Thomas Agergaard er autodidakt komponist og musiker, med saxofon som hovedinstrument. Han har modtaget privat undervisning af førende saxofonister, i improvisation og komposition, og er som musiker eksponent for den såkaldte nordiske tone. Både som komponist og musiker har han et stigende international virke og spiller med førende jazzmusikere både fra Norden og det øvrige Europa samt med amerikanske musikere.
Allerede som barn begyndte Thomas Agergaard at komponere, og stilistisk spænder han i dag fra electronics over Big band musik til moderne klassisk musik.
Hans værkliste tæller bl.a. blæser- og strygerkvintetter, samt et righoldigt spænd af klavermusik, for soloklaver samt 2 klaverer.
Agergaards musik for klassiske besætninger er karakteriseret ved at være abstrakt men med en egen melodisk åre, ofte tæt komponeret og præget dels af det varme mørke og hemmelighedsfulde som står i kontrast til lyse og imødekommende klange i mange farver.
Hans Big Band musik er i en frit fabulerende stil, som er kendetegnet ved at være kompleks men melodisk, stærkt rytmisk, samt klangligt smukt.
Gennem et holistisk verdenssyn hvor musik, billeder, former og mennesker og natur står lige, beskæftiger Agerggard sig med virkeligheder, ikke mindst kanten af disse, deri andre kulturers virkeligheder.