Ilja Bergh voksede op i Berlin som barn af dansk-jødiske forældre. 1935 flyttede familien til Kiev, hvor han fik sin første grundige klaverundervisning, og 1937 bosatte familien sig fast i Danmark. Ilja Bergh kom på Musikkonservatoriet i København og tog afgangseksamen herfra som pianist 1957, han fulgte ikke kurser i komposition, men havde bl.a. Niels Viggo Bentzon som lærer i teoretiske fag.
Efter nogle år i Danmark som fritskabende kunstner og lærer på Det Fynske Musikkonservatorium flyttede Ilja Bergh 1960 til München, hvor han fuldendte sin uddannelse som pianist 1964 og havde værdifulde kontakter til tyske komponister, bl.a. Helmut Lachenmann. Derefter virkede han en årrække som musiklærer bl.a. i Flensborg frem til 1986, og han var medarbejder ved og komponerede værker til det italienske teaterselskab Compagnia Sperimentale Drammatica.
Ilja Berghs kompositioner er i nogle tidlige værker både stilistisk forankret i senromantikken og i modernismen med træk fra dodekafoni og FLUXUS. De senere værker søger tilbage til overgangen mellem romantik og modernisme med Scriabin og Messiaen som nogle af de forbilleder, han selv peger på. Det synes, som om han stræber mod en verdensanskuelsesmusik med holistiske perspektiver – evt. i samarbejde med billedkunstnere.
Ilja Berghs karriere som koncertpianist præger hans virke som komponist i kraft af de mange værker for klaver eller med klaver som deltager i kammermusik. De få tilgængelige soloværker tyder på en stemningsskabende og illustrerende stil med impressionistiske træk og et virtuost teknisk niveau. Et eksempel herpå er suiten Impresiones espanolas hvis tre satser komponeret mellem 1978 og 1987 bl.a. er inspireret af komponistens ophold på Mallorca: 1. sats Catedral de Palma, 1984-87, skildrer Palmas domkirke, 2. sats Scirocco Mallorquin, 1987, beskriver en storm, mens 3. sats Recuerdos, 1978, samler erindringer fra Spanien.
(JBR)
