At skrive om sig selv som komponist er ikke så let endda. Når jeg kigger tilbage, så har der været perioder med blomstrende kreativitet og andre perioder hvor kreativiteten blev brugt til noget andet. Så min produktion er broget, ligesom livet er.
Mine tidligere værker er præget af søgning efter at finde et eget udtryk. Ny enkelhed var inspiration i Erosioner (1997). Aleatorik optræder i forskellige kompositioner bl.a Frostsalme (2000) og senere i The Jester and the Lover.
Spektrale elementer og konstruktive elementer optræder i Etchings og Action- Heartbeats (2007). Minimalisme i Vapour Drawings (2010). Stilpluralisme jazz, punktmusik m.m. optræder i Action- Heartbeats (2007).
Jeg er ikke mere så optaget af strømninger minimalisme, spektralmusik, etc. som jeg var før i tiden. Jeg inkorporerer elementer fra mange inspirationer i mine kompositioner, så jeg føler mig beslægtet med komponister, der tager afsæt i hele musikhistorien, og ikke en bestemt æstetik. I sidste instans tror jeg, at værket står udenfor tid og rum, lidt ligesom et værk af f.eks. Brahms eller Debussy. Et værks karakter er mere knyttet til, om det indfrier de forventninger som komponisten har. For mig at se er ny kompositionsmusik ny, i og med at vi som komponister i hvert værk ser på det med nye øjne.
Mit virke som komponist har hovedsageligt koncentreret sig om kammermusikværker. Min baggrund som pianist og udøvende musiker har påvirket mit syn på det at være komponist. Jeg prioriterer en umiddelbar kommunikerende musik frem for en mere intellektuel indfaldsvinkel. Dermed ikke at sige at min musik ikke er intellektuel. Det synes jeg faktisk den er. Men en direkte sanselig æstetisk musik appellerer til mig.
Hvor jeg i mine tidlige kompositioner arbejdede med simple konstruktive ideer skraldet ned til det minimale, har jeg i dag udviklet mit sprog til at indeholde flere udtryksfulde elementer. Jeg har også oplevet en udvikling hen imod at inkorporere musikerne I kompositionsfasen, og derved få ny perspektiver på selve kompositionsfasen.
Jeg arbejder ofte i 2 eller flersatset forløb. Hvor satserne belyser hinanden. Denne form for dialektik har en umiddelbar appel til mig.
F.eks i Action/ Heartbeats for sinfonietta, bliver 1. sats en energisk komprimeret sats efterfulgt af en lang udstrakt sats. I den forbindelse arbejder jeg meget med timingen i mine værker. Værkets klarhed og stramhed beror meget på timingen af ideer. Måske noget jeg har med fra jazz’en hvor timingen af ideer i soloen er med til at definere den personlige sound.
Selv om jeg laver ny kompositionsmusik, så lader jeg mig til stadighed inspirere af fortidens komponister. Som pianist spiller jeg med stor glæde Bach, Mozart, Debussy m.m. Så indirekte får jeg sikkert inspiration ved selv at spille.
En anden inspirationskilde er billedkunst. I det hele taget er det visuelle noget, der er mig nær, og som jeg henter inspiration fra.
Den æstetik jeg har, har fulgt mig fra starten af. At værket er et resultat af spørgsmål, og problemstillinger som optager mig og resulterer i værket. Med udgangspunkt i min viden og erfaring arbejder jeg intuitivt, lidt ligesom en maler der står over for et tomt lærred.
