musikken formulerer alle de følelser, som en sådan rute kunne afføde. Det er en mosaik af delikate klange, pirrende rytmer og instrumentale finesser og en udtryksfuld musikalsk fortælling, hvor stemninger skifter i takt med situationer på rejsen. Samtidig er det et stringent udformet stykke klassisk musikmodernisme. Au fond de la nuit er komponeret på opfordring fra Lavard Friisholm og kammerorkestret Collegium Musicum, og blev spillet for første gang i marts 1969 i forbindelse med orkestrets 25 års jubilæum.     

   

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Af: Teresa Waskowska

Balletter

Rovsing Olsen skrev fire balletter. Den første af dem blev til på en fransk bestilling under studieopholdet i Paris. Den hedder Ragnarok (op.11) og er fra 1948. Handlingen baseres på den islandske Völuspá (Vølvens Spådom). Den franske premiere blev aldrig til noget, og ballettens sceniske uropførelse lader  stadig vente på sig. Musikken alene blev i 1960 uropført som en dansesuite af Radiosymfoniorkestret.

Den anden ballet, La Création, er komponeret i årene 1951-52. Også her bød den første opførelse i 1961 alene på musikken. Den 8. december 2002 fik balletten omsider en scenisk premiere i Aarhus, forestået af ensemblerne Granhøj Dans og Aarhus Sinfonietta. Ved denne anledning fik værket navnet La Creátion – my joy is in a box, hvilket refererer til den fantasifulde sceniske udformning, hvor danserne var placeret i kasser, og musikerne sad oven på kasserne.

I 1965-66 komponerede Rovsing Olsen fjernsynsballetten Brylluppet (op. 54), med folkevisen om Ebbe Skammelsøn som forlæg. Uropførelsen fandt sted i Danmarks Radios TV den 15. september 1969, med prominente danske dansere som Kirsten Simone og Flemming Flindt i hovedrollerne.

Rækken af Rovsing Olsens balletter afsluttes med Den Fremmede fra 1970, endnu et værk for fjernsyn, med premiere i Danmarks Radios TV den 17. juli 1972, og året efter vist i Islandsk TV.

Af: Teresa Waskowska

Den orientalske tone

I 1959 kommer Alapa-Tarana (op.41) for mezzosopran og trommer. Navnet er hentet fra indisk musik. I Alapa etableres den raga, som ligger til grund for Tarana. En raga betegner ikke blot tonematerialet, men også bestemte stemninger. Det særlige for denne komposition er, at den raga, som anvendes her, er opfundet af  Rovsing Olsen selv. Det er altså ikke tale om en imitation eller kopi, men om et helt igennem selvstændigt værk som er inspireret af og har en idémæssig tilknytning til indisk musik.

De indiske inspirationer er også kraftigt til stede bl.a. i klaverværket Images (op.51), og de træder frem allerede i de fire satstitler Pour Svala Mandala, Jhap-Tal, Maya, La Danse de Rahda.

Sinfonia II ”Susudil” (op.54) hører til i rækken af Rovsing Olsens betydeligste værker. Ifølge ham selv ønskede han med denne komposition ”gøre reverens for den mellemøstlige kunstmusik”. Symfonien er i 3. satser, og ordet ”Susudil” er en betegnelse for flersatsede former i den tyrkiske kunstmusik. Værkets satsnavne Taqsim, Iqa, Khalas er også hentet fra Nærorienten. Symfonien vakte opsigt allerede ved uropførelsen i Aarhus den 31.oktober 1966. I forbindelse med en genopførelse af symfonien i januar 1992 skrev Berlingske Tidendes anmelder Jens Brincker, at værkets ”optimistiske, åbne idealisme, troen på kunsten som universal forbrødring mellem vidt forskellige kulturer, står i et næsten gloriøst skær i dag. Og man glædede sig over det tekniske mesterskab, hvormed Poul Rovsing Olsen knyttede asiatisk inspiration og europæisk kultur sammen.”

I operaen Belisa op. 50, komponeret i 1964, mødes den europæiske modernisme med elementerne fra arabisk musik. Titelpersonen Belisa, ”Denne sanselige, mediterrane kvinde. Fra Spanien. Fra et land, hvor Europa og Orienten tager livtag”, som komponisten beskriver hende, tildeles her en erotisk arie, som er en genklang af perlefiskernes sang. Men husåndernes sladren om hendes utroskab er en tolvtonerække.

Rovsing Olsens anden og sidste opera hedder Usher (op.83) og tager udgangspunkt i Edgar Allan Poes gysernovelle The Fall of the House of Usher, et psykologisk drama om en slægts undergang. Den sitrende spænding bæres her af rytmer fra Mellemøsten, herunder fra perlefiskernes musik. Usher havde sin urpremiere på Den Jyske Opera i Aarhus den 3. februar 1982.

Læs Jens Brinckers artikel om Usher her.

I sit sidste værk strygetrioen, A Dream in Violet (op.85), anvender Rovsing Olsen rytmiske figurer, som næsten direkte er lånt fra Golf-musikken. Han bruger Taqsim, som er rytmisk frie soloimprovisationer over melodiske brudstykker. Den skala, der danner grundlag for værket, svarer til den arabiske maqam Saba. Det er dog ikke et stykke arabisk musik, Rovsing Olsen skriver her. A Dream in Violet er helt igennem hans egen komposition, ligesom hans andre værker formuleret i et meget personligt tonesprog, der på forunderlig vis bringer to forskellige verdener i samklang med hinanden. Det er en subtil tonekunst og et udtryk, der er usædvanligt i dansk musik.

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Værker med opusnumre

 

Op. 1     Sonatine I (klaver), 1941: 1.sats og 2.sats, 1948: 3.sats

Op. 2    To stykker for klarinet og klaver, 1943

Op. 3     Romance (vlc, pno), 1943

Op. 4     Sonate for violin og klaver, 1946

Op. 5     Seks små klaverstykker, 1946, Edition Wilhelm Hansen (WH 26782)

Op. 6    Tema med variationer (klaver), 1947, Edition Wilhelm Hansen (Skandinavisk Musikforlag)

Op. 7    Four Songs, tekst: W. Blake, (sopran, klaver), 1946-47, Edition S (No. H003)

Op. 8    Rondo for klaver, 1947

Op. 9    Strygekvartet I, 1948

Op. 10   Sonate I for 4-hændigt klaver, 1948

Op. 11  Ragnarok, ballet i én akt,efter det islandske Vølvens Spådom, tekst: tilrettelagt af Hans Mølbjerg, (2-2-2-2,4-3-3-1,3perc, timp, arpa, str.ork.), 1948          

Op. 11(b)  Ragnarok (2pno/pno4hd) – klaverversion af partituret, 1948

Op. 12   Præludier for klaver, 1948

Op. 13   Småstykker for klaver, 1948

Op. 14   Serenade (vln, pno), 1949

Op. 15   To Lagerkvist-sange, tekst: Pär Lagerkvist, (mez.sop., pno), 1949, Edition S (No. H003)    

Op. 16   To Prophetic Songs, tekst: W.Blake, (mez.sop.,pno),1950, Edition S (No. H003)

Op. 17   Sonate I (pno), 1950

Op. 18   Trio I (vln, vlc, pno), 1950

Op. 19   Lyse Sange, tekst: Mogens Garde (sop, pno), 1951, Edition S (No. H003)

Op. 20   Fra Skitsebogen (3 Albumblade for klaver), 1950-1951

Op. 21   Tre Nocturner (pno), 1951, Edition Wilhelm Hansen (WH 29397)

Op. 22   Randers, en film om en provinskøbstad, (2-2-2-2,4-3-3-1,2perc,pno,str), 1950

Op. 23   Sonatine II (pno), 1951 

Op. 24   La Création, Ballet en quatre parties, pour trois danseurs et sept musiciens, (fl,cl,2perc,vl,vlc,cb), 1951-1952

Op. 25   Festouverture (2-2-2-2,2-2-2-0,timp,str), 1952

Op.26  Sonate II (pno), 1952

Op. 27   Variations Symphoniques (2-2-2-2,4-2-2-perc,timp,arpa,str), 1953

Op. 28  Schicksalslieder, tekst: F. Hölderlin (S/T,fl,clstr4tet,cb),1953, Edition S (3.serie 147)

Op. 29a  Elegi (org), 1953

Op.29b  Elegi (kammerorkester), 1953, 1959

Op.30  Aftonsångar, tekst: Pär Lagerkvist, (mez.sop., fl), 1954, Edition S

Op.31  Concerto pour piano et orchestre (pno solo,2-2-2-2,4-3-2-1,timp,str), 1953-1954, Edition S

Op. 32  Krydstogt (pno), 1953-1954, Viking Musikforlag

Op. 33  Prolana (cl,vl,pno), 1955, Edition S (3. serie nr.157)

Op. 34  Sonate for cello og klaver, 1956

Op. 35  Medardus (pno), 1956, Engstrøm & Sødring (E&S 468)

Op. 36  To tyske sange, tekst: R.M. Rilke, (bar,pno), 1955-1956

Op. 37  Sange for store og små, tekst: Anne Jacobi, Steen St. Blicher, Preben Thomsen, Gustav Lehrman, (pno, mez.sop), 1941-1956, Edition S (No.H003)

Op. 38  Fem inventioner (pno), 1957, Engstrøm & Sødring (E&S 467)

Op. 39  Tre danske sange, tekst: M.Garde, P. la Cour, F. Jæger, (mez.sop.,pno), 1957, Edition S (No. H003)

Op. 40  Sinfonia I (2-2-2-2, 2-1-0-0, prc,hrp,str.ork), 1957-1958, Edition S (3. serie nr.182)

Op. 41  Alapa-Tarana (mez.sop., perc), 1959, Edition Wilhelm Hansen

Op. 42  Pans Drøm (cl), 1959

Op. 43  9 Mandskorssange, tekst: O. Abildgård, Johannes V. Jensen, G.Herbert,(man.kor), 1959, Edition Wilhelm Hansen

Op. 44  Nouba (arpa), 1960

Op. 45  Passacaglie (fl, vl, vlc, pno), 1960, Edition S

Op. 46  Capriccio (2-2-2-2,2-2-1-0,prc,timp,str.ork),1962

Op. 47  Bagateller (pno), 1962

Op. 48   A l’inconnu (sop/ten-vokalise,arpa,guit,5vl,3vla,2vlc,cb), 1962, Moeck Verlag

Op. 49   Kejseren, tekst: Fu Tu, (ten.sol,man.kor,2-2-2-2,4-2-2-,5prc,pno,str.ork), 1963

Op. 50   Belisa, opera, libretto: Federico Garcia Lorca, oversæt. Poul La Cour, 1964

Op. 51   Images (pno), 1965, Moeck Verlag (E.M. 5035)

Op. 52   Et russisk bal, suite for orkester (1-1-1-1,2-1-1-0,str), 1965

Op. 53  Sinfonia II ”Susudil”, 1965-1966, Moeck Verlag (E.M. 5034)

Op. 54   Brylluppet, tv-ballet insp.af folkevisen om Ebbe Skammelsøn (2-2-2-2,2-1-1-0, 3perc,timp,arpa,pno,str), 1966

Op. 55   Patet (fl,cl,3prc,guit,vl,vla,vlc), 1966, Bote & Bock

Op. 56   Duo (acc,pno), 1966, Hohner Verlag

Op. 57   Sonate II for 4-hændigt klaver, 1967

Op. 58   Sonatine III (pno), 1967

Op. 59   How to play in D major without caring about it (2 acc), 1967, Hohner Verlag

Op.60   Arabesk (fl,cl,2prc,arpa,guit,vl), 1968

Op. 61   Au Fond de la Nuit (2-2-2-2, 2-1-0-0,prc,pno,str), 1968, Moeck Verlag (E.M. 5077)

Op. 62   Strygekvartet II, 1968-1969, Edition Wilhelm Hansen (WH 28980)

Op. 63   Tre etuder for klaver, 1967-1969, Norsk Musikforlag (i hæftet Scandinavian Aspect, red. af Kjell Bækkelund og Bengt Johnsson)

Op. 64   Shangri-La (fl,vla.d’amore, pno), 1969, Edition Samfundet (3.serie nr. 290)

Op. 65    4 Innocent Sonatas (pno),1934-1936, 1969, 1970

Op. 66   Pour une Viole d’Amour (vla d’amore), 1969

Op. 67   Recontres (perc,vlc), 1970, Edition Samfundet (3.serie nr.256)

Op. 68  Den Fremmede, TV-ballet for tre dansere (2fl,2cl,tr,2perc,org,guit,str), 1970

Op. 69  A Song of Mira Bai, tekst: Mira Bai, (3trp, perc, mix.kor), 1970, Edition S (3. serie nr.245)

Op. 70   Many happy returns (pno), 1971, Edition Wilhelm Hansen (WH 29196)

Op. 71   2 Korsange, tekst: Uffe Harder, (mix.kor), 1971, Edition Wilhelm Hansen

Op. 72   Without a Title (acc), 1972, Edition Wilhelm Hansen (WH 29197)

Op. 73   Concertino (cl, vl,vla,vlc, pno), 1971-1973

Op. 74  Poème (guit,acc, perc), 1973

Op. 75   Partita (vlc), 1974, Edition Wilhelm Hansen (WH 29348)

Op. 76   Air, vokalise (mezz.sop,A-sax,pno), 1975-1976, Edition Wilhelm Hansen

Op. 77   Trio II (vl,vlc, pno), 1976, Edition S (No. 376)

Op. 78   Nostalgie (guit), 1976, Edition Wilhelm Hansen (WH 29942)

Op. 79   Randrussermarchen (2-2-2-2,2-2-1-0,2prc,0,str), 1977

Op. 80   Planeterne, latinske tekster fra blokbog fra det sene 1400-tal (mez.sop, fl,vla,guit), 1978, Edition Wilhelm Hansen

Op. 81   Danse Élégiaque (fl,guit), 1978, Edition Wilhelm Hansen (WH 29651)

Op. 82   Lux Coelestis (3-3-3-3,4-3-2-1,3prc,pno-hrp,str), 1978, Edition Wilhelm Hansen

Op. 83   Usher, opera, libretto: Poul Rovsing Olsen efter Allan Edgar Poe, 1979-1980, Edition S

Op. 84   Deux Mélodies, tekst: Charles Baudelaire, (bas, pno), 1981, Edition S (no. H003)

Op. 85  A Dream in Violet, strygetrio (vl,vla,vlc), 1982, Edition Wilhelm Hansen (WH 29956)

 

Øvrige værker

En brudebuket (3 albumblade for klaver solo, og violin og klaver), 1948-1951 (skrevet til og opført ved private lejligheder)

Alfestykker (pno4hd), 1949

Miniaturer (symf.ork.), 1949

KODA-finale (ens), 1951

Børnerim (fl,ob,cl,fag,tr,prc,vl,vlc,cb), 1951

Børnesange, tekst: A. Jacobi, (sop), 1951

The Old Game, teatermusik (bar,cl,trb,guit,vl), 1952

Drømmemageren, tv-teater (sop,cl,cel), 1953

Et trofast hjerte (org), 1955, Edition Wilhelm Hansen

Tre franske chansons, teksterne kan ikke identificeres (mez.sop.,pno), 1955

En gæst kommer til Fyn (filmmusik), 1956

Alpha II (filmmusik), 1956

Sheherazade (radioteater), tekst: J.Supervielle, 1957

S-J færgen (filmmusik), 1958

Det skæve smil (radioteater), tekst: N.Locher, 1959

Vaho (mandsterzet,cl,prc), 1959

Albumblad for blokfløjte og piano, 1960

Touch of a Poet (Noget af en digter), tekst: O’Neill,(teatermusik - sækkepibe), 1960

Skriget, tekst: K. Abell (teatermusik), 1961

Lili og negeren, tekst: F.Methling (radioteater), 1961

Kirsebærhaven, tekst: A. Tjekov (radioteater), 1961

Shadow of a Gunman (tv-teater), tekst: O’Casey, 1963

Græsset grønnes (korsang), tekst: William Heinesen, (3 lige stemmer), 1973, Edition Wilhelm Hansen

I Værkdatabasen på hjemmesiden www.snyk.dk findes også fortegnelser over Poul Rovsing Olsens værker i kronologisk opstilling, i opstilling efter kategorier, og efter instrumentation. Alle er forsynet med detaljerede oplysninger vedr. værkernes varighed, besætning, antal satser og deres titler, uropførelser (datoer, steder og de medvirkende).

Litteratur

Opdateret 2013 af Teresa Waskowska

Avis- og tidsskriftsartikler

1. Kronikker, anmeldelser, rejseberetninger, feature-artikler, debatindlæg i aviserne: Information (1949-1953) og Berlingske Tidende (1954-1974) - sammenlagt henved 3000 enheder.      

2. Talrige artikler i Dansk Musiktidsskrift fra 1948 og fremefter.

 

Musiketnologi

Bøger

Musiketnologi. Berlingske Leksikon Bibliotek, København 1974

Music and Musical Instruments in the World of Islam (med Jean Jenkins). Music Research, London 1976

Music in Bahrain. Traditional Music of the Arabian Gulf  (med 3 CD’er). Jutland Archaeological Society Publications vol.42, Moesgaard Museum, Denmark and Ministry of Information, Bahrain, 2002

Andre skrifter

Nahami. Dansk Musik Tidsskrift 1961, nr.3, København 1961, www.dmv.nu

Rapport fra en rejse til Øst-Grønland (med fransk resumé). Dansk Musik Tidsskrift 1962, nr. 3, København 1962, www.dvm.nu 

Dessins mélodiques dans les chants esquimeaux du Groënland de L’Est. Dansk Årbog for Musikforskning 1963, København 1964

Enregistrements faits à Kuwait et à Bahrain. Les Colloques de Wégimont IV–1958-60, Paris 1964

Hvad hjælper det et menneske. Tidsskriftet Grønland, 1965, nr.11, København 1965

Afrikansk musik ved den Persiske Golf. Dansk Musik Tidsskrift årg.42, nr.4, København 1967, www.dvm.nu

La Musique Africaine dans le Golfe Persique. Journal of the IFMC Vol. XIX, London I967

An Aulos in the Danish National Museum. Dansk Årbog for Musikforskning 1966-67, København 1968

Bahrains Musikhuse. Dansk Musik Tidsskrift årg. 47, nr.2, 1972/73, København 1972, www.dvm.nu

Acculturation in the Eskimo Songs of the Greenlanders.Yearbook of the IFMC Vol. 4, 1972 Kingston 1973

Six versions de Taqsim en Maqam Rast. Festschrift to Ernst Emsheimer; Studia instrumentorum musicae popularis III, Stockholm 1974

Compte rendu d’un voyage au Moyen-Orient. Acta Musicologica Vol. XLVII Fasc.I, Basel 1975

Eskimåernas musik. Sohlmans Musiklexicon 2.udg., bd.1,1975

Dagbogsblade fra indsamlingsrejse til Angmagssalik.  DFS Feltnoter 1, Dansk Folkemindesamling, København 1977

Eskimo (East-Greenland, Angmagssalik Region). Publikationen zu Wissenschaftlichen Filmen Serie 7, Nummer 17-21, Göttingen 1977

The Vocal Bourdon in the Arab Gulf. Antropologiska Studier 25-26, Stockholm 1978

Problems of an Investigator. Al-Kithara, Bagdad 1979

Greenland. The New Grove Dictionary of Music & Musicians, 1980, bd.7

Musikinstrumenter i Bahrain. Musik og Forskning 6, Københavns Universitet, København 1980

Rejsen til Ægypten. Tre musikforskeres dagbogsblade (Poul Rovsing Olsen, Nicolai Glahder og Max Jardow Pedersen). DFS Feltnoter 2, Dansk Folkemindesamling, København 1981

Dagbogsblade fra rejse 1972 (Libanon, Abu Dhabi, Dubai, Bahrain, Indien, Grækenland). DFS Feltnoter 3, Dansk Folkemindesamling, København 1983

Intervals and Rhythm in the Music of the Eskimos of East Greenland. Proceedings of the Centennial Workshop of Ethnomusicology, Vancouver 1968, senere publ. i Dansk Folkemindesamling. Studier 6, 1969

 

Litteratur om Poul Rovsing Olsen 

Edith Weber: Un musicien danois: Poul Rovsing Olsen. La Vie Musicale, 2me Anneé, Nov. 1952, nr. 11

Bengt Johnsson: To danske klaverkomponister. Norsk Musiktidsskrift, 1972. nr.4

Bo Wallner: Vår tids musik i Norden: från 20-tal till 60-tal. (Danmark), Nordiska Musikförlaget, Stockholm, 1968

Gunnar Colding-Jørgensen: Stilpluralisme og metakunst. Poul Rovsing Olsens Belisa s. 48-69; Musikvidenskabelige Essays. Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet, København 1974

Hans Peter Larsen: Musikgeografisk introduktion. Dansk Musik Tidsskrift årg. 50. 1975/76 nr. 3, www.dvm.nu  

Mireille Roth-Caccamo: Poul Rovsing Olsen: Portrait d’un compositeur danois, speciale-afhandling ved Sorbonne, Paris 1976

Pelle Gudmundsen-Holmgreen: På afveje?, et interview med notater om Poul Rovsing Olsen, Dansk Musik Tidsskrift nr.3, Dec. 1978, www.dvm.nu

Bjarne Ruby: Møder og vandringer, interview med Poul Rovsing Olsen og Aksel Borup-Jørgensen, Cras, 1981 nr.28

Toufic Kerbage: Poul Rovsing Olsen’s arabiske inspirationer. Dansk Musik Tidsskrift, årg. 58, nr.2-3, 1983/84, www.dvm.nu

Claus Overlund: Øst møder Vest – et interview med komponisten og musiketnologen Poul Rovsing Olsen, Dansk Musik Tidsskrift, årg. 58, nr.2-3, 1983/84, www.dvm.nu

Jens Kowalska: Diplomarbeit: Stilistische Vielfalt in der Musik des 20. Jahrhunderts und ihre Relevanz für den Akkordeonunterricht am Beispiel dänischer Akkordeonmusik von Leif Kayser, Poul Rovsing Olsen und Per Nørgaard. Hochschule für Musik und Theater Hannover. 1990

Jens Brincker: Brev til en ukendt adressat - om en afdød komponist, Dansk Musik Tidsskrift nr.3, Nov. 1992/9, www.dvm.nu

John David White, Jean Christensen: New Music of the Nordic Countries, s. 30, Pendragon Press, 2002

Erling Kullberg: Nye toner i Danmark. Dansk Musik og Musikdebat i 1960erne. Aarhus Universitetsforlag, 2003.

Teresa Waskowska: Poul Rovsing Olsen. Komponisten med den orientalske Tone, Dansk Musik Tidsskrift nr.3, Nov. 2002/03, www.dvm.nu

Teresa Waskowska: Poul Rovsing Olsen: Music for Cello and Piano (Sonata for Violoncello and Piano op. 34, Piano Sonata no. 2, op. 26, Partita for Violoncello Solo, op. 75, Many Happy Returns for Piano, op.70, Romance for Violoncello and Piano, op. 3), booklet, Dacapo, 2003, www.dacapo-records.dk

Teresa Waskowska: Poul Rovsing Olsen: Belisa:”Belisa mellem Orient og Occident”, booklet, Dacapo, 2003, www.dacapo-records.dk

Teresa Waskowska: Poul Rovsing Olsen: Piano Concerto and Orchestral Works (Variations Symphoniques, op. 27, Concerto pour piano et orchestre, op. 31, Au Fond de la Nuit), booklet, Dacapo, 2011, www.dacapo-records.dk

Steven Feld & Annemette Kirkegaard: Entangled Complicities in the Prehistory of “World Music:” Poul Rovsing Olsen and Jean Jenkins Encounter Brian Eno and David Byrne in the Bush of Ghosts. Popular Musicology Online. Issue 4 Folk, World Music, Jazz. 2010, www.popular-musicology-online.com

Annemette Kirkegaard: Om at fare vild i verdensmusikkens buskads. Danish Musicology Online vol. 2, 2011, ISSN 1904-237X, www.danishmusicologyonline.dk

Diskografi

Opdateret 2013 af Teresa Waskowska

Poul Rovsing Olsens egne kompositioner

Poul Rovsing Olsen: Strygetrio A Dream in Violet op.85, Dansk Musik Antologi (D.M.A.074, LP), 1983

Poul Rovsing Olsen: Serenade op. 14, Trio II op.77, Strygekvartet II op.62, Concertino op. 73, Paula (PACD 36),1988

Poul Rovsing Olsen: Klaverværker: Medardus op. 35, Præludier op. 12, Nocturner op. 21, Image op. 51, Paula (PACD 76), 1992

Poul Rovsing Olsen: Music for cello and piano: Sonata for Violoncello and Piano op. 34, Piano Sonata no. 2, op. 26, Partita for Violoncello Solo, op. 75, Many Happy Returns op. 70, Romance for Violoncello and Piano, op. 3, dacapo, 2003, www.dacapo-records.dk

Poul Rovsing Olsen: Belisa (opera), dacapo, 2003, www.dacapo-records.dk

Poul Rovsing Olsen: Piano Concerto and Orchestral Works: Variations Symphoniques op. 27, Concerto pour Piano et Orchestre op. 31, Au Fond de la Nuit op. 61 (pour orchestre de chambre), dacapo, 2012, www.dacapo-records.dk

Skønne Perler- Dansk Musik fra det 20.årh.: Poul Rovsing Olsen: To Lagerkvist-sange, op. 15, NAXOS, 2010

 

Musiketnologi

Pêcheurs de Perles et Musiciens du Golfe Persique. (Poul Rovsing Olsen: tekst og optagelser), Disques Ocora OCR 42, Paris 1969

Traditional Songs of Greenland (Poul Rovsing Olsen og Michael Hauser). RCA  DFS 456-459, Dansk Folkemindesamling, København 1965

Music in  the World of Islam (Poul Rovsing Olsen og Jean Jenkins). Tangent Records TGS 131-136, LP,  London 1976, genudg. Topic Records TSCD 601-603, CD, London 1994

Poul Rovsing Olsen
Foto: Zofia Kruszona

Poul Rovsing Olsen

Født:

4.11 1922, København

Død:

2.7 1982, København

Uddannelse:

Jura-studier 1.del, Aarhus, 1940-1942; jura-studier 2.del, København, 1942-1948.
Musikteori (Knud Jeppesen) og klaver (Christian Christiansen), Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, 1943-1946; kompositionsstudier i Paris (Nadia Boulanger, Olivier Messiaen), 1948-1949; musikpædagogisk eksamen i  hørelære som hovedfag, 1950; sommerkursus hos Milton Babbitt, Salzburg, 1952.

Øvrige beskæftigelser:

Sekretær i Undervisningsministeriet 1949-60; videnskabelig assistent, Dansk Folkemindesamling 1960-63, derefter arkivar samme sted til sin død 1982.
Musikanmelder: Morgenbladet 1945-46, Information 1949-53, Berlingske Tidende 1954-74.
Lærer i musiketnologi på Lunds Universitet 1967-69 og på Musikvidenskabeligt Institut (Københavns Universitet) 1969-1982.
Musikalske indsamlingsrejser Øst-Grønland, Den Arabiske Golf, Indien, Ægypten og Tyrkiet.
Gæsteforelæsninger om musikvidenskabelige emner ved universiteter og forskningsinstitutioner over store dele af verden.

Priser/legater:

Lange-Müller stipendiet 1955; Anckerske Legat 1956; KODA-prisen 1960; Carl Nielsen-prisen 1965; Præmieringer fra Statens Kunstfond 1966, 1970 og 1974.

Forlag:

Edition Wilhelm Hansen
Edition S
Engstrøm & Sødring; Moeck Verlag; Edition Bote & Bock (fra 1997 - Boosey & Hawkes); Hohner Verlag – (under Schott Music).

Profil oprettet:

8. november 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.