Uddannet organist og korleder, klaverstudier hos Betty Dworkind og Alfred Brendel, instrumentationslære under vejledning af Poul Ivan Møller og Erik Norby.
Debuterede så sent som i 1990 i Tivolis Koncertsal som 1. prisvinder af Det Kgl. Musikkorps kompositionskonkurrence og blev kort tid efter optaget som medlem af Dansk Komponist Forening. Selvom kompositionerne spænder vidt, ynder Jens Keller tonalitet og faste konturer, hvilket gør hans musik let tilgængelig, dog uden at være på bekostning af udfordrende appel til de udførende.
Koncerterer lejlighedsvis som pianist og turnerede 2001 i Sydindien, hvor han senere som koordinator, introducerede Den Kgl. Ballet. Flere af Jens Kellers værker findes på CD.
Jens Keller har arbejdet for Marinens Musikkår, Karlskrona/Stockholm, Musik i Blekinge og med sin kirke/kammeropera Bruden fra Rørvig til Odsherreds Kammermusikfestival. Egen tekst i samarbejde med Johannes Møllehave. Endvidere turneret i Mysore, Sydindien ledsaget af dansere fra Den Kgl. Ballet.