Peder Gram blev født 25. november 1881 i København. Efter studentereksamen i 1900 modtog Gram musikundervisning af slotsorganist Hermann Kallenbach og var 1904-1907 elev ved konservatoriet i Leipzig. Her studerede han komposition under Stephan Krehl og direktion under Arthur Nikisch. Da Gram forlod konservatoriet, modtog han Nikisch-Prisen for sin Strygekvartet op. 3. Herefter studerede Gram i Dresden og vendte derpå tilbage til København, hvor han virkede som teori- og klaverlærer og dirigent.
Ved Peder Grams orkesterkoncerter i årene 1908-1913 præsenterede han en hel del ny musik, ligesom han her opførte egne værker. I 1912 tildeltes Gram Det Anckerske Legat, for hvis midler han rejste til Tyskland med hovedophold i Schwerin og Berlin og derudover til Wien og Paris. I årene 1918-1932 virkede han som dirigent i Dansk Koncert-Forening.
Gram indtog en række væsentlige poster i dansk musikliv: således var han formand for Dansk Tonekunstner-Forening 1919-1924, for Koda 1930-1937, for Dansk Komponist-Forening 1931-1937 og for Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 1931-1938. Derudover var han i årene 1937-1951 musikchef ved Statsradiofonien. Hans arbejde i Statsradiofonien i en periode, hvor institutionen var i stadig udvikling, forstærkede hans position i musiklivet. Gram var medlem af Kungl. Musikaliska Akademien i Stockholm.
Peder Gram døde på Frederiksberg 4. februar 1956.
Af: Claus Røllum-Larsen
Liv
Af: Claus Røllum-Larsen
Musik
Der kan synes noget ejendommeligt modsætningsfyldt i Peder Grams position i dansk musikliv. Som organisationsmand i først og fremmest Dansk Komponistforening og i sit arbejde i Statsradiofonien var han en ledende skikkelse og i kontakt med det klassiske musikliv i bredeste forstand. Som komponist, derimod, var han nærmest en enspænder, eksklusiv i sit musikalske udtryk og kræsen med hensyn til, hvad han lod komme ud af sit værksted. Det betød bl.a., at Grams værker kun sjældent nåede den brede lytterskare.
I de tidlige værker møder man en farverig harmonisk stil under kontrollerede former, således i Drei Lieder op. 4 (1906-1907) og i orkesterværket Poème lyrique (1911).
I sidstnævnte værk er der tale om en symbolistisk præget musik med en stærkt udarbejdet harmonik og en stemningsmættet instrumentation. 1. symfoni fra 1913 placerer sig stilistisk mellem to stole, dvs. mellem en moderne kalejdoskopisk stil med hurtige stemningsskift, og et relativt traditionelt romantisk harmonisk materiale. 2. symfoni fra 1925 er langt mere konsistent med et motiv, som udvikles værket igennem.
Selv om det i høj grad var som orkesterkomponist Gram markerede sig, har han skrevet vægtige kammermusikværker, bl.a. en stor cellosonate. En væsentlig side af Grams produktion er hans sange. Det lykkedes ham dog aldrig at få nogle af sine folkelige sange indsunget i repertoiret, så de er blevet fast forankrede i de danske sangbøger. Et forsøg gjorde han bl.a. med melodien til Alex Garffs digt fra 1935 Lyse Land. Sangen opnåede at blive optaget i nogle sangbøger, men senere synes den at være gået i glemmebogen.
Note
Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo
Værkliste
Opusnummererede værker
1. Sange op.1 (1901-04), WH
2. Romance for cello og orkester (1906-07?) (utrykt)
3. Strygekvartet nr.1, g-mol (1907) (utrykt)
4. Drei Lieder op.4 (1906-07), nr. 1: Der Wind in der Nacht (Camill Hoffmann), nr. 2: Lied (Friedrich Hebbel), nr. 3: Zwei Glückliche (Wilhelm Arent), Nordisk Musikforlag
5. Romance for violin og orkester (1911-14), WH
6. Trio for violin, cello og klaver, Es-dur (1910) (utrykt)
7. Symfonisk fantasi for orkester (1909)
8. Bagateller (1903-08), WH
8a. Romance (1911), Internationalt Musik-Sortiment
9. Poème lyrique (1911), Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/108
10. Festouverture (1911) (utrykt)
11. Fire sange, nr. 1: Vise om Kong Archibalds Døtre (Erik Stokkebye), nr. 2: Mellem Graner (Erik Stokkebye), nr. 3: Skærsommerduft (Valdemar Rørdam), nr. 4: Skoven (Viggo Stuckenberg)(1911), WH
12. Symfoni nr.1, fis-mol (1913-14), Dansk Musikforlag
13. Introduktion og fuga for klaver, WH
14. Sonate for cello og klaver (1914), Dansk Musikforlag
15. Variationer over et tema af Weyse for klaver (1915), Edition Dania
16. Avalon for sopran og orkester eller klaver (tekst: Erik Stokkebye) (1916), Borups Musikforlag
17. Mandskorsange op.17 (1911-29): nr. 1: Requiem (Hebbel), Edition Dania
18. Norden for mandskor og orkester (tekst: Kai Hoffmann) (1917), Presto (eget forlag)
19. Canzonetta for violin og klaver (1918), Edition Dania
20. Koncert for violin og orkester, D-dur (1919-1920), Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/8 (1922-1923)
21. Ouverture i C-dur (1921), Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/50 (1935)
22. Min Ungdoms Drøm for tenor og orkester (tekst: Valdemar Rørdam) (1921)
23. Tre sange for damekor (1922) (utrykte)
24. Requiem (tekst: Friedrich Hebbel) og to andre sange med klaver, Presto
25. Symfoni nr.2 for mindre orkester og mezzosopran, C-dur (tekst: Erik Stokkebye) (1925), Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/21 (1927)
26. Serenade over to canadiske folkemelodier for strygekvartet (=Strygekvartet nr.2) (1927) (utrykt)
27. Prolog til et drama af Shakespeare, a-mol (1928), Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/61 (1938)
28. Yggdrasil for mandskor (1929), Atelier Elektra
29. Pastorale og Capriccio for obo og klaver (=Sonatine for obo og klaver) (1935), WH
30. Strygekvartet nr.3 (1941), Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik III/75 (1942)
31. Kvintet for blæsere (1942)
32. Suite de ballet for lille orkester (1944)
33. Tre klaverstykker op.33 (ca. 1918)
34. Intrada seria (1946)
35. Symfoni nr.3 (1954)
36. Nocturne (Stjerner) for lille orkester (1955)
Skrifter:
Musikens Formlære i Grundtræk. København: Wilhelm Hansens Musik-Forlag, 1916.
Moderne Musik. København: Gad, 1934.
Analytisk Harmonilære. København: Munksgaard, 1947.
Litteratur
Ejnar Jacobsen und Vagn Kappel: Musikkens Mestre. København 1947, s. 435-438.
Kaj Aage Bruun: Dansk Musiks Historie fra Holbergtiden til Carl Nielsen. København 1969, bd. 2, s. 310-311.
Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark, bd. 3 (1978), s.180-181.
Erik Abrahamsen: "Gram, Peder", i Dansk biografisk leksikon, 3. udg., bd. 5 (1980), s. 267-268.
Michael Fjeldsøe: Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv 1920-1940. København 1999.
Martin Granau: Holms Vision: Radiosymfoniorkestret 75 år. København 2000.
Claus Røllum-Larsen og Nils Schiørring: ”Peder Jørgensen Gram”, Die Musik in Geschichte und Gegenwart, Personenteil, anden, udvidede udgave, bd. 7 (2002), sp. 1475f.
Diskografi
Ouverture op. 21; Pöeme Lyrique op. 9; Symphony no. 1 op. 12; Prologue to a Drama by Shakespeare op. 27
Sønderjyllands Symfoniorkester, Matthias Aeschbacher
Peder Gram: Orkesterværker Vol. 1
Dacapo 8.224713 (2006) CD/Download
Avalon op. 16; Symphony no. 2 op. 25; Symphony no. 3 op. 35
Sønderjyllands Symfoniorkester, Matthias Aeschbacher, Andrea Pellegrini (mezzo soprano)
Peder Gram: Orkesterværker Vol. 2
Dacapo 8.224718 (2008) CD/Download