Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv

Ungdom

August Enna voksede op i fattige kår i Nakskov og København. Her arbejdede han som medhjælper i forskellige butikker, bl.a. i broderens skotøjsforretning.

Efter kort tids undervisning i violin virkede August Enna som orkestermusiker og snart også som dirigent ved forskellige omrejsende teatertrupper.
Efter engagementer i Finland og Sverige vendte han 1883 tilbage som dirigent for et teaterselskab, der rejste i den danske provins. Samme år fik han opført operetten En Landsbyhistorie på Frederiksberg.

August Enna fortsatte med at komponere, bl.a. Fem Klaverstykker trykt 1885 som hans første udgivelse, en orkestersuite (opført i Tivoli 1885) og en uopført opera. En (aldrig opført og nu bortkommen) symfoni vakte Gades interesse og skaffede ham det Anckerske legat til fortsatte studier i udlandet.

Operakomponist

Det Anckerske legat satte August Enna  i stand til at koncentrere sig om partituret til operaen Heksen. Han fuldførte Heksen i Flensborg og efter grundige og skelsættende studier i partiturerne til Wagners Nibelungens Ring omarbejdede han værket i København 1889.
Heksen blev opført på Det Kgl. Teater 1892 og gjorde med et slag August Enna berømt som operakomponist både i Danmark og i udlandet. De følgende år blev Heksen opført på ikke mindre end 40 operascener. Dermed havde August Enna fundet sin stil og sin løbebane.

August Enna virkede resten af sit liv som international operakomponist. Han er i dag stadig den internationalt mest spillede danske musikdramatiker med succeser som Kleopatra (1893) og Den lille Pige med Svovlstikkerne (1897).

Men tiden var ikke med August Enna. Den antiromantiske holdning der slog igennem herhjemme og internationalt efter århundredeskiftet, svækkede interessen for hans operaer. Med årene følte han sig forbigået, hvilket bl.a. gav sig udslag i et voldsomt udfald mod Carl Nielsen som dirigent. Det tjente kun til at isolere August Enna yderligere i dansk musikliv, og han døde fattig og forbitret 1939.

Læs mere om August Ennas operaer her

(JBR)

Værker

August Enna var særdeles produktiv gennem et langt liv, og en samlet revideret liste over alle hans kompositioner foreligger så vidt vides ikke. Alligevel er der ingen tvivl om, at hans værker for teatret vejer tungest i produktionen.
Gennem et halvt århundrede komponerede August Enna over ti operaer, hvortil kommer operetter, syngespil, pantomimer som Hyrdinden og Skortensfejeren efter H. C. Andersen, melodrama og skuespilmusik – bl.a. til Strindbergs Kronbruden til uropførelsen i Berlin 1913.

Operaer

August Enna første, aldrig opførte, opera Agleia blev skrevet 1884 og fulgtes af hans internationale gennembrudsværk Heksen (opus 5 komponeret 1889-89, DKT 1892). Den næste halve snes år bragte fem operaer: Kleopatra (DKT 1894), Aucassin og Nicolette (DKT 1896), Den lille Pige med Svovlstikkerne (Casino 1897), Lamia (Antwerpen 1899) og Ung Elskov (med brug af musik fra Lamia, Weimar 1904).

De følgende år rejste August Enna meget og skrev ingen operaer, men derefter fulgte en ny serie værker: Nattergalen (DKT 1912), Gloria Arséna (DKT 1917), Børnene fra Santa Fé (komp. 1918, opførelse ubekendt), Komedianterne (DKT 1920) og Don Juan fra Marana (DKT 1925). Endelig komponerede han to operaer som aldrig er blevet opført: Afrodites Præstinde (1925) og Ghettoens Dronning (1932).
Heksen, Kleopatra og Den lille Pige med Svovlstikkerneblev succeser som slog August Ennas navn fast på operateatre nord for Alperne og sikrede ham bestillinger fra Antwerpen og Weimar. Det markerer kulminationen af hans internationale karriere, og de senere værker formåede ikke at vinde europæisk genklang.

Instrumentalmusik

Hovedparten af August Ennas instrumentalmusik er for klaver eller orkester. Kammermusik er så vidt oplyst helt fraværende.
De store orkestrale former er repræsenteret af to symfonier:
Den bortkomne nr. 1 der blev prøvet, men aldrig opført i Tivoli i midten af 1880’erne.
Den utrykte nr. 2 i E-dur fra tiden 1905-08, der blev opført af Victor Bendix i Dansk Koncertforening, men overskygget af Asger Hameriks Requiem ved samme koncert.

Større held havde August Enna  med sin violinkoncert fra 1897, der blev udgivet og uropført i København og senere spillet i udlandet – bl.a. i Berlin og New York (Carnegie Hall). Også hans oratorium Historien om en Moder for soli, kor og orkester (1907) til tekst af Viggo Stuckenberg vandt international udbredelse. Øvrige orkesterværker tæller bl.a. en Festouverture til H. C. Andersen og de symfoniske billeder Märchen.

Læs mere om August Ennas violinkoncert her

Klavermusik

Som næsten alle tidens komponister skrev August Enna værker for klaver til brug for den private musiceren i hjemmene. Forlagene efterspurgte den slags værker der var salgbare, og August Enna komponerede gennem årene en rækker samlinger:
Værker for begyndere som Skitsebogen med 22 små stykker hvoraf f.eks. Tinsoldaternes March eller Vagtparaden drager forbi er beregnet på de yngste klaverspillere.
Værker for de mere øvede som Poetiske Tonebilleder (udgivet af Breitkopf & Härtel 1909) der anslår mere sørgmodige stemninger, eller de adskilligt mere krævende Klaverstykker fra 1904-05 der er tilegnet pianistinden Dagmar Bendix (Victor Bendix' hustru der ofte gav koncerter sammen med sin mand). Her adskiller ikke mindst den Bach-agtige polyfoni i det 3. stykke Intermezzo sig fra den salonfähige tone, der som regel præger August Enna’s klavermusik.

(JBR)

ØVRIGT MATERIALE

Se ufuldstændig værkliste fra wikipedia her

Violinkoncerten

Musikhistorisk interessant er August Ennas violinkoncert fra 1897, fordi den er et vidnesbyrd om hans grundige orientering i det internationale musikliv. Koncertens brede og udtryksfulde langsomme 2. sats indledes med et citat fra Leoncavallos (italiensk komponist 1857-1919) opera Bajadser, der havde urpremiere i Milano 1892, altså kun fem år før August Enna’s koncert. August Enna citerer det motiv der indleder titelpersonens arie Vesti la giubba, hvor bajadsen beklager sin skæbne som klovn, der skal more publikum på trods af sine egne smertefulde følelser.

Programmusik

August Enna udvikler citatet til en udtryksfuld cantilena, og han gentager det pointeret i slutningen af satsen. Musikken virker som en arie uden tekst, og sammen med den seriøse 1. sats og den demonstrativt muntre finale efterlader den indtryk af et skjult program – måske af selvbiografisk art.

August Enna gav senere (i et interview 1912) udtryk for at han i tiden omkring 1900 var ”træt og syg, men måtte arbejde”. Det hårde slid som opkommende operakomponist med store partiturer, små honorarer og en familie at forsørge kunne være ubarmhjertigt. Verdi kaldte det for sine ”år i galejerne”. Wagner forklarer i Mestersangerne at ”Mester” er den, der trods ”barnedåb, forretninger, splid og strid” kan komponere en smuk sang. August Enna kendte bagsiden af medaljen, og man kan opfatte hans violinkoncert som udtryk for de livsvilkår, musiklivet i slutningen af 1800-tallet bød sine kunstnere.

(JBR)

Streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord

Wagnerisme og verisme

Det er almindeligt at se August Enna karakteriseret som Wagnerbegejstret senromantiker der først i sine sidste værker påvirkes af bl.a. den italienske verisme. Denne opfattelse kræver en vis nuancering: August Ennas begejstring for Wagners kromatiske harmonik, ledemotiv-teknik og differentierede instrumentation skal ikke betvivles. Men August Enna drager ikke Wagners konklusion af disse tekniske muligheder. Han undgår Wagners ”uendelige melodi”. Han skriver ingen gennemkomponerede musikdramaer, men holder fast ved den traditionelle ”nummeropera”, hvor scenerne er opbygget af selvstændige recitativer, arier og ensembler.

Ung Elskov

Deri ligner August Enna samtidige italienske kolleger som Mascagni, Leoncavallo eller Puccini der med større eller mindre held annekterer Wagners orkestersats, men i øvrigt holder fast ved den italienske operatradition med arien som det bærende element.

August Enna kendte allerede i slutningen af 1890’erne til datidens moderne italienske opera (se Violinkoncerten), den såkaldte ”verisme”, der forener et senromantisk, Wagnerinspireret, tonesprog med naturalistiske tekster, som skildrer ”almindelige” menneskers i reglen voldsomme og dramatiske skæbner.
Noget tilsvarende finder sted i August Enna’s Ung Elskov. De tidligere værkers romantiske handlinger erstattes her af en hårdtslående beretning om en ung forpagterdatter. Hun forelsker sig i fyrstens søn og svigter derved et kærlighedsløfte, hun i barnlig troskyldighed har givet til sin plejebroder. Trekantsdramaet mellem Senta, Erik og Hollænderen fra Wagners Den flyvende Hollænder genkendes let; men her er ingen romantisk offerdød og forløsning: Plejebroderen skyder de to elskende, og pigens ulykkelige fader mister forstanden.

Musikalsk er verismen ikke fuldt gennemført i Ung Elskov fordi August Enna genbruger noget af musikken fra den tidligere, romantiske, opera Lamia. Kritikken heraf var medvirkende til den fiasko, der blev Ung Elskov til del ved opførelsen i København 1912. Men den stilistiske udvikling, som eftertiden har kritiseret August Enna for at mangle, var i gang allerede omkring 1900.

(JBR)

Værkliste

Værkfortegnelse efter Jürgen Balzer 1932 revideret

Opera


Hexen
op. 5 (Tekst: Alfred Ipsen). 1889.
Kleopatra
op. 6 (Tekst: Einar Christiansen). 1892.
Aucassin og Nicolette
op. 8 (Tekst: Sophus Michaëlis). 1894.
Den lille Pige med Svovlstikkerne
op. 12 (Tekst efter H. C. Andersen). 1897.
Lamia
. (Opf. Antwerpen 1899).
Prinsessen paa Ærten
op. 10 (Tekst efter H. C. Andersen). 1900.
Ung Elskov
op. 13 (Tekst: P. A. Rosenberg). 1902 (opf. Weimar 1904).
Nattergalen
op. 20 (Tekst efter H. C. Andersen). 1910.
Gloria Arsena
op. 21 (Tekst: Olaf Hansen). 1913.
Komedianterne
(Tekst: Victor Hugo). 1916.
Børnene fra Santa Fé.
1918.
Don Juan fra Marana
. 1924.
Afrodites Præstinde
. 1925.
Ghettoens Dronning
. 1932.

Scenemusik


Kongesønner
(Tekst: Helge Rode). 1896.
Ib og lille Kirstine
(Melodrama efter H.C.Andersen). 1902.
Hallfred Vandraadeskjald
(Tekst: Holger Drachmann). 1905-06.
Bellman
(Tekst: Stellan Rye). 1907.
Kronbruden
(Tekst: August Strindberg). 1913.

Ballet


Hyrdinden og Skorstensfejeren
. 1900.
Sancta Cæcilias Guldsko
. 1904.
Elskovs Guld
. 1914.
Kysset.
1927.

Korværker


Historien om en Moder (Mutterliebe)
. 1907.
Kantate … Bispebjerg Hospital.

Orkesterværker

Symfoni nr. 1, c-mol. 1886.
Symfoni nr. 2, E-dur. 1907.
Suite f. orkester. 1884.
Violinkoncert, D-dur. 1897.
Symfoniske billeder Märchen. 1905-06.
Festouverture H. C. Andersen. 1905.
Symfonisk Fantasi. 1930.

Klaverværker

5 Klaverstykker. 1885 (Kgl. Hof Musikhandel).
5 Klaverstykker (Wilhelm Hansen).
3 Klaverstykker (Wilhelm Hansen).
Kleine Novellen
(Breikkopf & Härtel).
Lyrisches Album
(Breitkopf & Härtel).

Endvidere klaverværker og sange.

 

Litteratur

Gerhard Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917 s. 198-257

Wieth-Knudsen: August Enna som dramatisk Komponist i: MUSIK årg. IV s. 79ff.

Erik Abrahamsen i DBL2 bd. VI

Børge Saltoft i Sohlmans Musiklexikon 2 1975

Michael Kube: August Enna. Heisse Liebe (Ung Elskov). Noter til indspilningen CPO 777250-2

Mogens Wenzel Andreasen i: Musikalsk byvandring. 34 klassiske komponister i 1800-tallets København. 2009

Discografi

Udvalgte indspilninger:

Den lille pige med svovlstikkerne
Odense Symfoniorkester, Ole Schmidt, dirigent
Music inspired by Hans Christian Andersen
Dacapo 8.226047 (2005), CD
Link til Dacapo

Ung Elskov
Johanna Stojkovic, Lothar Odinius, Alfred Kim og Egbert Junghanns, Hermann Bäumer (dirigent),North German Radio Chorus, Hannover Radio Philharmonic Orchestra
CPO 777250-2 (2006), CD
Mere info her

Concerto for violin and orchestra in D major
Southern Jutland Symphony Orchestra
26 Danish Violin Concertos, Vol. 3
Danacord DACOCD 465-466, CD
Link til Danacord

August Enna
Foto: Wikipedia/"Hver 8. Dag", 1900

August Enna

Født:

13.05 1859, Nakskov

Død:

03.08 1939, København

Uddannelse:

Kortvarige studier i violin (bl.a. Chr. Schiørring) og musikteori (Peter Rasmussen), ellers autodidakt.

Forlag:

Edition Wilhelm Hansen
Hofmeister; Breitkopf & Härtel (Leipzig);  mfl.

Profil oprettet:

26. maj 2010
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.