Af Sine Tofte Hannibal, daglig leder af DKF

Skal kunstnere holde sig til at lave kunst, eller må de ytre sig om politiske emner ligesom alle andre? Hvordan bliver et værk egentligt til, og hvilken værdi og erkendelsesform tilbyder kunsten i en tid, hvor alt helst skal gå hurtigt og kunne måles og vejes? Hvordan kan vi arbejde for mere diversitet på alle niveauer i musiklivet? Hvorfor virker aktionskunst, der forargede i 60’erne og 70’erne, pludselig meningsfuld og nutidig på havnen i Allinge?

Dette er blot nogle af de spørgsmål og refleksioner, der melder sig i bagkant af Folkemødet på Bornholm, hvor Dansk Komponist Forening endnu en gang var til stede med debatter, kunstprojekt og kompositionsworkshop på en skole i Allinge.

En anden refleksion, der dukker op både før, under og efter Folkemødet, går på, hvorvidt det giver mening for Dansk Komponist Forening hvert år at være til stede på Folkemødet og bruge ressourcer på at planlægge debatter og projekter, sende bestyrelsesmedlemmer og sekretariat afsted til Bornholm samt engagere samarbejdspartnere og andre til paneldebatter.

Det korte svar og den umiddelbare fornemmelse er, at JA, det giver rigtig god mening. Et længere svar og en undersøgelse af hvorfor vil jeg forsøge at folde ud i denne den sidste fredagsbøn, inden sekretariatet lukker ned for sommeren.

Sætte kunst på dagsordenen
Det er vigtigt at tale om og sætte fokus på musik på mange måder – som erhverv, som en vigtig del af børns uddannelse, som løftestang for integration, som kunstart og udtryksform. Vi er mange aktører, som arbejder for at sikre gode vilkår for musikken, dens skabere, udøvere og brugere og udbrede kendskabet til musikken i al dens diversitet og farverigdom.

Musiks værdi som kunst har et særligt fokus i Dansk Komponist Forening i år. Vi oplever, at der er brug for nogle, der giver stemme til netop denne værdi og indtager den plads i debatten, hvor der tales om musikkens særlige væsen, kvaliteter og samfundsværdi - som kunstart.

Den debat, foreningen var vært for lørdag formiddag på årets Folkemøde, tog derfor sit afsæt i selve processen med at skabe et værk – hvad der sker, fra idéen fødes, til musikken klinger, eller hvordan det intime og det, der kan synes banalt, i den rette kunstneriske udformning pludselig hæver sig op, viser virkeligheden på en ny måde og fremstår som noget, andre kan spejle sig i.

Men som også kom ind på, at den tid, som musik og kunst udfolder sig i, er en anden, mere langsom og forgrenet, end den hvor man med kort deadline bevæger sig fra A til B. Og på spørgsmålet om, hvordan komponister og andre skabende kunstnere i højere grad end i dag kan få betaling for det arbejde, der ligger i at skabe et værk – den usynlige proces som kan være svær at få øje på og forstå for andre end kunstneren selv.

Debatten blev skudt i gang med en præsentation af en række fine og rørende lydkunstværker, som 6. Klasse på Kongeskærskolen i Allinge i ugen op til Folkemødet havde skabt sammen med komponisten Tine Louise Kortermand. I tekst, lyd og billeder behandlede eleverne temaer som sorg, savn eller det at overvinde frygt.

Tine og eleverne viste værkerne for tilhørerne i teltet og fortalte om processen med at skabe dem, inden foreningens formand, Bent Sørensen, og forfatteren Knud Romer indtog scenen til en samtale om det at skabe med udgangspunkt i et igangværende samarbejde om at sætte Knud Romers ABC i musik. Samtalen affødte mange spørgsmål og synspunkter bl.a. omkring, hvad det betyder for børns udvikling og dannelse, at de møder kunst og professionelle kunstnere, og at skolen spiller en afgørende rolle for disse møder.

Del af en bredere samfundsmæssig kontekst
Kulturens telt, hvor debatten fandt sted, var fyldt fra start til slut, og ikke kun med aktører fra musik- og kulturbranchen, men også med nysgerrige borgere, forældre til børnene fra 6. Klasse, folk fra undervisningssektoren, repræsentanter fra fonde, mediefolk og med flere.

Og netop den brede samfundsmæssige kontekst, hvor vi kan sætte den musik, vi som forening repræsenterer, og de indsatsområder vi arbejder med, til debat, giver rigtig god mening for Dansk Komponist Forening – ikke mindst når fokus er på den samfundsmæssige værdi, som musik har.

For på Folkemødet har vi mulighed for at diskutere musikken og vores arbejde med en bred kreds af både interessenter, nysgerrige, modstandere og andet godtfolk frem for blot med vore egne og vante dialogpartnere, og dermed når vi længere ud og bliver udfordret og inspireret til det videre arbejde.

Og samtidig kan vi så nogle frø og sende impulser ud, der forhåbentlig spreder sig som ringe i vandet, hvad enten det er hos lokale i Allinge, eller hos fonde der ønsker at støtte kultur, uddannelse m.m., og som er med til at bære vores arbejde videre.

Kulturens telt, som er et af de to telte på Folkemødet, hvor kunst og kultur i særlig grad er repræsenteret – det andet er Rosengade – er en oplagt ramme for DKF at lave debatter inden for. Som vært for en debat er vi en del af et større og bredere netværk af kulturaktører på Folkemødet, et netværk der i år bl.a. bestod af Statens Kunstfond, Biblioteksstyrelsen, DR, Danske scenografer, DJBFA og Berlingske Tidende.

Der er både synergi, inspiration, sparring og kritik at hente, når man mødes omkring hinandens debatter – som forening og interesseorganisation får vi perspektiv på vores arbejde, og kan omvendt bidrage med perspektiver til andres arbejde.

Men kunst og kultur debatteres også uden for Kulturens telt og Rosengade, som f.eks. i den anden ende af Folkemødepladsen, hvor Kulturmødet på Mors havde inviteret til debat om ytringsfrihed og spørgsmålet om, hvorvidt kunstnere blot skal lave kunst, eller om de må udtale sig om politiske emner ligesom alle andre.

Her var DKF også inviteret ind, og foreningens næstformand, Niels Rønsholdt, debatterede med Solveig Thorborg fra Salaam Film & Dialog og Anders Laursen fra DMF og med Christian Have som ordstyrer. Ud over selv at være værter for debatter giver det også god mening at tage del i debatter om kunst og kultur arrangeret af andre, da det også er en måde, hvorpå vi kan nå ud og gøre musikkens stemme hørbar – og skabe lydhørhed for argumenter og visioner.

Lydhørhed, åbenhed og nysgerrighed
Folkemødet kan ved første besøg minde lidt om en kulturfestival – der er program, fadøl, telte, mange mennesker, fest og musik. Men stikker man hovedet ind i et af de hundredevis af telte eller lytter til nogle af de ting, som dem, man passerer, når man går rundt på Folkemødepladsen, taler om, så er det alligevel anderledes end at være på festival.

Dem, der er på Folkemøde, er der for at sætte ting til debat, diskutere, ytre meninger og holdninger, men også for at lytte, blive oplyst og samtale. Nysgerrighed, lydhørhed og åbenhed over for politiske budskaber præger stemningen på Folkemødet, og måske netop derfor virkede Folkemødet som den oplagte ramme for en aktion ved billedkunstnerne Bjørn Nørgaard og Nanna Abell lørdag eftermiddag.

Midt på havnen i Allinge blev deres performance - der involverede mel, ler, sild, æg, røgelse, plakater for mode og parfume, slogans og politiske budskaber om miljø, globale markedskræfter, kunst med meget mere - i højere grad en debat eller et statement udtrykt som kunst og gennem kunstens væsen, snarere end en performance som kunst eller underholdning.

Deres aktion blev modtaget med nysgerrighed, lydhørhed og åbenhed af publikum, hvis reaktioner strakte sig fra undren over forargelse til begejstring og bevægelse. Men frem for alt blev det, de lavede taget seriøst og taget ind som en kunstens ytring på Folkemødet.

Snart er det sommerferie. Men alle de input og synspunkter, den inspiration og sparring samt samtaler og nye kontakter, som vi fik med os hjem fra Bornholm i år, tager vi med i det videre arbejde - med at sætte fokus på musik som kunst og italesætte den væsentlige værdi, som vi mener, musik og kunst repræsenterer i og tilfører samfundet.  

God sommer!