Emil Robert-Hansen spillede allerede cello som barn og debuterede som 11-årig. 1874 blev han optaget på konservatoriet med bl.a. Franz Neruda som lærer, og han fortsatte studierne i Dresden hos den berømte cellopædagog Friedrich Grützmacher (d.y.).
1877 blev Emil Robert-Hansen cellist i Det Kgl. Kapel. 1892 vandt han pladsen som solocellist i Gewandhausorkestret i Leipzig, hvor han også var celloprofessor på konservatoriet.
1918 vendte Emil Robert-Hansen tilbage til Danmark som dirigent for Aarhus Philharmoniske Selskab.
Allerede som ung begyndte Emil Robert-Hansen at komponere, og han dirigerede selv uropførelsen af sin 1. symfoni, d-mol, i Koncertforeningen 1880. Fra hans år i København stammer desuden koncerter for cello og klaver, en koncertouverture, kammermusik og sange. I Leipzig komponerede Emil Robert-Hansen bl.a. sin 2. symfoni (1892) og operaen Frauenlist, der blev opført i Sonderhausen 1911.
(JBR)
Liv og værker
Værkliste
Efter wikipedia
Symfoni nr. 1 d-mol (før 1880)
Cellokoncert (1881)
Klavertrio (1882)
Phædra (koncertouverture 1884)
Klaverkoncert (1885)
Sonate for violin og klaver (1885)
Klaverkvintet (1886)
Suite for orkester (1887)
Strygekvartet (1891)
Symfoni nr. 2 (1892)
Trio i d-mol (fløjte, violin og cello - 1910)
op. 6 Symfonisk suite (strygeorkester og 3 horn)
op. 11 Der Mai (sopran- eller tenorsolo, mandskor/kvartet og klaver - 1904)
op. 12 Frauenlist (komisk opera efter 1001 nat)
Die wilde Komtesse (operette i 3 akter)
Variations sur un Thème mineur (harpe)
Des Meisters Rosen (sang og orkester)
Litteratur
Richard Hove i: DBL2 bd. 19, 1940
Wikipedia: Emil Robert-Hansen (med ufuldstændig værkfortegnelse)