Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv og værker

Thorvald Nielsen voksede op på Falster i Kraghave, Nykøbing F., hvor han fik undervisning i violin og musikteori. 1907 blev han optaget på Musikkonservatoriet med violin som hovedfag og 1914 blev han ansat i Det Kgl. Kapel. Frem til midten af 1930’erne havde Thorvald Nielsen en strålende karriere som violinist og kammermusiker, bl.a. som primarius i Thorvald Nielsen-kvartetten, og han gjorde sig både gældende som fortolker af klassikerne og som forkæmper for ny musik. Han var medlem af censurkomiteen i foreningen Ny Musik der var den danske sektion af ISCM 1921-30, hvor den blev sluttet sammen med Unge Tonekunstneres Selskab til Det unge Tonekunstnerselskab.

En lidelse i højre arm tvang i midten af 1930’erne Thorvald Nielsen til at opgive karrieren som violinist. 1936 forlod han Det Kgl. Kapel og koncentrerede sine kræfter om musikpædagogikken som lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (fra 1949 professor) og som fremtrædende medlem af Musikpædagogisk Forening, hvor han var formand 1939-49 og ydede en stor indsats for at give den nystiftede grad som Statsautoriseret Musikpædagog anseelse og indhold. Som violinlærer uddannede han mange af det følgende slægtleds førende danske violinister, bl.a. Tutter Givskov der som Kgl. Kapelmusica, primarius i Københavns Strygekvartet og underviser videreførte arven efter ham.

Thorvald Nielsen tilhørte som komponist kredsen omkring Carl Nielsen uden at være direkte elev af ham. Han komponerede nogle mindre orkesterværker samt korværker og sange.

(JBR)

Værkliste

Efter wikipedia.

Nocturne f. ork., 1934.
Allegro f. ork., 1936.
Symfonisk ouverture f. ork., 1942.
Taffelmusik
f. str., træblæsere og klaver, 1945.
Quaestio hominis
f. mandskor og ork., 1937.
Fire sange, 1957.
Vignetter til Sapfo f. klarinet og harpe, 1959.
Kadencer til nogle af Mozarts violinkoncerter
Hellig er Herren
, motet for bl. kor.

Litteratur

Anvendt litteratur


Thorvald Nielsen: ”Nogle personlige erindringer [om Carl Nielsen]” i: Jürgen Balzer (red.): Carl Nielsen i hundredeåret for hans fødsel. København 1965, s. 7-19.

Mindeord v. Erling Block og Henning Bro Rasmussen i Dansk Musiktidsskrift 1965 nr. 6 s. 205.

Leksikalske opslag i Aschehougs musikleksikon 1957 og Sohlmans Musiklexikon 1975.

Øvrigt


Henning Bro Rasmussen: ”Mindeord om professor Thorvald Nielsen” i: Dansk Musik Tidsskrift 1965 , nr. 6.

Thorvald Nielsen, Emil Telmanyi: “Åbent brev til professor Thorvald Nielsen” i: Dansk Musik Tidsskrift 1956, nr. 2.

Wikipedia: Thorvald Nielsen

Thorvald Nielsen

Født:

14. januar 1891, Nykøbing F.

Død:

26. august 1965, Tisvilde

Uddannelse:

Violinist, Musikkonservatoriet 1907-10 (Anton Svendsen).

Øvrige beskæftigelser:

Medl. af Det Kgl. Kapel 1914-36. Lærer på Musikkonservatoriet 1928-61, professor 1949.

Profil oprettet:

16. juni 2011
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.