Bára Gísladóttir skulle egentlig have været fodboldspiller. Kort efter den unge islænding som 13-årig flyttede med familien hjem til Reykjavik efter otte år i Norge, lagde hun sit violinspil på hylden til fordel for drømmen om en karriere som professionel sportsudøver. Men efter et studieophold i New Zealand som 17-årig vendte hun tilbage til musikken, og blev optaget som kontrabassist i Islands Ungdomssymfoniorkester. Her blev hun fascineret af orkestrets lyde, og idéen om at komponere var født.

Den nye interesse førte til, at Bára Gísladóttir blev optaget på Islands Kunstakademi i 2010, og som 23-årig blev hun bachelor i komposition, suppleret med studier i kontrabas. Det gav lejlighed til at rejse, og året efter, i 2014, påbegyndte hun en kandidatuddannelse i komposition ved konservatoriet i Milano. I 2015 skiftede Gísladóttir til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun efter planen debuterer som komponist fra solistklassen i 2019. I løbet af sin studietid har hun modtaget undervisning af bl.a. Hróðmar Ingi Sigurbjörnsson, Þuríðar Jónsdóttur, Gabriele Manca, Niels Rosing-Schow og Jeppe Just Christensen.

Baggrunden som udøvende musiker – Gísladóttir er en del af de islandske ensembler Elja og SKARK, ligesom hun ofte fremfører egne værker som solist – afspejler sig i hendes værker, hvoraf flere involverer kontrabas eller er inspireret af instrumentets vide spektrum af overtoner.

Bára Gísladóttir er medlem af det svensk-islandske komponistkollektiv Errata Collective, der arbejder for at skabe en international platform for kollektivets aktiviteter.

En fremadskridende lineær struktur er ikke et centralt omdrejningspunkt i Bára Gísladóttirs musik. Hun accepterer, at hendes værker udstrækker sig i tid mellem en begyndelse og en afslutning, men kun fordi det ikke kan være anderledes. I stedet for et fokus på udvikling kendetegnes Gísladóttirs værker ofte af en rolig, nogle gange næsten meditativ struktur.

Det er orkesterværket VAPE (2016), skrevet til DR SymfoniOrkestret og siden opført af Frankfurt Radiosymfoniorkester ved feriekurserne i Darmstadt, et fint eksempel på. Det 12 minutter lange værk er ikke uden udvikling – nye idéer introduceres faktisk hele tiden – men de hvislende, vippende strygere, som roligt sætter værket i gang, ligger hele tiden som et fast holdepunkt for musikken, imens andre instrumentgrupper i orkestret gør stemningsfulde, dramatiske udfald. På den måde kan værket til slut tone langsomt ud og lade de undervejs opbyggede intensiteter og spændinger opløse sig ganske udramatisk, uden at man som lytter oplever en klart afgrænset begyndelse og afslutning.

Som kontrabassist siden teenageårene spiller strygeinstrumentet med de længste strenge, og dermed de fleste overtoner, i sagens natur en særlig rolle i Bára Gísladóttirs musik. Hendes tre første album – Different Rooftops (2015), BRIMSLÓÐ (2016) og Mass for some (2017) – har alle kontrabassen som hovedinstrument. I Rooftops of Prague (2015) river og flår hun i strengene og griner manisk, men ellers er det oftest instrumentets elektronisk forstærkede overtoner, som optager Gísladóttir. Det hører man i duetten med tenorsaxofon i Rooftops of Barcelona (2014) og den 50 minutter lange Mass for some, hvor hun selv lægger sørgmodig vokal til kontrabas og elektronik i en meget personlig, og ganske støjrig, udgave af den kristne gudstjeneste.

Selvom Bára Gísladóttir i overvejende grad skriver musik for traditionelle instrumenter, er elektronisk udvidelse og manipulation ikke en sjælden komponent i værkerne. I strygekvartetten otoconia (2017), der blev udvalgt som det islandske bidrag til den europæiske Rostrum-konkurrence, skal den elektroniske forstærkning og behandling af kvartetten spejle værkets fortolkning af den svimmelhed, som kan forårsages af løse øresten. Snurrende rumklang som i en lang tunnel ledsages af gnavende buer mod strygernes strenge, destabiliserende vippebevægelser og pludselige anslag, når en bue falder løst ned på en af strengene, mens fornemmelsen af ubalance og mangel på fast grund under fødderne konsoliderer sig.

Omvendt arbejder Gísladóttir i sine rent akustiske værker ofte med overtoner, yderregistre og såkaldte multiphonics for at skabe akustiske fænomener, der umiddelbart kan forekomme elektronisk manipulerede uden at være det. Det hører man bl.a. i Suzuki Baleno (2016) for sopran, fløjte, klarinet, violin og perkussion, der i øvrigt skiller sig ud i Gísladóttirs række af værker ved at være baseret på selvbiografisk materiale om faderens impulsive køb af en ny bil tyve år forinden, som den otteårige Gísladóttir godt kunne gennemskue, han ikke havde råd til.

Úr fjarska (for klaverkvintet, 2010)

Tog milli tveggja tauma (for klarinet, cello og akkordeon, 2011)

Fiskur undir steini (for klavertrio, 2011)

Stelkurinn (for baryton og cello, 2011)

Confessions of a bloody dancer (for harpe og perkussion, 2012)

Fimm fuglar, fjórir fingur (for strygekvartet, 2012)

Eldtungur í Vaðlaheiði (for violin, to celloer og kontrabas, 2012)

Í sandinum átti ég eftir (for blandet kor, 2012)

Hvar dreymdi mig þessa drauma (for blandet kor, 2012)

Í varpanum (for mezzosopran og klaver, 2012)

Stjarnfylli (for mezzosopran og klaver, 2012)

Afi minn frá Ísafirði (for fløjte, klarinet, trompet, fagot og akkordeon, 2013)

Haukur í horni (for ensemble, 2013)

Tango (musik til dansefilm for kontrabas, 2013)

Kláus hákarl margan myrti (for børneorkester, 2013)

Himnastigi (for klaver, 2013)

Dauði flugunnar (for fløjte, 2013)

Rooftops of Barcelona (for saxofon, kontrabas(ser) og elektronik, 2014)

Skökk stjarna (for fløjte og klaver, 2014)

Waltsmart-röð (for balkanorkester, 2014)

Vöxtur (for violin og marimba, 2014)

Sancta Caecilia (for børnekor, 2014)

Landsliðið á línu (musik til teater for kontrabas, 2014)

Café Kafka (for kontrabas, 2014)

Beðið (for elklaver, e-bow og performer, 2014)

MiMaMü (for to fløjter og kontrabas, 2015)

I nostri dei sono morti (for sopran og fem kontrabasser, 2015)

I nostri dei sono morti II (for to sangere, to fløjter, klaver, kontrabas og elektronik, 2015)

I nostri dei sono morti III (for mezzosopran, kontrabas og elektronik, 2015)

I nostri dei sono morti IV (for mezzosopran, saxofon, kontrabas og elektronik, 2015)

tif (for klaver, klarinet, violin og cello, 2015)

Skreppur seiðkarl og Helena fagra (for trompet og kontrabas, 2015)

NEIND (for to performere, 2015)

HAF:köf(n)un (for fløjte, saxofon, guitar og tamtam, 2015)

Rooftops of Marrakech (for saxofon, kontrabas og elektronik, 2015)

Svamlandi eru sælir (musik til danseværk for kontrabas og elektronik, 2015)

Jódynur (for fløjte, 2015)

Paradoxical Vision (for saxofon, 2015)

Dancing Keen (for klarinet, 2015)

Rooftops of Prague (for kontrabas, 2015)

Rooftops of Milan (for kontrabas og elektronik, 2015)

Rooftops of Berlin (for kontrabas, elastiksnor og fire hjælpere, 2015)

Nið(ur) (for sopran, fløjte, klarinet, violin, cello og klaver, 2016)

Suzuki Baleno (for sopran, fløjte, klarinet, violin og perkussion, 2016)

Suzuki Baleno II (for sopran, fløjte, klarinet, violin, cello og perkussion, 2016)

BRIMSLÓÐ (musik til radioprogram for kontrabas og elektronik, 2016)

BRIMSLÓÐ: Variations (for kontrabas og elektronik, 2016)

BRIMSLÓÐ: Variations II (for kontrabas og elektronik, 2016)

Turn a Blind Eye (for orkester, 2016)

VAPE (for orkester, 2016)

SKY AV LYS (for orgel, 2016)

Rooftops of Berlin: studio version (for kontrabas, 2016)

Method of loci (for mezzosopran og klaver, 2016)

otoconia (for strygekvartet og elektronik, 2017)

Respirare l'ombra (for harpe og kontrabas, 2017)

Devotchka watch her garbles (for fem instrumenter og elektronik, 2017)

Prussian blue (for violin og klaver, 2017)

Flashes from the various east (for baryton, basklarinet, trompet og basun, 2017)

Solomon Grundy (for blandet kor, 2017)

Mass for some (for kontrabas, vokal og elektronik, 2017)

Seven heavens (of different heights (and depths)) (for obo, perkussion, cembalo og kontrabas, 2018)

Yung Leo (for saxofon, strygekvartet, perkussion og elektronik, 2018)

A lil Requiem before Super Bowl (for sopran, guitar og cello, 2018)

Split thee, Soul, to Splendid Bits (attn.: no eternal life/light this time around) (for violin, bratsch, cello og cembalo, 2018)

Balder’s Dream (for akkordeon, 2018)

Fluttering wings (for cello, 2018)

ORF (en engar axir né önnur pyntingatæki) (for viola d’amore, 2018)

ORF (en líka axir og önnur pyntingatæki) (for viola d’amore og elektronik, 2018)

Átta lög við ljóð eftir Kött Grá Pje (og nokkur hlægilega stutt millispil) (for mezzosopran, baryton og strygekvartet, 2018)

Different Rooftops
Bára Gísladóttir (kontrabas, elektronik, vokal), Helgi R. Heiðarsson (tenorsaxofon)
Selvudgivelse (2015)

BRIMSLÓÐ
Bára Gísladóttir (kontrabas, elektronik)
Selvudgivelse (2016)

Mass for some
Bára Gísladóttir (kontrabas, vokal, elektronik)
Mengi (2017)