Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Erik Haumann

Liv og musik

Jeg har siden 1979 arbejdet som organist og kantor samt koncertgiver - fortrinsvis inden for den danske folkekirke. Og i kølvandet af dette arbejde er mine kompositioner opstået. Den lange række af vokalværker for sopran solo er skrevet til min kone, Britt Trusbak Haumann (der foruden sin tilknytning til Risskov kirke i en årrække har været ansat i Den Jyske Opera ). Og hendes stemmes mangfoldige udtrykskvaliteter har i det hele taget inspireret mig til og hjulpet mig igennem de mange vokalarbejder for såvel solo som kor.

Mange korkompositioner er skrevet til koret ved Risskov kirke. Envidere har jeg skrevet en lang række salmemelodier, som er blevet afprøvet i forbindelse med gudstjenester i min kirke. Fire af disse indgår i den nye salmebog fra 2003: “Du fødtes på jord“, “Blåt vælded lys frem“, “Med Thomaskravet står vi her“, og “Vi kommer, Herre, til dig ind”.

Ud over dette er værklisten præget af bestillinger på musik til forskellige lejligheder: Kirkejubilæer, korjubilæer, orgelindvielser, indvielse af messehagler, indvielse af Bjørn Nørgårds glasmosaikker i Christianskirken i Fredericia. Og fra forskellige institutioner og ensembler: Diverse kirkers koncertvirksomheder, Kor72, Dao.

Mine arbejder er oftest funderet på traditionen i den kirkelige musik. Det er mig magtpåliggende at kende, referere og forholde mig til det, som ligger i fortiden. At stå på den arv, som har vist sin levedygtighed gennem århundrederne. Og det er ligeså vigtigt, at denne historie konfronteres med nutiden, ikke til dennes behag, men forhåbentlig så en og anden standser op og besinder sig på ny. En fornem opgave kunne være, at genvinde musikken som fortælling, at anspore til en seriøs lytten igen frem for sanseløst forbrug…

Værkliste

Kompositioner 1979-

Alle kompositioner med sopran solo er skrevet til min kone, Britt 

Tre sange - sopran, fløjte og orgel ( 1979-80 )

To korsange. Bl. kor ( 1980-81 )

To Davidssalmer. Sopran og orgel ( 1981 )

Mosaik. Orgel ( 1981-82 )

To Mariasange. Sopran og orgel ( 1982 )

Fire vignetter efter Grundtvig. Orgel ( 1983 ). Grundtvig-fejring i Risskov kirke

Sangen om Kristnes Håb over Gravenes Skjul. Orgel ( 1984 ). Risskov kirkes 50 års jubilæum

Ved Kristi komme. Sopran, baryton, recitator, violin, cello, bl. kor, kirkeklokker og orgel ( 1984 ). Risskov kirkes 50 års jubilæum

To salmer til tekster af Jørgen Michelsen. Sopran og orgel ( 1983-84 )

Tre digte af Esther Johnsson. Sopran og klaver ( 1983-85 )

Sebastian Bach ist für mich Anfang und Ende aller Musik. Orgel ( 1985 )

Seks orgelkoraler ( 1983-85 )

Fem korsalmer til tekster af Ole Sarvig. Bl. kor ( 1985-86 )

Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Klaver ( 1985-86 )

Canto. Fløjte solo ( 1986 )

Tolv præludier for orgel ( uden pedal ) (1985-86 )

Chaconne. Orgel ( 1986 ) Koncert i Frederiksberg kirke

Fem intermezzi. Guitar ( 1986 )

Strygekvartet ( 1986 ) Kontra-kvartetten

Fire sange til tekster af Frank Jæger ( 1986-87 )

Effata. Bl. kor og orgel ( 1986-87 )

Du bor i vor dag - 20 salmer af Lisbeth Smedegaard Andersen ( 1986-87 )

Syv korsalmer med tekster af K.L. Aastrup ( 1987-88 )

Historien om Jesu fødsel - oratorium for sopran solo, terzet ( T, Bar., B ), oplæser, bl. kor og orgel ( 1987-88 )

Introduktion, adagio og toccata for orgel ( 1990 )

Te Deum. Bl. kor og orgel (eller brass-band ) ( 1989 )

Fem meditationer over opstandelsen. Orgel ( 1990-91 ) Tv-produktion “Kvinderne ved graven”                             

Blomstre som en rosengård. Bl. kor, orgel og recitation ( 1991 ) Ravnsbjergkirken, Viby J.

Jeg vil se når lyset kommer - triptykon for sopran, alt, fløjte og orgel ( 1991 ) Alain-ensemblet

Fire korsatser til fastetiden. Bl. kor ( 1992 )

Kalenderværk - tolv sange for blandet kor til tekster af Thorkild Bjørnvig ( 1990-91 )

Sange i eksil. Sopran, obo og orgel ( 1991 )

Tolv strofer af vejens mysterium ( Ole Sarvig ). Sopran, bl. kor, fl., cl., cor., vlc. ( 1993 ). Aarhus studiekors 40 års jubilæum

Tre pastoraler efter David. Obo og orgel ( 1992 ) Duo Danica

Kvintet for blæsere ( 1993 ) Aarhus blæserkvintet

Tegn i sol og måne og stjerner. Bl. kor og brass-band ( 1993 )

Sonate for violin solo ( 1993 )

Blomster fra de kejserlige haver. Bl. kor og slagtøj ( 1995 ) Coro Misto

Der brænder lys herinde. To lige stemmer og orgel ( 1995 )

To elevationer. Orgel ( 1995 )

Monolog. Obo solo ( 1996 )

To korsange til tekster af Gustav Munch-Petersen . Bl. kor ( 1996 ). Jysk akademisk Ungdomskor

Tunger af ild. Orgel ( 1996 ). Koncert i Jesuskirken, Valby

Tre karakterer omkring Dronning Dagmars død. Sopran-saxofon og orgel ( 1997 )

Halleluja ! Pris Herrens navn. Bl. kor, børnekor, trompet og orgel ( 1997 ). Raklev kirkes 450 års jubilæum

Vi møder dig ved morgen. Vekselsang for énstemmigt børnekor og trestemmig blandet kor ( 1997 ). Raklev kirkes 450 års jubilæum

Kristus er den, som er død - ja meget mere - som er opstanden. Bl. kor og orgel ( 1997 ). Koncert i foreningen “Ny musik i Frederikshavn”

Tre Davidssalmer for lige stemmer ( 1997 ) Koncert i foreningen “Ny musik i Frederikshavn”

Trinitatis-musik for orgel ( 1997 ) Autograf-koncert i Johannes-kirken, Herning

Metamorfose for obo og orgel ( 1998 )

Den dag kirsebærtræerne blomstrede ( Dan Turèll ). Bl. kor og recitation ( 1999 )

Åndens Ur-skrig ( Ole Sarvig ). To sopraner og orgel ( 1999 )

Triptykon til Hellig tre Konger. Orgel ( 1999 ). Autograf-koncert i Johannes-kirken, Herning

Fire præludier i liturgiske farver. Orgel ( 2000 ). Til indvielsen af Mariager kirkes messehagler

Nu er livet gemt hos Gud ( Svein Ellingsen ). Bl. kor og orgel ( 2000 ). Ellingsens besøg i Risskov kirke

Mærk dig selv ( Dan Turéll ). Bl. kor ( 2000 )

I kvæld blev der banket på helvedes port. Bl. kor og obo ( 2001 ). Ravnsbjergkirken, Viby J.

Herre, du var vor bolig. Bl. kor og orgel ( 2001 ). Aarhus domkirkes 800 års jubilæum

Hvor Gud sit hus ej bygge vil. Bl. kor ( 2001 ). Aarhus domkirkes 800 års jubilæum

Gloria…et in terra pax. Bl. kor ( 2001 ). Den jyske Operas kor

To salmer til tekster af Olov Hartmann. Sopran og orgel ( 2001 )

Scener fra en sonate. Blokfløjte og guitar ( 1998 ). Michala Petri og Lars Hannibal

Recension ( H.C. Andersen ). Bl. kor ( 2003 ). KOR 72’s H.C. Andersen-fejring

Fem danse i én sats. Obo og orgel ( 2003-04 ). Duo Danica

Introitus og Missa brevis. Kor og orgel  ( 2005 ). Vestervig kirkemusikskoles 25 års jubilæum

Tolv præludier for orgel ( uden pedal ) ( 2004-05 )

Hvo troede det vi hørte. Bl. kor ( 2007 )

Tolv meditationer over gamle og nye pagt. Klaver og orgel ( 2007 ). Til indvielsen af Bjørn Nørgårds glasmosaikker i Christianskirken, Fredericia

Lovsang af vor klage. Bl. kor og orgel ( 2009 ). Orgelindvielse i Søllerød

Hvad skal jeg sige. Lige-st. kor og orgel ( 2009 ). Orgelindvielse i Søllerød

Mens vi venter. Sopran, børnekor, klokke og orgel ( 2009 ). Risskov kirkes 75 års jubilæum

Min sjæl, lov Herren. Bl. kor og orgel ( 2009 ). Risskov kirkes 75 års jubilæum

Fire litanier ( Holger Lissner ). Sopran, bl. kor og orgel ( 2012-13 )

 

Diskografi

“Du bor i vor dag” - ny kirkemusik af Erik Haumann. Concertante/Intermusic.

“Te Deum” - musik af Erik Haumann. Paula.

Chaconne på “Danish organ music”. Anders Riber spiller i Aarhus domkirke. Kontrapunkt.

Blåt vælded lys frem på “Syng, min sjæl, og lad dig høre !” Den danske salmesamling. Dacapo.

Recension på “Hjertets melodier” - ny dansk kormusik til tekster af H.C: Andersen.

Blomster fra de kejserlige haver og Den dag kirsebærtræerne blomstrede på “Lokkende toner”. Coro Misto. Danacord.

Forkynd det glade budskab og Missa brevis“Musik i jubilæumsåret” - Vestervig kirkemusikskole 1980-2005.


Erik Haumann
Privatfoto

Erik Haumann

Født:

30.09 1952, Skagen

Kontakt:

Adresse:

Merianvej 30
8240 Risskov

Telefon:

86 17 73 01

Email:

Uddannelse:

Kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium 1979.
Solistklasse med orgeldebut 1983.
Diplomeksamen i klaver 1979.
Cand. phil. i musikvidenskab 1984.

Øvrige beskæftigelser:

Orgel- og klaversolist og akkompagnatør i ind- og udland. Produktioner for DR, grammofon- og CD-indspilninger.
Forfatter af artikler i fagtidsskrifter og foredragsholder.
Lærer ved Vestervig kirkemusikskole 1986-2008.
Organist og kantor ved Risskov kirke siden 1980.

Profil oprettet:

2. juli 2013
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.