Karsten Fundal er født og opvokset i Borup på Midtsjælland. Begge forældre var entusiastiske amatørmusikere, og familien var medlemmer af Borup Folkemusikklub. Forældrene havde en lille pladesamling primært bestående af klassisk musik og folkemusik, og sammen med sin bror lyttede Karsten Fundal til alt, hvad der var i samlingen. Familien fik et klaver, da Karsten Fundal var fem år, og ved det lavede han små melodier og efterlignede musikken fra de plader, han hørte, ikke mindst værker af Schubert. Med absolut gehør faldt det ham let at efterligne og spille musikken i de rigtige tonearter – uden at være klar over det. 

Han begyndte at gå til klaver i Roskilde og komponerede i en alder af syv år sine første værker. I starten lagde han sig tæt op ad værker af Schubert og Mozart, men i takt med at han begyndte at lytte til nyere musik, lod han sig også inspirere af denne, og han opførte nogle af sine værker ved koncerter på den skole, hvor han gik.

Som 15-årig blev Karsten Fundal optaget på Musikakademiet, en privatdrevet forskole til konservatoriet som lå på Israels Plads, hvor han fik undervisning i hørelære og klaver. Samtidig begyndte han at modtage privatundervisning i komposition hos Lars Bisgaard og kom igennem ham i kontakt med Hans Abrahamsen. Som 17-årig blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og studerede i starten hos Ib Nørholm. Undervejs i studiet tog den unge komponist til Holland, og mødet med Louis Andriessen, der blev hans lærer der, fik afgørende betydning for hans videre kompositoriske udvikling. Efter to år i Holland vendte Karsten Fundal tilbage til Danmark og skiftede til Det jyske musikkonservatorium, hvor han afsluttede sine studier hos Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen.

Karsten Fundal skriver overvejende kammermusik og orkesterværker herunder en del musik til film samt musik til tværgående koncertsamarbejder mellem orkestre og bands. Orkestret er dog hans foretrukne ensemble, idet orkestret giver alle muligheder for at arbejde med klangfarver og den såkaldte claire obscure-effekt, som spiller en central rolle i mange af orkesterkompositionerne. Claire obscure er en teknik, der normalt forbindes med malerkunst, og når man anvender denne, udviskes klare farver til fordel for en mangfoldig farvepalet baseret på forholdet mellem lys og skygge.

Han tænker instrumentkombinationer i farver og farvekombinationer, og de enkelte instrumenter er underordnet klangfarverne. Når han hører en tone, hører han en farve, og i forhold til at instrumentere toner og temaer, fungerer orkestret som den mangfoldige farvepalet, hvor instrumentationen vokser ud af farverne helt af sig selv.

Dette kommer bl.a. til udtryk i Bratschkoncerten (2008) og dobbeltkoncerten For a While (2010) for fløjte, engelskhorn og orkester, der hører til de vigtigste af Karsten Fundals orkesterværker. I begge værker er der en tydelig kontrast imellem soloinstrumenterne, der lyder som sig selv og har en klar leadfunktion hele vejen igennem, og orkestret som et underlag af bevægelige farver.

Inspiration 1: Teknikker og systemer

Hvor både Bratschkoncerten og dobbeltkoncerten For a While er skrevet fuldstændig intuitivt, er flere af de tidligere værker bygget op omkring forskellige systemer og teknikker, udviklet af komponisten selv, som f.eks. en feedbackteknik, der ligger til grund for violinkoncerten Floating Lines – Broken Mirrors (1995-96), og et system bestående af skalaer der gentages, men aldrig en ren oktav over, seriesekvenser og talrækker. Det system bruges bl.a. i ensembleværket Zoom (1997).

Systematikkens indbyggede tilfældighed har altid optaget Karsten Fundal, og denne interesse har bl.a. rod i en fascination af, hvordan der i systemer i naturen altid optræder uforudsigelige variationer, som ofte er resultater af statistiske og stokastiske[1] udfald. Komponisten har fra et tidligt tidspunkt i sit virke udviklet systemer med en helt klar og enkelt systematik, hvor der over tid akkumulerer sig en formation på et sådant niveau, at man ikke kan forudse, hvordan det vil give udslag. Der udvikler sig en form for logik, hvor han gør brug af alle muligheder, men selv definerer en vej.

Karsten Fundals mangeårige, indgående beskæftigelse med at udvikle systemer ligger til grund for en i dag langt friere og intuitiv tilgang til det at komponere, og uden skyggen af frygt for at forfølge en pludseligt opstået idé, selvom han egentlig var på vej ud af et andet spor.

”For at kunne skabe sit eget sprog og finde sig selv kan det være vigtigt i en periode at lave sine egne konstruktioner og bruge meget tid på det – også selvom det ikke altid er den mest spændende musik, der kommer ud af det. For når man så kender sine konstruktioner rigtig godt og slipper dem, er det en helt egen musik der kommer ud af det.”

Inspiration 2: Intuition

Overgangen fra primært at skrive musik ud fra teknikker eller systemer til i de senere år i højere grad at skrive frit og lade intuitionen styre musikkens udvikling, skyldes i høj grad mødet med den amerikanske komponist Morton Feldman. Feldmans udgangspunkt for at skrive musik var en fuldstændig åben toneverden, og hans værker er for en stor dels vedkommende helt igennem intuitivt skrevet – de blev skrevet undervejs og i nuet så at sige.

Karsten Fundal mødte første gang Morton Feldman i slutningen af 1980’erne, men det er først langt senere, at inspirationen fra Feldman for alvor har manifesteret sig i Karsten Fundals musik. Trods en betagelse af Feldmans tilgang til det at skrive musik, arbejdede Karsten Fundal fortsat i en lang periode  med systemiske kompositionsteknikker, i høj grad inspireret af Per Nørgård. Men fascinationen af at komponere mere frit og intuitivt var der fortsat, voksede med årene og ændrede efterhånden karakter fra blot fascination til primær tilgang til det at skrive musik.

For Karsten Fundal er intuition også forbundet med en romantisk, følelsesorienteret åre, der løber gennem hans musik, og musikken er ofte tonal. Når et tema opstår, er det knyttet til en dybere følelsesmæssig erfaring, som bliver kernen i musikken, og som forfølges hele vejen igennem.

Mange af værkerne har en fremdrift og en klar struktur, der er forbundet med en ikke nærmere defineret fortælling. Netop det fortællemæssige optager Karsten Fundal, og ikke mindst i de senere værker er der lagt stor vægt på værkernes forløb og timing. Lytteren skal få fornemmelsen af en historie i musikken, den skal røre og må ikke slippe sit følelsesmæssige tag i lytteren.

Noter

Siden 2007 har Karsten Fundal i stigende grad indgået som komponist i forskellige tværkunstneriske samarbejder bl.a. ved at lave musik til film og skrive musik til koncertsamarbejder mellem rytmiske bands og klassiske orkestre.

Videoklip: Se Karsten Fundal fortælle om sin motivation for at indgå i samarbejder mellem bands og klassiske orkestre

Han har især udviklet et tæt samarbejde med DR underholdningsorkestret gennem koncertprojekter med bands og solister som Efterklang, Under Byen, Choir of Young Believers, Tina Dickow og Oh Land.

Samarbejdet med Efterklang om musik til deres cd Piramida og koncerter med orkestre har vundet international anerkendelse, idet musikken i foråret 2012 er blevet opført med Sidney Symphony Orchestra i Sydney Opera House og senere på året opføres i England og Scotland.

Videoklip: Se Karsten Fundal i samtale med Karl Bjerre Skibsted, producent DR underholdningsorkestret, om den særlige lyd i musikken

Det interessante ved disse samarbejder er, at roller, der i andre sammenhænge er klart defineret, bliver opblødt, og at et kunstnerisk produkt bliver skabt i et tæt samarbejde mellem en række parter, og netop samarbejdet er en vigtig drivkraft.

”Jeg trængte til ikke at sidde helt alene ved mit skrivebord og lave musik og til at få nogle input fra andre. Men samtidig skulle der være en relation til min musik, og derfor tænkte jeg over forskellige muligheder for at indgå i tværkunstneriske sammenhænge, og her var film en oplagt mulighed”.

Filmmusik

Karsten Fundal har lavet musik til film som Mikaël (2003), Kunsten at græde i kor (2006), Flammen og citronen (2008) og Undskyld jeg forstyrrer (2011) og har arbejdet tæt sammen med instruktører som Ole Christian Madsen og Henrik Ruben Genz.

I samarbejdet omkring det at lave en film, arbejder komponisten i sagens natur med en historie og et fastlagt tidsforløb. Musikken opstår, når han ser billederne, og ofte er den første proces at komponere en række bittesmå stumper af musik, som lægges ind over filmen. Nogle gange er et længere forløb blevet brugt i dets fulde længde, og en enkelt gang er han blevet bedt om at komponere et stykke musik uden at kigge på billederne.

Hør filminstruktør Henrik Ruben Genz fortælle om, hvad musik betyder og kan i de film, han laver (med udgangspunkt i filmen Undskyld jeg forstyrrer):

Hør Henrik Ruben Genz og Karsten Fundal i samtale om krisers betydning for det endelige resultat:

Foruden at tilføre noget kvalitativt til samarbejdet qua sin uddannelse og faglige baggrund, giver arbejdet med filmmusik også mulighed for at dyrke den skabsmelodikomponist, som altid har været en del af ham, og som tidligere blot er blevet dyrket i privaten. Lysten til at skrive melodier er en lige så stor følelsesmæssig del af ham som alt muligt andet, og det har altid været et ønske at integrere denne lyst i arbejdet, hvilket er oplagt i forhold til filmmusik, hvor man laver og tænker i temaer.

Hør Karsten Fundal i samtale med filminstruktøren Henrik Ruben Genz om den rolle, musik spiller i film, og om den optimale proces:

Koncertsamarbejder

Karsten Fundal har som sagt i flere sammenhænge skrevet musik til koncertprojekter mellem DR Underholdningsorkestret og forskellige bands. Som komponist indgår han som medskaber af den endelige lyd, der blander orkestrets klassiske instrumenter med forstærkede instrumenter og elektronik og skaber et lydbillede, der blander og går på tværs af en række genrer.

Udgangspunktet for koncertsamarbejderne er bands’nes egen musik, og komponisten opfatter i den forbindelse sit arbejde som en manipulation af deres originale klang og som en genskaben af denne, idet han tilføjer nye elementer, forlænger eksisterende flader og oversætter elektroniske universer til akustiske, der spilles af orkestret.

”Igennem disse samarbejder er jeg virkelig begyndt at se mig selv som komponist i den forstand, som komponister var på Mozart og Haydns tid, før romantikken, hvor man indgik i en blanding af kunstnerisk og praktisk partnerskab med sine omgivelser. Hvis Karl Bjerre Skibsted ikke havde spurgt, om jeg ville lave det, jeg har lavet til DRUO, er det ikke sikkert, at jeg var kommet på det. Men da han spurgte, var det oplagt at gøre det, for jeg havde meget lyst til at indgå i den type partnerskaber.”

Det tilbagevendende arbejde med DR Underholdningsorkestret har haft afgørende betydning for hans udvikling som komponist, idet det har skabt en unik mulighed for at få et indgående kendskab til, hvordan netop dette orkester arbejder og fungerer.

Videoklip: Karsten Fundal i samtale med Karl Bjerre Skibsted, producent DR underholdningsorkestret, om arbejdet med orkestret og om at udvide det velkendte indefra

Der er blevet skabt et tillidsforhold og en åbenhed komponisten og musikerne imellem, der gør det muligt at eksperimentere med og udforske musikken og det genreoverskridende på en helt anden måde end tidligere.

Musik eksempler:

Streamet med tilladelse fra Efterklang.

1966: Karsten Fundal fødes i Valby

1982-86: Studier i komposition ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, København

1987-88: Studier i Holland hos komponisten Louis Andriessen

1989-91: Studier i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium hos Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen

1990: Tildeles Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat

1994: Modtager Wilhelm Hansens Komponistpris

1995: Modtager Dansk Komponist Forenings Pris samt Hvassfondens Kunstnerlegat

1995-96: Komponerer violinkoncerten Floating Lines – Broken Mirrors

1996-97: Komponerer Ritornello al Contratio – koncert for percussion

1997-2001: Komponerer Entropia til DR Symfoniorkestret – et værk for stort orkester, kor og solister

2002-2003: Komponerer Circadian Puls til Cikada Ensemble

2003: Musik til Dreyer-filmen Mikaël

2003-2004: Komponerer orkesterværket Hush

2005: Modtager det store Carl Nielsen-legat og Dronning Ingrids Mindelegat

2007: Musik til filmen Kunsten at græde i kor, instrueret af Peter Schønau Fog

2008: Komponerer Bratschkoncerten, uropført af Odense Symfoniorkester og Rafael Altino

2008: Musik til filmen Flammen og Citronen, instrueret af Ole Christian Madsen

2008: Musik til Efterklangs Parades

2010: Komponerer dobbeltkoncerten For a While for fløjte, engelskhorn og orkester

2011: Musik til filmene Undskyld jeg forstyrrer, Canned Dreams og Julie

2012: Musik til koncertsamarbejde mellem Oh Land og DR Underholdningsorkestret

Samarbejde med Efterklang om musik til pladen Piramida samt orkesterversion af pladen til koncertopførelse i Sydneyoperaen m.fl.

Zoom; The Wings of a Butterfly; The Ways of Lightness and Falling; Two Simple Movements; Ritornello al contrario
Athelas Sinfonietta Copenhagen, Giordano Bellincampi, Thomas Sandberg (percussion)
Karsten Fundal: Kammermusik
Dacapo Records 8.224164 (2002), CD/Download

Piramida
med Efterklang og Copenhagen phil
(2013) featuring Karsten Fundal's orkesterværk 'Vælv'
Læs mere

Ekkozone performs Karsten Fundal
Dacapo Records (2015) Download