Født og opvokset i Grækenland. Jeg startede at spille musik som 14-årig og har som musiker medvirket i talrige ensembler. Min første komposition skrev jeg i 1998.
Jeg har været bosat i Danmark siden 2007, efter jeg blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor jeg studerede komposition hos Hans Abrahamsen, Bent Sørensen, Niels Rosing-Schow og elektroakustisk komposition hos Hans Peter Stubbe Teglbjærg.
Jeg forsøger at stimulere fantasien og opfordre lytteren til at skabe en lille historie omkring værkets forløb. Min musik har ofte en ritualistisk og psykedelisk karakter og klangen kan godt bevæge sig, fra en stille og statisk tilstand til et rastløst og rytmisk udbrud.
Hør musik af Christos Farmakis:
Den feje konge I, for sopran, kontrabas, slagtøj & elektronik
Jinx, Dobbeltkoncert for 2 akkordeon & orkester
Helix Lucorum, for akkordeon & cellokvartet
Se videooptagelser fra koncerter med musik af Christos Farmakis:
Jinx: Toeac akkordeonduo, Michael Schønwandt, DKDM Symfoniorkester
Motet: Trinitatis Kirkekor, Søren Christian Vestergaard