Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Magnus Plejdrup

Musik

På Magnus Plejdrups værkliste findes værker for mange forskellige besætninger – symfoniorkester, kammerorkester, decet, blandet kor, drengekor, saxofon-trio, trompet-kontrabas-klaver-trio, sange for mezzo-sopran og klaver, samt en række soloværker for samtlige strygeinstrumenter, guitar, basun, klaver og slagtøj. Plejdrup har komponeret til såvel den traditionelle koncertscene som til film, dokumentarer, teatre og udstillinger på kunstmuseer.

Den røde tråd igennem alle værkerne er en forkærlighed for det rent akustiske medium, hvor instrumentalfarver går hånd i hånd med en idé om, at skønhed ikke nødvendigvis kun kan findes i velklang. Ofte indeholder værkerne en fanden-i-voldsk-hed, der agerer som protest imod bestemte tendenser i samfundet, som fx drukkultur, sociale mediers rovdrift på vores mentale helbred samt den tangerende apati overfor de forestående klimaforandringer. Det er dog vigtigt for Plejdrup at påpege, at han – desværre – ikke altid kan se sig selv ud af disse tendenser. Og derfor er desto endnu vigtigere at omfavne problemstillingerne.

Titlerne på Plejdrups værker er ofte tvetydige med såvel en konkret betydning som en overført betydning. Helt konkret kan titlen forstås både som navneord og udsagnsord. Et godt eksempel er et nyere orkesterværk, der forventes færdiggjort i slutningen af 2022, ved titlen ’MELT’. Her er en ’smelte-proces’ først sat i musik, siden arbejder musikken konkret med ’det smeltede materie [på engelsk: Melt (noun)]’, men den overskyggende, overførte betydning i værket er selvfølgelig, at vi som mennesker har sat en skadelig proces i gang for vores klima, der accelererer hurtigere og hurtigere, og som vi snart ikke længere kan nå at stoppe, før det er for sent. Af andre titler kan fx nævnes værkerne ’BUND, DANS, SMIL, BJÆRG og LOVE’.

Liv

Magnus Plejdrups tidlige opvækst foregik i en lang række byer – Skive, Hadsten, Tranbjerg, Hobro og Mariager, inden han i hans tidlige teenageår fik fast base i Randers. Hans musikalske liv foregik på dette tidspunkt primært bag trommesættet, men i Randers stiftede han for første gang bekendtskab med den klassiske musik, i løbet af hans gymnasietid på Randers Statsskole. Siden stødte han på moderne kompositionsmusik igennem hans arbejde som kirkesanger i Sct. Mortens Kirke, hvor Christian Præstholm var organist – en musikgenre, han fandt stor inspiration i, som han selv tog op, og ikke har sluppet siden.

Siden har Plejdrup uddannet sig som komponist ved Det Jyske Musikkonservatorium med underviserne Niels Rønsholdt, Simon-Steen Andersen og Juliana Hodkinson. I september 2022 påbegyndte Plejdrup videregående studier ved Royal Conservatoire of Scotland i Glasgow, hvor han uddanner sig til orkesterdirigent, med sideløbende studier i komposition ved Fabrice Fitch.

Hans værker er blevet spillet af bl.a. Esbjerg Ensemble, Orkester Midtvest og Det Jyske Musikkonservatoriums symfoniorkester. I foråret 2021 vandt han publikumsprisen ved Randers Kammerorkesters komponistkonkurrence i anledning af dettes 75-års jubilæum, med værket ’Randers’.

Magnus Plejdrup stiftede i 2018 kammerorkesteret Ensemble Pluma, og han har bestridt bestyrelsesposter i bl.a. Ung Nordisk Musik Danmark og Aarhus Unge Tonekunstnere. Magnus Plejdrup er desuden aktiv i den kunstneriske ledelse af Aarhus Kammermusikfestival.

Udvalgte værker

Randers 
’Randers’ blev komponeret til Randers Kammerorkesters komponistkonkurrence i foråret 2021 i anledning af dettes 75-års jubilæum. Værket er inspireret af Plejdrups egen opvækst i byen Randers, og tager udgangspunkt i fem meget forskellige, men meget særlige steder i Randers: Den store Sct. Mortens Kirke, ’Den Blå Bro [over Gyldenåen]’, ’Hvidsten Mindelund [kendt fra fx filmene om Hvidsten Gruppen]’, ’Tante Olga [natklub i enden af Storegade]’ og ’Kapel Til Nutiden (Hundelorten) [skulptur af Bjørn Nørgaard ved den gamle byport, der dog i folkemunde med tiden har fået en ny titel…]’. Disse fem steder er fra fem vidt forskellige tidspunkter i historien, og deres funktioner har været enormt forskellige, hvilket lader sig afspejle i musikken.

Desuden er tallene 7 og 5 gennemgående i værkets komposition – fx i form af taktarter, polyrytmer og den afsluttende sats tema, der er bygget på kvint- og septim-intervaller.

Oplev værket på Youtube  

Bjærg 
’Bjærg’ blev komponeret til Ensemble Plumas projekt ’Nordiske Klange’, hvor der blev dykket ned i den påstående ’nordiske tone’. Bjærg er så at sige et pastiche-værk, der bevidst arbejder med de forskellige kendetegn, der knyttede sig til denne ’nordiske tone’, men som af og til også prøver sig at vriste sig fri fra den; netop for at afspejle komponistens eget forbehold ift. at skulle være præget af en sådan ’geografisk tradition’, samtidig med at være vokset op i en stigende globaliseret verden. Lytteren må vurdere, hvor vidt dette lykkes.

Oplev værket på youtube

 

Fald – en pseudo-kammeropera
'FALD' er en kammeropera udviklet kollaborativt mellem komponisten Magnus Plejdrup, slagtøjsspilleren Alexander Long Krogh og guitaristen Niels Bach Storgaard. 'Pseudo' tilføjes dog denne genrebetegnelse, da afsættet for værket har været at eksperimentere med, hvor lidt der skal tilsættes et rent instrumentalværk, før vi opfatter det som værende noget andet.

Heftige beats sættes overfor avant-garde improvisation. Grunge-rock fragmenteres mens der smadres køkkeninventar. Og så varetages solist-partiet af Google Translate.

Oplev værket på youtube

Værkliste

Kan findes på komponistens hjemmeside

Magnus Plejdrup

Magnus Plejdrup

Fulde navn:

Magnus Møller Freund Plejdrup

Født:

1995, Viborg

Kontakt:

Adresse:

20 McPhater Street
G4 0HN Glasgow
United Kingdom

Telefon:

+45 22 92 52 89 

Email:

Web:

Links:

Uddannelse:

Studier i direktion og komposition ved Royal Conservatoire of Scotland

Komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium samt studier ved Musikvidenskab, Aarhus Universitet

Øvrige beskæftigelser:

Dirigent, arrangør, kunstnerisk leder ved Ensemble Pluma og kunstnerisk planlægning ved Aarhus Kammermusikfestival

Profil oprettet:

23. oktober 2019
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.