Johan Hye-Knudsen voksede op i Nyborg hvor hans fader var musikdirektør for byens militærorkester, og hvor han modtog sin første musikundervisning. 1913-15 studerede han cello på Musikkonservatoriet med Albert Rüdinger som lærer og derefter i Paris hos André Hekking. Efter studierne blev han ansat som solocellist i Helsingborg symfoniorkester, og 1919 blev han kapelmester på Scalateatret, der under Frede Skaarups ledelse havde en storhedstid med operetter og revyer i pragtopsætninger.

1922 konkurrerede Johan Hye-Knudsen sig ind i Det Kgl. Kapel som cellist. To år efter debuterede han som dirigent på teatret, og 1925 blev han Kgl. kapelmester – en stilling som med to års afbrydelse blev hans livsværk. Johan Hye-Knudsen var desuden meddirigent for Studentersangforeningen 1927-46 og kapelmester for Københavns kommunes koncerter i Fælledparken 1934-52.

Som komponist gjorde Johan Hye-Knudsen sig især gældende som kantatekomponist, bl.a. med kantaten Ti Tusinde Aar i Danmark til Nationalmuseets genindvielse i forbindelse med inddragelsen af Prinsens Palæ 1938. Tidens nationalistiske tendenser gør sig angiveligt gældende både i H. H. Seedorff Pedersens tekst og i musikkens tonale forankring. I de tidligere værker fra 1920’erne kommer Johan Hye-Knudsens engagement i den moderne musik klarere til udtryk, f.eks. neobarok inspiration i Kammerduetterne for fløjte og cello, der blev opført i Det Unge Tonekunstnerselskab 1930.

Johan Hye-Knudsens hovedværk er operaen Kirke og Orgel fra 1947 efter Holger Drachmanns novelle der blev opført på Det Kgl. Teater. Et kort uddrag er bevaret i Hegermann-Lindencrones båndarkiv og overført til cd[1] og demonstrerer en klassicistisk stil hvor enkel ariemelodik kulminerer i raffinerede vokaliser.

(JBR)

Noter

Efter Balzer 1932, Blå Bog 1975 og wikipedia, redigeret.

Elegie f. ork., 1915.
Orkesterstykker op. 1, 1916.
Kvartet f. violin, cello, fløjte og obo, op. 3 1922.
Kammerduetter for fløjte og cello, op. 4, 1923.
Symfoni nr. 1, op. 5, 1926.
Kantate ved indvielsen af Søfartsmonumentet f. mandskor, op. 6 (Tekst: H. H. Seedorff Pedersen), 1928.
Kantate til Aarhus Studenterforenings rusgilde f. mandskor, op. 7 (Tekst: H. H. Seedorff Pedersen), 1929.
Ouverture og mellemspil til Volpone, op. 8, 1929.
Kantate ved Handels- og Kontoristforeningens 90-aars fødselsdag f soli, kor og orkester, op. 9 (Tekst H. H. Seedorff Pedersen), 1931.
Tre sange for Mandskor op. 10, 1931, WH.
To sange for Mandskor og vcl., op. 11, 1932.
Kantate til Aarhus Universitet f. baryton, mandskor og orkester, 1933.
Skuespilmusik til Den politiske Kandestøber, 1934.
Studenterforeningens Ruskantate, 1934.
Trio for Violin, Violoncel og Fløjte, 1936.
Festkantate til Andelsslagteriernes 50-Aars Jubilæum f. solo, kor og ork., 1937.
Ballet Svinedrengen, 1936.
Kantate ved Nationalmuseets Indvielse Ti Tusinde Aar i Danmark (Tekst: H. H. Seedorff Pedersen), 1938.
Ballet Thorvaldsen (Tekst og koreografi: Kjeld Abel og Harald Lander), 1938.
Historiens Sang, 1940
Kantate ved Teknologisk Instituts 40-Aars Jubilæum, 1946.
Kantate til dansk Idræts-Forbunds 50 Aars Jubilæum, 1946.
Opera Kirke og orgel, 1947.
Dronning Margrethes Honnørmarch, 1972.
Skuespilmusik til Som man behager.
Der rider en konge (H. H. Seedorff Pedersen) - udgave for solosang, kor TTBB/SATB, harmoniorkester og ork.

Anvendt litteratur

Jürgen Balzer: Bibliographie des compositeurs danois. Dansk Komponist Forening 1932.

Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre bd. 2 s 466-69, København 1947.

Sigurd Berg og Torben Krogh i DBL 2 og 3.

Den Blå Bog 1975 m. værkfortegnelse i uddrag.

Øvrigt

Gravsted.dk: Johan Hye-Knudsen

Peter Nissen: Indvielseskantaten i dansk musikliv - en overset musikgenre, Det Kgl. Bibliotek, 2006

Wikipedia: Johan Hye-Knudsen