Jeg er født 1939 i København og uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1962.
Jeg var arkivar ved Dansk Folkemindesamling 1967-73 med dansk-nordisk folkemusik som område og forsvarede i 1990 en doktorafhandling om norsk spillemandsmusik ("World of the Gorrlaus Slåtts").
Fra 1981til 2003 levede jeg af at være EDB-konsulent.
Jeg har siden 1974 komponeret værker inden for en række forskellige genrer og til forskellige besætninger:
- hørespils- og teatermusik
- Studie for strygekvartet (1974)
- Christianias Sejr (Blæserkvintet, 1976-2004)
- Panorering for symfoniorkester (1981)
- 10 sange til tekster af H.C.Andersen (2004-5)
Blæserkvintetten Christianias Sejr er senest blevet spillet i september 2004 på Christiania.
De 10 H.C.Andersen-sange er lagt ud på SheetMusicNow i udgaver for lys eller mørk stemme med klaverledsagelse, for blandet kor, samt for 3-stemmigt pigekor. De findes også i en udgave for mezzosopran og strygeorkester.