Thorvald Nielsen voksede op på Falster i Kraghave, Nykøbing F., hvor han fik undervisning i violin og musikteori. 1907 blev han optaget på Musikkonservatoriet med violin som hovedfag og 1914 blev han ansat i Det Kgl. Kapel. Frem til midten af 1930’erne havde Thorvald Nielsen en strålende karriere som violinist og kammermusiker, bl.a. som primarius i Thorvald Nielsen-kvartetten, og han gjorde sig både gældende som fortolker af klassikerne og som forkæmper for ny musik. Han var medlem af censurkomiteen i foreningen Ny Musik der var den danske sektion af ISCM 1921-30, hvor den blev sluttet sammen med Unge Tonekunstneres Selskab til Det unge Tonekunstnerselskab.
En lidelse i højre arm tvang i midten af 1930’erne Thorvald Nielsen til at opgive karrieren som violinist. 1936 forlod han Det Kgl. Kapel og koncentrerede sine kræfter om musikpædagogikken som lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (fra 1949 professor) og som fremtrædende medlem af Musikpædagogisk Forening, hvor han var formand 1939-49 og ydede en stor indsats for at give den nystiftede grad som Statsautoriseret Musikpædagog anseelse og indhold. Som violinlærer uddannede han mange af det følgende slægtleds førende danske violinister, bl.a. Tutter Givskov der som Kgl. Kapelmusica, primarius i Københavns Strygekvartet og underviser videreførte arven efter ham.
Thorvald Nielsen tilhørte som komponist kredsen omkring Carl Nielsen uden at være direkte elev af ham. Han komponerede nogle mindre orkesterværker samt korværker og sange.
(JBR)
