Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Christian Risgaard Thomsen

Liv og Musik

Jeg er født og opvokset i Aalborg. Som 8 årig begyndte jeg at få klaverundervisning. Spillelærerinden var ikke opmærksom på, at jeg lærte på øret, og jeg fik der for ikke nodelæsningen med mig. Jeg ”digtede” selv små melodier. Efterhånden opdyrkede jeg mit eget musikunivers, påvirket af tidens musikstrømninger.

Efter min gymnasietid flyttede jeg i kollektiv med nogle spillekammerater, som alle var lidt ældre end mig. Et orkester kaldet ”Den Lille Prins” , som havde kult status i Nordjylland m.f., voksede ud af dette. Det var folk-rock, og i 1972 udsendte EMI en EP og en LP med orkesteret. Jeg og to andre fra orkesteret blev hyret til forestillingen ”Heimskringla” på Jomfru Ane Teateret. 

Efter en rejse øst på i 1975, der sluttede af i Afghanistan, begyndte jeg på en basisuddannelse på AUC i 1976. I 1977 begyndte jeg på Nordjysk Musikkonservatorium på A.M. (Almen Musikpædagog) med violin som speciale. I 1980-81 var jeg ansat som højskolelærer på St. Restrup Højskole.

Efter en freelance tilværelse som musiklærer på diverse musikskoler, timeunderviser på AUC, teateropgaver, forskellige projekter og orkestre blev jeg i 1985 ansat ved Holstebro Musikskole. Her mødte jeg min norske kone, og vi flyttede sammen til Fjaltring ved Vesterhavet og stiftede familie. I 1990 var jeg igen freelance, og fik bla.a. til opgave at komponere musik til ”Bassin 2020” i Herning Svømmehal. Et projekt som Team Teatret stod for. Det blev siden til flere opgaver med Team Teatret. I 1995 fik jeg til opgave at skrive klavertrio til Herning Stadstrio, som var forløber for ” Ensemble Midt Vest ”. Herning Stadstrio skulle indgå i Teaterperformance projektet ”Tråden”, omhandlende tekstilindustrien som Herning er vokset ud af. To klavertrioer er deraf indspillet med Herning Stadstrio og udgivet på CD.

I 2003 blev jeg uddannet som P.O. organist ved Vestervig kirkemusikskole, og p.t. har jeg en halv stilling som organist ved fire landsbykirker på vestkysten, samt gang i diverse projekter, opgaver m.v. VALFART hedder en kvartet som spiller i ”ny nordisk folketone”, heraf de fleste mine kompositioner. 2 CD-er er indspillet med kvarteten. 

Jeg er således opvokset i en tid, hvor der var store brydninger i et stagneret samfund; en tid hvor mangfoldigheden, nye musikformer, nye konstellationer fandt form og udtryk. Jeg er formet af denne mangfoldighed og har ikke har kunnet ”konvertere ” til en bestemt musikform/genre, men har i stedet beskæftiget mig med (komponeret, spillet) folkemusik, jazz, verdensmusik, rock, kammermusik og lidt electronica. 

Af: Christian Risgaard Thomsen

Udvalgte værker

Musikværker titler (uddrag):

1986 Tag Den Ring. Suite for børnekor og rytmegruppe med trumpet solist.

1988 Rejsen. Suite for børnekor og skoleorkester.Forlaget Humus.

1992 Vårbrud. Korværk uropført på Herning Kunstmuseum af HEDEKORET.

1993 Landscapes. Strygekvartet i tre satser.Uropf. Randers Byork.

1995 Fata Morgana. Symfonietta uropført af Randers Byorkester.

En eventyrlig ørkenvandring af luftspejlinger. Jeg havde sat mig selv det dogme at skrive for kombinationer af kammerensembler for at det skulle give mig færdigheder til at skrive et symfonisk værk.

1998 Havblik. For kor og kammerensemble.Randers Byorkester

2007 Jarnac. Musik til 3 mobiler af billedkunstnerne Klavs Weis &Karen Havskov. Galleri Ecanoser Jarnac,Frankrig.(Piano musik)

2017 Pamuk. Skrevet for min kvartet Valfart. 

Inspireret af den tyrkiske forfatter og nobelprismodtagers roman Dette Fremmede i Mig, skrev jeg tre musikstykker som illuderer Istanbul, hovedpersonen Mevlut, og skæbnen Kismet. 

Jeg spiller selv på en keltisk bouzuki, som jeg har stemt i åbne kvinter.

 

L.P./CD med udelukkende egne kompositioner:

1988 Intercontinental.

1992 Blue Continent. Medvirkende bl.a. Pierre Dørge og Chr.Sievert .

1995 Tråden.To klavertrioer indspillet af Herning Stadstrio.

Tråden er musik skrevet til et Teaterprojekt forestået af Team Teatret i Herning. Projektet, der er en sammenstilling af performance/teater/koncert/udstilling knytter an til tekstilindustrien – derfor titlen. I research på emnet har jeg sammen med instruktør og scenograf besøgt en del textilvirksomheder på Herningegnen. 1Sats Allegro: Det tunge maskineri sættes i gang – hiulene ruller –spinderiet er i gang abstrakte mønstre – overvåget af blinkende kontrollamper –stoffet breder sig ud – kører gennem en mega stor printer – nye mønstre fra dag til dag, fra time til time - konkurence konkurs – rive ned – bygge op – skifte plads. Printerfarverne fortykkes med gura, et stivelsesprodukt der dyrkes og høstes i Pakistan af fattige bønder med oksekærrer. Herning har mange tråde ud i verden – men glemmer ikke sin placering og opblomstring på den golde hede – nu er vi her.

1997 DUO CHRISTIANO. Chr.Sievert & Risgaard

  

Bestillingsværker.

1993 Korværk til korstævnet Jysk Sangertræf,Herning Kongrescenter.

1996 Havblik. Bestilling fra Århus Amtsmusikudvalg. Kor & Ensembleværk

 

Komponist / musiker på følgende indspilninger:

1971 Foreningen Til Livets Beskyttelse, L.P. 

1972 Den Lille Prins, L.P. 

1980 Kontormusik, Ålborg musikkontor, L.P. 

2002 Vindharpen. Indspillet i 1975, L.P. 

2005 Vølvens Stemme. Musik til fortælling af/med Brita Haugen (bog med indlagt CD)

2010 Penelopes Stemme. Musik til fortælling af/med Brita Haugen (bog med indlagt CD)

2010 Sol i Hav. Skrevet til Jens Søndergaard Museet. Komponeret på baggrund af Søndergaard digte. 

Man havde fundet nogle lidt dagbogsagtige digte - som er med til at nuancere og belyse den fandenivoldske maler. Se video på hjemmesiden: christian-risgaard.dk

 

Har komponeret til følgende teaterforestillinger:

1973 Heimskringla. Jomfru Ane Teateret.

1974 Julerevy. Jomfru Ane Teateret.

1975 Den Lille Prins. Bearbejdet af Ebbe Reich Kløvedal.

1981 Den enøjede pegefinger. Jomfru Ane Teaterets valgrevy. 

1983 Nullermænd i Neon. Jomfru Ane Teateret.

1990 Tukak Teatret. Undervisning på teaterskolen.

1991 Bassin 2020. Team Teatrets egnsteaterforestilling i svømmehal. Mest kormusik.

1991 Musikalsk ledelse af egnsteaterprojekt i Brande

1992 Træning af spillere og teater Workshop. Odin Teateret.

1993 Den som tror. Team Teatret. Musik på bånd.

1994 Sorte Øjne. Team Teatret. Musik på bånd.

1995 Tråden. Team Teatret. Musik for klavertrio.(Herning Stadstrio.)

1997 Fortryllesen. Teaterstudie R.U. Forestilling om “skizofreni”. Båndmusik.

1999 Villy & Erna. Gøglerteaterforestilling for børn.

2000 Trods alt. Fleur Winnie. Forestilling om kræft.

2001 Den fortryllede skjorte. Børneteateret Balder.

Diskografi

1988:Intercontinental. Olufsen Records

1992: Blue Continent. Olufsen Records

1995: Tråden.To klavertrioer indspillet af Herning Stadstrio. Classico

1997: DUO CHRISTIANO. Chr.Sievert & Risgaard. Olufsen Record

2002:Vindharpen. – Indspillet i 1975. Orpheus Records

2005: Vølvens Stemme. Musik til fortælling af/med Brita Haugen. (Bog med indlagt CD) Vestjyllands Højskole

2010: Penelopes Stemme. Musik til fortælling af/med Brita Haugen (Bog med indlagt CD).

2010: Jens Søndergaard Digte. Musik til digte af Jens Søndergaard. Jens Søndergaard Museet, Ferring.Lemvig Museum

2014: Valfart. CD.

2017: Valfart. CD.

Christian Risgaard Thomsen

Født:

1952

Kontakt:

Adresse:

Vestermøllevej 37

7620 Lemvig

Telefon:

29 47 21 78

Email:

Web:

Links:

Uddannelse:

A.M. – almen musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium 1980.

P.O. priliminær organist eksamen fra Vestervig Kirkemusikskole 2003.

Øvrige beskæftigelser:

Underviser på musikskoler, højskoler, universitet (AUC). 
Musiker i forskellige bands.

Debut:

1971

Forlag:

EMI, Olufsen Records, Classico, m.m

Profil oprettet:

21. december 2017
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.