Axel Liebmann blev efter studentereksamen 1867 optaget på konservatoriet samtidig med at han studerede statsvidenskab på universitetet. Allerede 1868 fungerede han som dirigent for Studentersangforeningen, og 1873 stiftede han sammen med Victor Bendix Korforeningen, der blev opløst efter hans død 1876.
1874 blev han konstitueret som organist i Garnisons Kirke og giftede sig med sin medstuderende, komponisten Nanna Liebmann.
1876 pådrog Axel Liebmann sig en lungebetændelse som han døde af 27 år gammel. Trods hans unge alder havde hans kompositioner vakt opsigt i så høj grad, at han regnes blandt de mest talentfulde danske komponister i sin generation.
(JBR)
Liv
Værker
Axel Liebmann nåede at få nogle vokalkompositioner trykt, bl.a. sange for en og to mandsstemmer og kor- og orkesterværket Planternes Liv, der blev opført i Musikforeningen 1876 efter hans død. Nogle kammermusikværker – bl.a. to violinsonater, en klavertrio og en strygekvintet – fandtes som manuskripter efter hans død. I flg. Richard Hove (i DBL2) viser værkerne foruden Hartmannske træk påvirkning fra Brahms og ”Forståelse for de betydende samtidige Udviklingslinjer i europæisk Musik”.
(JBR)
Værkliste
Efter wikipedia
Sonate for Piano og Violin
Korstykke med Orkester: «Planternes Liv», opført i Musikforeningen *1876
Sommersange» (Op. 4)
Strygekvartet
Viser og sange op. 3
4 Sange af Ingemann's "Salomon og Sulamith 1865