Finn Savery er en flerspors musiker og komponist. Gennem hele sin musikalske karriere har han været aktivt udøvende jazzpianist og aktivt skrivende partiturkomponist. Han har et udogmatisk forhold til musikalske stilarter og komponerer i et bredt område mellem tonal tradition, europæisk modernisme, folkemusik, populærmusik, jazz og rock. Han kan rendyrke en stil eller skabe sammenstød eller glidende overgange mellem forskellige musikformer, ofte ved at udkomponere en musikalsk substans på flere måder.
”For mig er det afgørende, at værkerne lykkes som værker, og jeg er i og for sig ligeglad med hvad det er for stilarter man synes der optræder i dem. For mig er det næsten ligesom at komponere i forskellige tonearter, det hører med alt sammen, det er alt det man forholder sig til, som man føler noget for, det indgår i ens sprog, det hører med”.
Savery komponerer i et kontinuum mellem enkle melodier og kompleks konstruktion, fra tonalitet, pentatonik og modalitet til kromatisk atonalitet, fra klassiske taktarter og polyrytmik til swingende jazzrytme, fra regelmæssig puls til frit flydende forløb, fra nedskrevet partitur til improvisation i varierende grader af frihed.
Finn Savery er født 1933. Som søn af pianisten og musikpædagogen C.M. Savery blev han i en tidlig alder stimuleret af musikalske indtryk fra det aktive miljø omkring Frederiksberg Folkemusikhøjskole. Fra 1953 til 60 studerede han ved konservatoriet i København, uddannede sig som pianist og fik undervisning i instrumentation og komposition i nogle år. Men det var andre faktorer der fik afgørende betydning for Saverys udvikling som komponist: Mødet med Dizzy Gillespies og Charlie Parkers bebop-musik, som gav ham impulsen til at danne sit eget jazzorkester som 15-årig, oplevelsen af Duke Ellingtons orkester i København i 1950, Miles Davis’ modale jazz fra slutningen af 50rne og mødet med Pierre Boulez og serialismen ved musikkurset i Darmstadt 1960.
(fra www.finnsavery.dk)
Noter
Citatet af Finn Savery er fra portrætinterviewet ”Talløse varianter mellem det enkle og det komplicerede”, ved Erik Christensen, i Dansk Musik Tidsskrift 1980/81 nr. 1, side 15-24