Ungdom og læreår 1859-70

Asger Hamerik helligede sig efter kort tid som teologistuderende musikken. Han debuterede efter 1 års studier på musikkonservatoriet, hvor han havde Gade og Hartmann som lærere i komposition, med balladen Roland og orkesterværket Naar Bøgen springer ud.

På Gades anbefaling fortsatte Asger Hamerik 1862 studierne i Berlin – bl.a. hos den førende tyske dirigent og pianist Hans v. Bülow. Men under indtryk af krigen 1864 forlod han Tyskland til fordel for Paris og blev elev af og nært knyttet til Berlioz frem til dennes død 1869. Asger Hamerik debuterede i Paris 1865 med bl.a. balladen Le Voileop. 10 til tekst af Victor Hugo. Efter Berlioz’ død rejste han rundt i Europa og studerede bl.a. i Italien, hvor han fik en opera opført i Milano 1870.

Amerika 1871-98

1871 blev Asger Hamerik udnævnt til direktør for Peabody Instituttet i Baltimore, Maryland. Instituttet rådede over en koncertsal med 1500 pladser og et fuldt bemandet symfoniorkester og et kor, som Asger Hamerik dirigerede ved de ugentlige koncerter.

Han søgte bl.a. at modvirke den dengang dominerende tyske indflydelse på amerikansk musikliv ved at støtte amerikanske komponister og introducere nordisk musik med sine egne Nordiske Suiter. Asger Hamerik ægtede komponisten Margaret Elizabeth Williams 1894 og de fik bl.a. sønnen Ebbe Hamerik i 1898.[1]

Relationer til Danmark

I Danmark blev Asger Hamerik anset for en outsider gennem hele sin levetid.
Som ung vakte hans tilknytning til den nytyske skole med Berlioz og Wagner mishag, fordi han svigtede de herskende klassicistiske idealer.

Gade søgte angiveligt kort før sin død at få ham placeret som sin efterfølger som dirigent i Musikforeningen. Men planen mislykkedes, og Asger Hamerik blev i Baltimore til 1898.
Da Asger Hamerik efter nogle rejseår i Europa slog sig ned i Danmark år 1900, blev hans musik betragtet som forældet senromantik og opnåede kun få opførelser. Først nutidens interesse for senromantikken har betydet en genopdagelse af Asger Hameriks kvaliteter som symfoniker.

Læs mere om Asger Hameriks symfonier her

(JBR)

Noter

Musikdramatik

Asger Hamerik søgte at slå igennem som operakomponist allerede i sine studieår. Først med musikdramaet Tovelille (1864-65, op. 12), som han efter Wagners forbillede komponerede til egen tekst. Brudstykker blev opført ved hans franske debutkoncert. Derpå med operaen Hjalmar og Ingeborg (1866-68, op. 18) som han dirigerede brudstykker af bl.a. i Kbh. 1870.

1868-70 digtede og komponerede Asger Hamerik enakteren La Vendetta (op. 20), der blev opført og udgivet i Milano. I Wien 1871 skrev han musikkomedien Den rejsende (op. 21).

Ingen af Ager Hameriks operaer har kunnet gøre sig gældende på repertoiret, og i nyere tid er så vidt vides kun en enkelt, Tovelille, søgt opført.

Vokalmusik

Efter studieårenes romancer og ballader fandt Asger Hamerik sin foretrukne vokalform: Det store orkesterledsagede korværk som solostemme(r).
Det første forsøg i genren blev gjort i anledning af den svenske forfatning 1866 med en Frihedshymne op. 16. Værket fik en blandet modtagelse ved opførelsen i Stockholm. Året efter havde Asger Hamerik derimod overvældende succes med sin Hymne á la paix, for solo, kor og harmoni¬orkester med 12 harper, orgel og kirkeklokker (op. 17). Værket var komponeret til og blev opført under verdensudstillingen i Paris i 1867.

I Amerika komponerede Asger Hamerik en række vokalværker af større betydning: Oratoriet Kristen Trilogi op. 31 (1881-82, tilegnet paven) med delene Deus pater, Deus filius og Spiritus sanctus;
Requiem op. 34 (1886-87) der skal have været det værk, som Asger Hamerik selv skattede højest i sin produktion;
Korsymfonien op. 40 (1897-98, omarbejdet i København 1901-06).
Navnlig Requiem og Korsymfonien udgør hver på sin måde højdepunkter i Asger Hameriks virke som komponist.

Læs mere om Asger Hameriks Requiem her
Læs mere om Asger Hameriks Korsymfonien her

Orkesterværker

Asger Hamerik fik sit gennembrud som orkesterkomponist med opførelsen af den Jødiske Trilogi (1868 op. 19) i Stockholm 1870. Værket består af:
Ouverture der skildrer det jødiske folks vandring,Lamento med gravsang og trøst og Sinfonia tríonfale, som bygger på en melodi der angiveligt går tilbage til Moses.





I Baltimore fortsatte Asger Hamerik med at komponere ”nationale” orkesterværker i form af fem ”nordiske suiter” (1872-78, op. 22-26). De ’nordiske suiter’ opnåede betydelig succes og blev spillet både i USA og i Europa.
Han bevæger sig i disse suiter fra en uforpligtende sammenkædning af ”orkesterbilleder” mod en mere forpligtende symfonisk stil, hvor sammenhængen mellem og udviklingen gennem satserne er afgørende. Denne tendens krones for så vidt i hans planlagte 6. nordiske suite, der blev til hans første symfoni.

Symfonier

Med 7 symfonier – alle komponeret i 1880’erne og 90’erne – er Asger Hamerik 1800-tallets betydeligste danske symfoniker efter Gade. Symfonierne nr. 1-6 er “karaktersymfonier” med titler som poétique (nr. 1 op. 29, 1877-80), tragique (nr. 2 op. 32, 1882-83), lyrique (nr. 3 op. 33, 1883-84), majestueuse (nr. 4 op. 35, 1888-89, tilegnet Chr. IX), sérieuse (nr. 5 op. 36, 1889-91) og spirituelle (nr. 6 op. 38, 1895-96, for strygeorkester).

Asger Hameriks symfonier følger det klassiske formideal med fire satser – første sats ofte med en langsom indledning. Inden for disse traditionelle rammer søger Asger Hamerik dog at styrke sammenhængen i det enkelte værk ved at bruge et gennemgående tema i alle satser i stil med Berlioz’ idée fixe. Denne teknik kommer til fuld udfoldelse i femte symfoni sérieuse, der nok er den betydeligste af Asger Hameriks symfonier.

(JBR)

Victor Hugo kvitterede for Asger Hameriks musik til Le Voile med et brev dateret 9. januar 1866:

”Votre musique elevee et dramatique a ete executee, Monsieur, en ma presence, et je vous envoie avec mes applaudissements l'emotion de tous vos auditeurs. Vous avez superieurement compris et traduit les paroles. Recevez mes voeux pour votre succes et I'assurance de mes sentiments distingues. Victor Hugo“

Citeret fra Kristian Ribers: Asger Hamerik in memoriam. Tidsskriftet MUSIK VII nr. 8.

Asger Hameriks 7. symfoni, Korsymfonien, adskiller sig fra de tidligere seks ved at være komponeret for mezzosopran, kor og orkester til komponistens egen tekst.
Den blev komponeret i Baltimore 1897-98 og uropført i Baltimore 1898 - samme år som Asger Hamerik forlod byen efter 27 års virke.
Asger Hamerik omarbejdede symfonien 1901-06 i forbindelse med en opførelse 1903 i Kbh. Teksten behandler liv, død og udødelighed, og symfonien er blevet betegnet som ”Hameriks testamente”.

Receptionen

Korsymfonien fik ingen gunstig modtagelse – hverken ved uropførelsen i Baltimore eller ved de to opførelser, der fandt sted i København 1903 og 1921 mens Asger Hamerik levede. Den blev opfattet som udtryk for en forældet æstetik og i bedste fald høfligt modtaget.

Men i årene efter 2. verdenskrig er Korsymfonien blevet fremhævet som en syntese af Asger Hameriks vokale og symfoniske musik: Første gang i Nordisk Musikkultur (årg. 6, 1957 s. 105-11). Her mener Richard Hove at kunne påpege en tidlig metamorfoseteknik i Korsymfonien ud fra konstateringen af en idée fixe teknik i Asger Hameriks tidligere symfonier.
Metamorfose var et modeord i slutningen af 1950’erne, hvor Niels Viggo Bentzon udråbte metamorfosen til ”Vor tids form”, og Vagn Holmboe brugte metamorfose som tematisk princip i sine symfonier.
Det kan forklare Richard Hoves noget anakronistiske brug af begrebet som han også finder hos Mahler. Men der er noget om snakken. Det demonstrerer Christian Hildebrandt i et analytisk universitetsspeciale: Her påviser Hildebrandt substansfællesskab og variationsteknik mellem temaerne i de første satser af Korsymfonien og en egentlig tematisk syntese i den store korfuga, der er højdepunkt i tredje sats.

Tekst og musik

Det er berettiget at tale om en syntese i Korsymfonien ud fra en satsteknisk betragtning. Men det er problematisk om denne syntese rækker ud over det rent symfoniske og også omfatter vokalmusikken.

Problemerne kommer klarest til udtryk i første sats. Her gentages sonateformens ekspositionsdel efter modulationsdelen i en stort set nodetro, men transponeret reprise. Det betyder at teksten der knytter sig til ekspositionsdelen (strofe 2 og 3) også gentages. Dette medfører et antiklimaks efter strofe 4, der en kulminationen af en intensivering gennem digtets første fire strofer. Når så satsen slutter med digtets strofe 5, der i sig selv er en parafraseret gentagelse af strofe 1, så melder sig fornemmelsen af at teksten retirerer i en uløst konflikt mellem digteriske og musikalske formprincipper.

Problemerne er mindre udtalte i 2. og 3. sats. Her kan tekstgentagelserne motiveres som en gentagen bøn (2. sats) eller en intensiveret jublen (3. sats). Men også her har man følelsen af at de musikalske formprincipper er så dominerende i Asger Hameriks værk, at det er vanskeligt at tale om en syntese af poesi og musik á la Wagners Gesamtkunstwerk.

(JBR)

Asger Hamerik komponerede sit Requiem op. 34 for altsolo, kor og orkester i 1886-87.
Værket blev uropført, da Peabody Instituttet i 1895 skulle fejre 100-året for grundlæggerens fødsel. Med et kor på mere end 300 medlemmer og en af Amerikas berømte altsangere, Julie Wynan, som solist blev opførelsen en dundrende succes.

Requiem blev i 1908 blev opført af Victor Bendix i Dansk Koncertforening. Opførelsen blev også her en succes og måtte gentages snart efter i forbindelse med en Palækoncert.
Derefter blev værket kun opført én gang i Danmark, i 1921 under ledelse af Kristian Ribers. Requiem herefter blev glemt, indtil Danmarks Radios symfoniorkester og kor under Thomas Dausgaard indspillede det 110 år efter uropførelsen.

Teksten

Grundlaget for Requiem er den katolske dødsmesse, hvoraf Asger Hamerik har komponeret leddene Introitus (Requiem aeternam), Kyrie, Sekvens (Dies irae), Offertorium, Sanctus, Agnus Dei og Lux aeterna.

Asger Hamerik var ikke katolik, og hans værk er ikke liturgisk til gudstjenestebrug. Men Asger Hamerik var et religiøst menneske, opvokset i en grundtvigsk familie og præget af mødet i USA med både unitariske og katolske trosretninger.
Tanker om livets forgængelighed, dødens uafvendelighed og håbet om frelse og det evige liv spillede stor rolle for ham. Dette viser sig også i hans egen tekst til Korsymfonien. Og samtaler med gejstlige, bl.a. Baltimores katolske kardinal, har hjulpet ham til at tilegne sig dødsmessens gamle tekster på et personligt og eksistentielt plan.

Musikken

Dette præger musikken. Hvor andre romantiske komponister har ladet sig inspirere af sekvensens dramatiske dommedagsvisioner (f.eks. Berlioz eller Verdi), er bønnen og fortrøstningen om et evigt liv efter døden det centrale moment i Asger Hameriks Requiem. Det opnår han ved at kombinere de syv tekstled til et fem-satset forløb, der følger et overordnet symmetrisk princip:

I dette forløb er de to yderste led holdt i en stilfærdig, messende tone hvor koret har hovedrollen. De to inderste led (slutningen af Dies irae og Offertorium) domineres af solistens bøn om frelse på den yderste dag og fremlæggelse af offergaver for de afdøde.
Symmetrien brydes musikalsk i mellemleddene. I 2. sats dominerer orkestret med citater af den gregorianske dødsmesse til teksten Dies irae og gjaldende fanfarer hvor dommedagsbasunen og Guds almagt skildres. Fanfarerne gentages i 4. sats til teksten Sanctus! Dominus Deus Sabaoth!. Men orkestret træder tilbage for solist og kor i den efterfølgende bøn Agnus Dei, hvor Kristus, ”Guds lam”, anråbes om at give den afdøde evig fred. Dommedagens skrækvisioner og rædslen for død og fortabelse viger for håb og fortrøstning om fred og frelse gennem Kristus’ offerdød.
Form og indhold går op i den højere enhed, der karakteriserer det originale kunstværk.

(JBR)

Efter Ribers, tidsskriftet MUSIK årg. VII, 1923 s 132 ff.

FORTEGNELSE OVER ASGER HAMERIKS MUSIKALSKE ARBEJDER

(Meddelt efter Komponistens egenhændige Manuskript).

Op. 1. Roland. Ballade for tenor og klaver. Manu­skript. Komponeret forår 1859 i København og opført første gang forår 1860 på koncert i hotel »Phoenix«.

Op. 2. Når bøgen springer ud. Orkester stykke. Ma­nuskript. Komponeret forår 1860 i København og opført første gang på Alhambra sommer 1860.

Op. 3. Symfoni C mol for orkester. Manuskript.
Komponeret sommer 1860 i Norge. Ikke Opført.

Op. 4. Sange for en syngestemme og klaver. Ma­nuskript. Komponeret 1860-61 i København. ”Den døende kriger« og »Hun kommer« forlagte af musikhandler Lundqvist i Stockholm.

Op. 5. Sølvbryllups-Kantate for soloer, kor og orkester. Manuskript. Komponeret til ord af A. v. Gæhler 1860 i København. Opført 16. decem­ber 1861 på den kgl. skydebane i anledning af mine forældres sølvbryllup.

Op. 6. Klaver-Kvintet C mol for klaver, 2 violiner. viola, cello. Manuskript. Komponeret forår 1862 i København.

Op. 7. Gurre. Ouverture Dmol for orkester. Manu­skript. Komponeret sommer 1862 i København. Ikke opført.

Op. 8. Hjemve. Fantasi for en syngestemme og or­kester. Manuskript. Komponeret og digtet ef­terår 1862 i Berlin. Ikke opført.

Op. 9. Fantasi for violoncel og klaver. Manuskript.
Komponeret forår 1863 i Berlin. Opført første gang 6. maj 1865 i Paris i »salle Pleyel«.

Op. 10. Le voile. Ballade for lavsopran og klaver.
Forlagt af Richault, Paris. Komponeret efterår 1864 i Paris. Opført første gang 6. maj 1865 i Paris i »salle Pleyel«.

Op. 11. Julekantate for sopran, alt, tenor, bas og klaver. Manuskript. Komponeret i december 1865 i Paris. Opført til den skandinaviske jule­fest i Paris jul 1865.

Op. 12. Tovelille. Musikdrama i 5 akter. Manu­skript (originalen forefindes i det kgl. biblio­tek). Komponeret og digtet 1863-65. Brudstyk­ker opførte første gang i Paris, København. Forspil 4de akt forlagt af J. Andre, Offenbach a/M. 1876*)

Op. Op. 14. Ave Maria, for en syngestemme og orgel.
Komponeret vinter 1865 i Stockholm: Opført første gang på fru Michaelis kirkekoncert i Stockholm. Forlagt af musikhandler G. Levy i Wien 1871.

Op. 15. Napoleons marche. For orkester. Manu­skript. Komponeret vinter 1866 i Stockholm. Opført første gang sommer 1866 i Paris.

Op. 16. Frihedshymne, for soloer, kor og orke­ster. Manuskript. Komponeret Vinter 1866 i Stockholm. Opført første gang i Stockholm 1866 senere i København.

Op. 17. Hymne a la paix, for solo, kor og harmoni­orkester med 12 harper, orgel og kirkeklokker. Manuskript. Komponeret sommer 1867 i Paris. Opført første gang i anledning af sangfesten 1867 på »Theàtre lyrique« i PHis 1. sept. 1867, Sangstemmer trykt i Paris.

Op. 18. Hjalmar og Ingeborg. Musikdrama i 5 ak­ter. Manuskript. (Originalen forefindes i kgl. bibliotek). Komponeret i Paris 1866-68. Brud- stykker opførte første gang i Paris. Køäbenhavn, Stockholm, Kristiania.   

Op. 19. Jødisk trilogi C mol for Orkester. Manu­skript. Komponeret forår 1868 i Paris. Opført første gang januar 1870 i Stockholm. Forlagt, partitur og stemmer af Breitkopf & Hartel, Leip­zig.

Op. 20. La vendetta. Musikdrama i 5 scener. Manu­skript. Komponeret og digtet 1868-70. Opført første gang 23. december 1870 i Milano. Kla­verudtog, dansk, italiensk tekst forlagt af D. Vismara i Milano 1871. Klaverudtog, tysk, ita­liensk tekst forlagt af J. Andre i Offenbach a/M. 1871. Original-partitur forefindes i kgl. bibliotek. Nocturne deraf for Mezzo-soprano, fløjte og strygere forlagt af Breitkopf & HårteI, Leipzig.

Op. 21. Den rejsende. Musikkomedie i 1 akt. Manu­skript. Komponeret og digtet i marts 1871 i Wien. Ikke opført. Klaverudtog forlagt af mu­sikhandler G. Levy i Wien 1871. Dansk og tysk tekst.

Op. 22. Første nordiske suite C dur for orkester.
Komponeret forår 1872 i Baltimore. Opført 1872 første gang i Baltimore. Partitur og orkester­stemmer forlagte af Breitkopf & Hårtel i Leip­zig 1872. Klaverudtog hos E. Wagner, Kbhvn. Klaverudtog 4 hænder forlagt af G. Schirmer, New York.

Op. 23. Anden nordiske suite G mol for orkester.
Komponeret forår 1873 i Baltimore. Opført før­ste gang 1876 i Baltimore. Partitur og orkester­stemmer forlagte af J. Andre, Offenbach a/M Klaverudtog hos E. Wagner, Kbhvn. Klaver­udtog 4 hænder forlagt af J. Andre. Offenbach a/M.

Op. 24. Tredie nordiske suite A mol, for orkester.  
Komponeret forår 1874 i Baltimore. Opført før­ste gang forår 1877 i Baltimore. Partitur og 01'­kesterstemmer forlagte af J. Andre. Offenbach a/M. Klaverudtog hos E. Wagner, Kbhvn.

Op. 25. Fjerde nordiske suite D dur for Orkester.
Komponeret 1875-76 i Baltimore. Partitur, 01'­kesterstemmer og klaverudtog forlagt af Breit­kopf & Hårtel, Leipzig. Opført første gang i Baltimore 1878.

Op. 26. Femte nordiske suite A dur, for orke­ster. Komponeret 1877-78 i Baltimore. Parti­tur, orkesterstemmer og klaverudtog forlagt af J. Andre, Offenbach a/M Opført første gang i Baltimore 1881.

Op. 27. Concert Romance i D dur for solo-violoncel og orkester. Komponeret på Hvidøre sommer 1878. Partitur, orkesterstemmer og klaverudtog forlagt af J. Andre, Offenbach a/M. Opført før­ste gang i Baltimore 1880.

Op. 28. Majdans i F dur. for kvindestemmer og orkester. Komponeret i Baltimore 1879. Partitur og stemmer med tysk og engelsk tekst forlagt af Hermann Erler i Berlin. klaverudtog med stemmer af Novello i London. Opført første g:mg i Baltimore 1880.

Op. 29. Symphonie poetique i F dur. Nr. 1. For orkester. Komponeret i Baltimore 1879-80. Par­titur, orkesterstemmer og klaverudtog forlagt af L Andre, Offenbach a/M. Opført første gang i Baltimore 1883.

Op. 30. Opera uden Ord i 3 Afdelinger. For Orkester. For K1aver. Komponeret Sommer 1881 i Chester. Nova Scotia. Partitur, orkesterstemmer og klavertranskription forlagt af J. Andre, Of­fenbach a/M. Opført første gang i Baltimore 1883.

Op. 31. Kristne trilogi i D mol. For Baryton-solo, blandet kor og orkester. Komponeret i Chester, Nova Scotia. somrene 1881-82. Partitur. stem­mer og klaverudtog forlagt af Breitkopf & Hår­tel, Leipzig. Opført første Gang i Baltimore 1883.*)

Op. 32. Symphonie tragique i C mol. Nr. 2. For or­kester. Komponeret i somrene 1882-83 i Che­ster, Nova Scotia. Partitur, orkesterstemmer og klaver-transkription forlagt af J. Andre, Offen­bach a/M. Opført første gang i Baltimore 1885.

Op. 33. Symphonie lyrique i E dur. Nr. 3. For or­kester. Komponeret i somrene 1884-85 i Che­ster, Nova Scotia. Partitur, orkesterstemmer forlagt af J. Andre, Offenbach a/M. Opført første gang i Baltimore 1889.

Op. 34. Requiem i C mol. For alt-solo. seksstem­migt kor og orkester. Komponeret i somrene 1886-87 i Chester. Nova Scotia. Partitur. orke­sterstemmer og klavertranskription forlagt af .L Andre, Offenbach a/M. Opført i Amerika i 1895, i København 1908 og 1921.

Op. 35. Symphonie majestueuse i C dur. Nr. 4. For Orkester. Komponeret i Baltimore 1888-89. Partitur. orkesterstemmer og klavertranskripti­on forlagt af J. André. Offenbach a/M. Opført første gang i Baltimore 1890.

Op. 36. Symphonie serieuse i G mol. Nr. 5. For or­kester. Komponeret i Baltimore 1889-91. Par­titur, orkesterstemmer og klavertranskription forlagt af Breitkopf & Härtel. Leipzig. Opført første gang i Baltimore 1895.

Op. 37. Høstdans i C dur, for kvindestemmer og orkester. Komponeret i Baltimore 1893. Parti­tur, stemmer og klaverudtog forlagt af Breit­kopf & Härtel, Leipzig. Opført første gang i Bal­timore 1894.

Op. 38. Symphonie spirituelle i G dur. Nr. 6. For Strygeorkester. Komponeret i Baltimore 1895-­96. Partitur, stemmer og klavertranskription forlagt af Breitkopf & Härtel, Leipzig. Opført første gang i Baltimore 1896.

Op. 39. a. Fire Orgelpræludier. For orgel. Komp. i Kbhvn. 1904.
b. To Sange for en syngestemme og klaver til Børge Janssens roman »Jomfruen fra Lucca«. Komp. i Kbhvn. 1905
 
Op. 40. Kor-Symfoni, Nr. 7. For Qrkester, kor og mezzo-sopran. Komponeret i Baltimore 1897­-98. Opført sammesteds i April 1898. Omarbejdet i Kbhvn. 1901-1906. Opført i Kbhvn. 1903 og 1918 i april. Partitur, stemmer og klaverudtog forlagt af J. André, Offenbach a/M. i 1907.

Op. 41. Folkevise med Variationer i A mol. For Strygeorkester og Harpe. Komponeret i Køben­havn 1912. Opført første gang i Kbhvn. 1913. Er ikke udgivet.


Hovedsagen af ovennævnte kompositioner er skænkede til det Kongelige Bibliotek i Kbhvn. 4 ok­tober 1921.

- (sign.) Asger Hamerik.

Gerhard Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917
Kristian Ribers. Asger Hamerik in memoriam. (Nekrolog med værkfortegnelse) i: Tidsskriftet MUSIK 1923
Erik Abrahamsen i: DBL2 bd 9
Richard Hove i: Nordisk Musikkultur Årg 6 (1957) s. 105-11
Christian Hildebrandt: Asger Hameriks Kor-Symfoni – Life, Death and Immortality. Universitetsspeciale 2005  - find online version her
Mogens Wenzel Andreasen i: Musikalsk byvandring. 34 klassiske komponister i 1800-tallets København. 2009.

Udvalgte indspilninger:

Requiem, Choral-Symphony no 7
Danish National Choir, Danish National Symphony Orchestra, Thomas Dausgaard (dirigent), Randi Stene (mezzosopran)
Dacapo 8.226033 (2006), CD
Link til Dacapo