Jens Hørsving er komponist, kunstnerisk iværksætter og tonemester. Han er uddannet i komposition og musikteori 1992-1997 fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Tonemesterstudier 2003-2006 ved Danmarks Radio, DTU og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Størstedelen af Hørsvings partiturer er skrevet for mindre kammermusikbesætninger. Hovedparten af værkerne inddrager forskellige former for elektronisk lyd, og indgår ofte i projekter hvor musik interagerer med andre kunstarter.
Hørsving har undervist mere end 15 år på de danske musikkonservatorier indenfor fagene elektronisk komposition, interaktiv computerbaseret performance, musikproduktion og musikteori. Han har initieret en række kunstnerisk projekter hvor musik på forskellige måder har dannet hybrider med dans, poesi, videokunst og skuespil. Som tonemester har Jens Hørsving afviklet et stort antal koncerter, og han har været lydtekniker og producer på adskillige CD produktioner.
Jens Hørsving har modtaget Wilhelm Hansens komponistpris, det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, og modtager løbende arbejdslegater og bestillingshonorarer fra Kunstfonden.
Komponistbasen
Profil
Jens Hørsving
Født:
Kontakt:
Uddannelse:
Komposition og musikteori ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium, 1992-1997. Tonemesterstudier ved Danmarks Radio, DTU og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, 2003-2006.
Priser/legater:
Bl.a. Wilhelm Hansens komponistpris, det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.