Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Trine Boje Mortensen

Liv

Som seksårig sad Bo Lundby-Jæger ved familiens nyindkøbte klaver og spillede og skrev, med egne ord, alenlange sonater. Opvokset i en arbejderfamilie, hvor han som eneste familiemedlem udtrykte interesse for at benytte klaveret, bestod Bo Lundby-Jægers musikalske barndom i høj grad af hans egen udforskning af klaverets muligheder.

Den første egentlige klaverundervisning begyndte, da han var 19 år, men allerede inden da havde han været på scenen med bandet Zaza, der spillede symfonisk pop-rock med en vis succes i Odense.

Som 19-årig gymnasieelev tog Bo Lundby-Jæger beslutningen om at søge ind på konservatoriet, og blev elev hos pianist Rosalind Bevan. Adspurgt om grunden til, at han besluttede sig for at søge på konservatoriet, svarer Lundby-Jæger ”Troen på et bedre liv i kunsten. (Og det er ikke engang løgn)”.[1] Glimt i øjet og en samtidig insisteren på at musikken og kunsten er alvor.

At komponere og improvisere ved klaveret var altid en parallel-beskæftigelse under uddannelsen som pianist, men da Bo Lundby-Jæger i forberedelserne til sin afsluttende eksamen fik en skade i sin ene hånd, kom komponisten mere i fokus, mens pianisten i nogle år gled mere i baggrunden.

Bo Lundby-Jæger tog den Præliminære Organistuddannelse i 1997 og har sideløbende med sin komponistgerning arbejdet både som organist, fra 2006 ved Høje Tåstrup Kirke, og som operarepetitør ved diverse danske operahuse og teatre. Derudover optræder Lundby-Jæger også som dirigent.

I 1992 var Bo Lundby-Jæger en af initiativtagerne til FIGURA Ensemble. Komponisten, musikeren, dirigenten og initiativtageren Bo Lundby-Jæger sætter mange forskellige fingeraftryk på dansk musikliv, og er på mange måder et særsyn i dansk musikliv, simpelthen på grund af bredden af hans virkefelt. Han er en komponist med mange berøringsflader i dansk musikliv.

Noter

[1] Korrespondance mellem komponisten og TBM august 2013

Af: Trine Boje Mortensen

Musik

Bo Lundby-Jæger skriver musik, der stråler af umiddelbarhed og fremdrift. Men bag den håndfaste energi står en eftertænksomhed og en alvor parat til uddybe musikkens udsagn. Musik er alvor og det er man ikke i tvivl om. Men det betyder i Lundby-Jægers tilfælde ikke, at musikken skal klinge dystert og være en kompliceret affære. At tage musikken alvorligt handler lige så meget om at få den ud over rampen, at få musikerne til at udtrykke sig på deres instrumenter og om at gribe publikum.
Fra soloværker til operaer er der en velafstemt balance mellem det ekspressive, udadvendte og det meditative, inderlige.

En del af Bo Lundby-Jægers værker er vokalværker, og selv de værker, der ikke er det, har en sangbarhed eller et melodisk overskud, der er karakteristisk. Det er ikke en tilfældighed at et værk for violin og klaver har fået titlen ’Tre sange’, hvor de tre satser også bærer ”sangtitler”.

Alsidigheden hos Bo Lundby-Jæger er åbenlys, når man ser ned over værklisten. Der er elektronisk musik, kammermusik, korværker, børneopera, kammeropera, lydinstallationer, filmmusik og orkestermusik blandt meget andet.

En god fornemmelse for de enkelte instrumenters og stemmers karakteristika og væsen, bidrager til at give de enkelte værker deres individuelle udtryk, noget der tydeligt kan høres i bl.a. Elements in 3 Movements for fløjte og klaver, hvor fløjten som instrument bliver udforsket og udfordret, og får lov at udtrykke alt, hvad den har i sig.

Det er fristende at læse bredden af Lundby-Jægers produktion og det faktum, at hans baggrund er som udøvende musiker, som et bevis på en særlig håndfast, musikantisk tilgang til det at komponere. Men det vil helt skjule den kendsgerning, at den kompositoriske proces bliver drevet af en alvor og en ydmyghed over for materialet, der er hørbar i både store og små værker. Intensiteten og eftertænksomheden, der karakteriserer Lundby-Jægers musik, opstår måske netop i denne usædvanlige blanding af, at kunsten og livet konstant er på spil, men at det skal også skal kunne spilles.

I en mail skriver komponisten: ”... opfatter vel egentligt det at skrive som en proces, hvor jeg kommer nærmere på at forstå, hvad musik egentligt er.”[1]

Noter

[1] Korrespondance mellem komponisten og TBM august 2013

Af: Trine Boje Mortensen

7 Stages to 3 Chinese Texts

Værket 7 Stages to 3 Chinese Texts blev skrevet i årene 1996-2005 og er bygget op af fire instrumentalsatser og tre satser med vokal. Kontrasterne kan læses allerede inden musikken går i gang: De tre vokalsatser hedder hhv: Invocation, Meditation I og Meditation II. De fire instrumentalsatsers titler er: Introitus, Mobile, Degenerate Fugue og Desintegration or Illumination.

En introitus er en indgang. En gående bevægelse. Den efterfølgende Invocation er en bøn eller påkaldelse; stille og indadvendt. Mobilen er bevægelig, Meditationen stille, og sådan skifter værket fra et udtryk til et andet som en musikalsk tenniskamp. Men så enkelt er det selvfølgelig ikke, når man så begynder at lytte til musikken. For selvom den gående bevægelse er tydelig i Introitus, så er satsens udtryk indadvendt og afventende. Til gengæld er vokalstemmen i Invocation elastisk og bevægelig.

Teksterne til de tre vokalsatser er fra kinesiske digtere, der levede for mere end 1.000 år siden. Det er triste tekster. Korte og fulde af smerte kredser de om ensomhed, sorg, graven og mørket.

Efter de to første satser bliver kontrasterne trukket skarpere op, og de instrumentale satser synes nærmest i al deres degeneration og desintegration at insistere på myldrende liv på trods af smertende lemmer og sind. Hektiske ja, men ikke uden kraft, over for vokalens blytunge sorg.

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Solo

To Walk V (2012) – pno.

Containe -R- (2011) - Vcl

A March on The Spot (2011) – org.

Motion in a Straight Line (2010) – org, computer trck.

Jeg skriger til Himlene (2008) – org.

ENIGMA_2 (2007) – Vcl, computer trck.

Fragrance (2002) – pno.

Into the Eye (2001) – obo.

The Aspect of Making Love in Semicircle (1999) – cl, trck.

What Has Time (1998) – guit.

Af Dybsens nød (1997) - koralforspil

Reminiscens (1997) – pno.

Solo (1996) - voice and electronics.

Artefakt (1994) - pno solo

 

Kammermusik

Trombonequartet (2013) - 4 Trb.

Organism (2012) - windensemble – organ solo.

Profound Abscence (2011) Trb., Pno.

Quirky dance for 6 feets and 6 hands (2011) - 6 hands, org.

There's a Hand Closing (2009) - Guit, Org.

Abstract Lapis Lazuli (2009) - 2 Guits.

Orfeo - REMIX en parafrase (2006) - vl, pno.

Suite til en forelsket væbner (2006) - 4 recs, 4 guits.

3 songs (2005) - vl, pno.

Skyggespil (1999) - 3 Guits.

Elements (1998) - Fl, pno.

Trio in Two Movements (1996) - cl, vcl, pno.

Croquis (1994) - stringquartet

 

Ensemble

A March on The Spot 2.0 (2011/12) - woodwind ensemble (15 Ww.)

The Problem of Motion in Straight Lines : 2  (2010) – Ensemble: Fl, BsCl, Perc, Vl, Vcl, Cb, Akk and Computertrack.

Sardis (2006) – Harmoniorkester.

A Doubtfull Experience (2004) – Ensemble: tp, sop. sx, cb, akk.

B-bop (2000) – Ensemble: ob, cl, sx, fg eller fl, ob, cl, fg, perc, pno, vl, vla, vcl, cb.

To the Honour of My Shadow (1997) – Ensemble: vl, vcl, cl, hrn, pno

 

Vokal m. akkompagnement

Den der soleklare fornemmelse (2013) - sopr, pno, elektronica.

Triptychon (2008) – sop, guit.

To Walk I-II-II (2007) - voice, cb, elguitar, drums.

Enigma (2002) - mezzosop, pno.

3 Sange (2002) - sopr, pno.

Bier dør sovende (1999) – Ensemble: Sopr, bar, fl, cl, pno, perc, vl

Psalme (1997) - Bar, Org.

Offertorium (1997) – Mez, cl, vla, cb, perc, pno.

7 Stadier (1996 - 2005) Mez, cl, vla, cb, perc, pno.

Socrates arr. af Erik Satie (1995/96) - to sopr. cl, vl, vcl, pno .

Sunturbine (1995) - sopr, guit.

Ritual (1994) - Mez. cl, vla, cb, perc.

 

Kor

Skælven (1997 - 2011) - SATB

 

Kor og orkester

Skælven (1997-2011) - Kor og orkester.

 

Orkester

Avatar (1997/98 - 2005) - full orchestra

 

Musik til teater, installationer, performance, film, spil

Projekt Stilhedens Vinge - Danseforestilling skabt til kirkerummet (2011) - solo danser, cb, orgel og sounddesign.

TORVET (2009) lydinstallation på museet for samtidskunst i Roskilde.

Hævnen M2 (2008) - film score full Orch.

Giften og Englen (1998) - to cd -rom spil udgivet af DEADLINE Games.

 

Opera

ORFEUS-REMIX (2006/07) kammeropera

Aphrodite and Psyche (2005) kammeropera

Fyrtøjet (2002) - børneopera

Diskografi

Udvalgte indspilninger:

BO LUNDBY-JÆGER: Kammermusik og sange
Helene Gjerris (mezzo soprano), Storstrøms Kammerensemble
Dacapo 8.226533 (2009), CD
Link til Dacapo

Bo Lundby-Jæger
Foto: Morten Søndergaard

Bo Lundby-Jæger

Født:

13.12.1964, Odense

Kontakt:

Adresse:

Sonnerupvej 83, 1.
2700 Brønshøj

Telefon:

38 60 03 73/ 21 23 06 73

Email:

Web:

Uddannelse:

Pianist: 1985-1989 Det Fynske Musikkonservatorium, 1989-1991 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Begge steder hos Docent Rosalind Bevan. Studier hos Christopher Elton, Head of Keyboard department of The Royal Academy of Music, London.
Orgel: Studier hos Jens E. Christensen Vor Frelser Kirke. PO ved Sjællands Kirkemusikskole 1997. Immatrikuleret ved Det Jyske Musikkonservatorium bachelor maj 2009.
Direktion: Modtaget undervisning i direktion hos Frans Rasmussen og deltaget i dirigent-kursusforløb hos DAMU under David Riddel.

Øvrige beskæftigelser:

Bl.a. organist ved Høje-Tåstrup kirke (2006-). Balletrepetitør ved Det Kongelige Teater (2004-06). Repetitør ved Den Jyske Opera (2000-01). Siden 1997 freelance organist. Repetitør og akkompagnatør ved Den Anden Opera, Den Fynske Opera og Den Nye Opera (1994 – 2004).

Priser/legater:

Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2002)

Forlag:

Profil oprettet:

10. juni 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.