Nanna Liebmann blev født ind i Københavns liberale borgerskab i et hjem hvor musik spillede en stor rolle. Hendes fader var øjenlæge og ivrig amatørmusiker, hendes onkel var den kendte politiker Orla Lehmann, og en af hendes brødre, Carl Lehmann, blev også politiker.

Nanna Liebmann blev elev på Konservatoriet 1868 hvor hun studerede sang og klaver og havde Gebauer, Hartmann og Gade som lærere i teori. Her traf hun sin senere ægtemand Axel Liebmann som hun giftede sig med 1874. Kun halvandet år efter ægteskabet døde han pludselig, så hun stod alene tilbage med sin et halvt år gamle søn. Takket være sin gode uddannelse kunne hun overtage et par af mandens job som sanglærer på Zahles skole og musikanmelder ved Fædrelandet. Desuden underviste Nanna Liebmann i klaver.

Undervisning og studier

Trods sine forpligtelser som alenemor og et stramt undervisningsskema fortsatte Nanna Liebmann med at videreuddanne sig efter konservatorieårene.

1880 studerede hun klaver i Paris hos Louise Aglaé Massart der sammen med sin mand, violinisten Lambert Massart, havde en af Frankrigs berømte musiksaloner. Fra 1880’erne optrådte hun som pianist både som akkompagnatør og kammermusiker.
I løbet af 1890’erne koncentrerede Nanna Liebmann sig om sangundervisning, og 1901 vendte hun tilbage til Paris og studerede sang. Frem til midten af 1920’erne var hun en søgt sangpædagog og underviste bl.a. professionelle sangere.
I årene omkring 1910 studerede hun teori og kontrapunkt hos den i musikhistorisk sammenhæng ellers ukendte Aage Nording, der var naturvidenskabsmand men havde studeret musikteori i Berlin.

Organisationsarbejde

Nanna Liebmann påtog sig med årene adskillige krævende tillidsposter: Bl.a. stod hun for musikarrangementerne ved Kvindernes Udstilling (1895), og hun engagerede sig i indsamlingen af midler til opførelse af Kvindernes Bygning, 1898-1906 som forkvinde for bestyrelsen.
1901-05 var hun bestyrelsesmedlem af Musikpædagogisk Forening, der få år forinden var blevet stiftet af bl.a. Louis Glass med det formål at højne musikundervisernes faglige standard.

(JBR)

Nanna Liebmann’s kompositioner falder i fire skarpt afgrænsede perioder der stort set er sammenfaldende med de perioder, hvor hun har tid og mulighed for at studere.

1869-73: sange

Første periode (1869-73) svarer til konservatorietiden og forlovelsesårene frem til ægteskabet med Axel Liebmann 1874. Her skriver hun en halv snes sange hvoraf nogle af de sidste – Der Rattenfänger og Der Goldschmiedgesell – udgives sammen med senere sange.

1880-85: sange

Anden periode 1880 – 85 følger efter hendes klaverstudier i Paris, men er igen koncentreret om sange. Hun udgiver Syv Sange til tydske Texter på Wilhelm Hansens Musikforlag der foruden de to ovennævnte tidlige sange bl.a. rummer fire Schäferlieder til Goethe tekster, hvoraf en tillige indgår i Det Sang-Album af Nordiske Kvinder, som udkom i forbindelse med Kvindernes Udstilling 1895.

1903-04: sange

Tredje periode 1903-04 følger efter sangstudierne i Paris og rummer Nanna Liebmann’s officielle debut som komponist i 1904, hvor hun akkompagnerer to af sine sangelever. Hun komponerer en række nye sange og udgiver samlingerne Minnelieder (til tyske middelaldertekster, 1903) og Fem Sange(til danske tekster bl.a. af Thor Lange, 1904).

Anmeldelserne er positive og fremhæver den fine strofiske variation og farvespillet mellem den rolige sangstemme og de harmonisk glitrende akkordbrydninger, der f.eks. karakteriserer sangen Sol derovre gaar til Hvile fra de Fem Sange.

1909-12: klaverværker

Fjerde og sidste periode 1909-12 falder sammen med Nanna Liebmann’s fornyede kompositionsstudier. Her giver hun afkald på tekster som ramme og udgangspunkt for den kompositoriske udfoldelse og skriver rene klaverværker.

Hovedværket er Thème passioné et variations, der udgives af WH 1911. Nanna Liebmann arbejder her med den romantiske variationstype, de såkaldte ”karaktervariationer” med Mendelssohns Variations sérieuses som det umiddelbare forbillede. Temaet bevarer sin grundstruktur, men gennemgår en metamorfose-agtig udvikling: skiftende stemninger anslås samtidig med at forskellige spillemåder gennemprøves. Formen er den klassiske, men variationerne peger ud over det teknisk/formale mod et forløb, hvor indhold og udtryksvilje undertiden kan overskride grænserne for det klaverteknisk mulige.

Sene år: ingen kompositioner

De sidste mere end 20 år af sit liv komponerede Nanna Liebmann intet. Det kan hænge sammen med en grundlæggende tvivl på kvinders evne til at komponere, en tvivl som hun gav udtryk for på det personlige plan i ungdomsbreve til sin forlovede, og som hun offentligt udtrykte i interviews.

Med tanke på den udvikling hendes musik gennemløber frem til de sene sanges og klavervariationers personlige udtryk, kan man beklage, at musiklivet ikke i tilstrækkelig grad opfordrede Nanna Liebmann til at fortsætte med at udvikle sit talent.

(JBR)

Streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord

Værkfortegnelse efter Balzer 1932 og Wikipedia revideret

Syv sange til tyske tekster, 1885.
Syv sange, 1885.
Minnelieder 1903
Fem sange 1904
Thema med Variationer f. klaver, 1910.
Thème passioneè f. klaver 1910.
Intermezzo, h-mol f. klaver 1911.
Vals, D-dur f. klaver 1912.
Preludium, a-mol f. klaver 1912.

Endvidere tidlige værker ca. 1880-1885.

Richard Hove i: DBL2 bd. 14 1938

Elisabeth Dahlerup: Nanna Liebmann. Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2000-2001

Elisabeth Dahlerup: Kvinder og komposition i Danmark 1870-1920 med særlig henblik på biografier af Nanna Liebmann og Tekla Griebel Wandall. Speciale, Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt Institut, januar 2006

Udvalgte indspilninger:

Thème Passionné et Variations
Cathrine Penderup (klaver)
Romantic Piano Works by Danish Women Composers
Danacord, DACOCD 680, CD
Link til Danacord