Frederik Rung fik sin første musikundervisning af faderen, komponisten Henrik Rung der stiftede Cæciliaforeningen og var syngemester ved Det Kgl. Teater.
Allerede som 11-årig optrådte Frederik Rung offentligt, og året efter assisterede han i Det Kgl. Kapel som guitarist.
13 år gammel blev Frederik Rung optaget som yngste elev på det første hold studerende på Gades og Hartmanns musikkonservatorium. Han blev senere ansat som klaverlærer (1881-93) på konservatoriet.
Faderens arbejdspladser, Det Kgl. Teater og Cæcieliaforeningen, blev også ramme om Frederik Rungs karriere. 1872 blev han operarepetitør, 1884 dirigent, og sammen med Carl Nielsen efterfulgte han 1908 Johan Svendsen som 1. Kapelmester.
Posten som leder af Cæciliaforeningen overtog Frederik Rung 1877 og beholdt til 1912.
Betydning
Frederik Rung var en respekteret om end ikke altid elsket dirigent ved Det Kgl. Teater. Han var berømt og berygtet for sit skarpe øre og sine kompromisløse krav.
Da han skulle vurdere renheden af Københavns nye rådhusklokker gennemførte han, at den største klokke blev støbt om. Den var ikke ren!
Under et studieophold i London overværede Frederik Rung de traditionelle masse-opførelser af Händels Messias. Det inspirerede ham som leder af Cæciliaforeningen fra 1877 til at forny korets repertoire med barokkens store korværker. Han opførte bl.a. Händels Messias og Israel i Egypten, Bachs h-mol messe og Mozarts Requiem.
Under Frederik Rungs ledelse voksede Cæciliaforeningen’s store kor til flere hundrede medlemmer. Ud af dette materiale dannede han 1887 Cæciliaforeningens Madrigalkor, der høstede triumfer i Stockholm og Berlin og under verdensudstillingen i Paris 1900. Madrigalkoret blev forbillede for det senere Palestrinakor der videreførtes i Radiokoret.
Som operadirigent stod Frederik Rung i skyggen af Johan Svendsen. Ikke desto mindre engagerede han sig med held for Wagners værker og ledede den første samlede opførelse af Nibelungens Ring på Det Kgl. Teater (1908-09).
(JBR)
