Louis Christian August Glass blev født på Frederiksberg den 23. marts 1864. Hans far, Christian Henrik Glass, var en i samtiden kendt klaverpædagog og komponist af ikke mindst pædagogiske værker for klaver. Hans mor, Cathrine Amalie Louise Thorning, stammede fra en håndværkerfamilie og havde fransk blod i årene. Det var i høj grad faderen, som kom til at bestemme den unge Louis Glass’ bane gennem livet. Tidligt blev Louis elev af sin far, formodentlig i første række med klaveret som instrument, og som lærer i cello fik han Albert Rüdinger. Glass konsulterede flere lærere, men det var mødet med Niels W. Gade, der for alvor fik betydning for ham. Senere i livet erindrede han, hvilken helt afgørende indvirkning – musikalsk og menneskelig - det havde haft for ham at have Gade som lærer.

I sommeren 1882 debuterede Glass på såvel klaver som cello, og en musikerkarriere lå nu foran ham. To år senere, i 1884, rejste han til Bryssel, hvor han blev elev ved musikkonservatoriet. Her fik han som klaverlærere Julius Zarembskij og Josef Wieniawskij og som cellolærer Joseph Servais. Imidlertid var Glass utilfreds med undervisningen og afbrød studierne ved konservatoriet; han fortsatte dog som klaverelev af Wieniawskij. Hjemvendt til København havde Glass i årene 1886-1888 sommerengagementer som cellist i Tivolis Koncertsals Orkester samtidig med, at han modtog undervisning af Gade og Franz Neruda. I 1889 søgte han Det Anckerske Legat og fik det tildelt ”for næsen af” bl.a. Carl Nielsen. Legatet var et kunstnerlegat, og tildelingen forudsatte, at modtageren opholdt sig et halvt år i udlandet. Denne betingelse opfyldte Glass ved at besøge Wagner-festspillene i Bayreuth og derefter tage til Berlin, Leipzig, München, Wien, Riga, Pärnu (i Estland), Sankt Petersborg og sluttelig Napoli.

Efter hjemkomsten i 1890 kunne Glass med rette opfatte sig som en berejst, bredt orienteret ung musiker og komponist. I 1891 overtog han efter faderens død dennes klaverkonservatorium på Frederiksberg, og året efter indtrådte han i bestyrelsen for den nystiftede musikforening ”Symphonia”, hvis formål var at fremføre musik af unge danske komponister. I årene 1892-1896 var Glass dirigent for amatørorkestret ”Euphrosyne”, og efter dette var han medstifter af det særprægede ”Musikselskabet af 14. Marts 1896”, der som noget da ganske uhørt præsenterede Bruckner- og Mahler-symfonier i København – ikke i orkesterudførelse, men i udgaver for et eller to klaverer.

I midten af 1890’erne havde Glass måttet opgive sin pianistkarriere på grund af en nervesvækkelse i sine arme, men han var stadig aktiv som dirigent. I 1901 var han medstifter af Dansk Koncert-Forening, der ligesom ”Symphonia” havde til formål at opføre ny dansk musik, i dette tilfælde for orkester. I 1915-1918 virkede Glass som foreningens koncertdirigent. Helt frem til 1932 ledede Glass sit konservatorium, i øvrigt med solid støtte af sin tidligere elev, Agnes Glass, som han i 1897 var blevet gift med. I 1898 havde Glass sammen med bl.a. Hortense Panum stiftet Musikpædagogisk Forening, og Glass var foreningens formand 1903-1921 og 1927-1929. For sin indsats i dansk musik og musikliv blev Glass honoreret med tildelingen af statens livsvarige støtte. Louis Glass døde den 23. januar 1936.

Louis Glass komponerede over en 50-årsperiode fra ca. 1884 til ca. 1934 77 opusnummererede værker og ca. 50 unummererede, hvoriblandt mange bearbejdelser af egne værker. Hovedgenrerne i værklisten er: symfonier, suiter, diverse typer orkesterfantasier, koncertouverturer, strygekvartetter, violinsonater, klaversonater, karakterstykker for klaver, sange for mandskor og solosange med klaver. Herudover skrev han to koncerter, hvoraf kun violinkoncerten er bevaret komplet, et enkelt balletpartitur og et enkelt større melodrama, som aldrig er opført.

Symfoniernes plads i koncertrepertoiret

Symfonierne er fordelt nogenlunde jævnt i Glass’ komponistvirke, og de er de eneste værker af Glass, der nogenlunde regelmæssigt – om end til tider med længere mellemrum – er blevet opført. Inden for symfonirækken er der dog store forskelle på opførelsesfrekvenserne. De to tidligste symfonier har næppe været offentligt fremført siden henholdsvis 1895 (1. symfoni) og 1919 (2. symfoni). Helt anderledes forholder det sig med de tre følgende symfonier: nr. 3, Skovsymfonien, var i lange perioder et af komponistens mest populære værker. Frem til 1943 var den jævnlig opført. For nr. 4 gælder det samme: men efter en opførelse i 1940 synes den at have hvilet frem til 1970, hvor den ligesom Skovsymfonien blev studieindspillet til radioudsendelse.
Den 5. symfoni, Sinfonia svastika, er Glass’ mest opførte symfoni og måske hans mest spillede værk. Helt frem til 1957 optrådte den på koncertprogrammerne, skønt med stadig længere mellemrum. Den 6. symfoni, Skjoldungeæt, er derimod kun blevet opført ganske få gange, og efter 1942 forsvandt også den fra repertoirerne.
Efter 1957 var samtlige symfonier ”forstummet”. Dette skyldtes ikke mindst, at Launy Grøndahl, som var kapelmester ved Radiosymfoniorkestret og en ihærdig forkæmper for Glass’ musik, var fratrådt sin stilling i Statsradiofonien (senere Danmark Radio, nu DR).

Symfonierne har dog påkaldt sig en behersket om end permanent interesse, som har betydet, at i den periode i slutningen af forrige århundrede, hvor opmærksomheden på dels oversete enspændere eller ”særlinge” som fx Charles Ives, Rued Langgaard og Allan Pettersson, dels den sene romantik generelt med fokus på særlig Gustav Mahlers symfonier satte sig spor i symfoniorkestrenes koncertprogrammer og ikke mindst i pladeselskaberne kataloger, blev Glass atter draget frem i flere omgange. Det var hver gang Sinfonia svastika, der måtte holde for. Hver gang fornemmede man, at spørgsmålet rejstes: Er Louis Glass Carl Nielsens jævnbyrdige som stilistisk modbillede? Skal man dømme efter eftervirkningerne af disse opførelser, så måtte svaret på spørgsmålet nok være nej. Opførelserne førte ikke en mængde indspilninger af Glass’ værker med sig. Tværtimod blev der mellem disse manifestationer ganske stille.

Selv om samtlige seks symfonier blev cd-indspillet i 2001, venter Glass måske stadig på den kunstner eller det ensemble, som for alvor kan forløse hans musik og overbevise den musikalske verden om, at han med rette må betragtes som den betydeligste danske symfoniker i slutningen af 1800-tallet og første fjerdedel af 1900-tallet ved siden af Carl Nielsen. Når denne del af Glass’ produktion, dvs. i første række symfonierne, er tilgængelig i fuldt tilfredsstillende indspilninger, vil man også kunne danne sig et indtryk af musikkens relation til Rued Langgaards værker. Glass vil med andre ord få mulighed for at få den placering i dansk musik, som tilkommer ham.

Louis Glass’ stilistiske afsæt var den danske højromantik med Niels W. Gade i spidsen. Snart forlod han dog udgangspunktet, og i klaverstykkerne I det Fri (ca. 1895), der er tilegnet Wilhelm Stenhammar, og  i den store 2. klaversonate i As-dur fra 1899 samt ikke mindst i den 2. symfoni ligeledes fra 1899 havde Glass udvidet formen betydeligt og i symfonien i øvrigt inddraget mandskor. 
I klaverstykkerne er det i det klanglige, fornyelsen skal søges, men i sonaten og symfonien er det bl.a. i de meget vidtspundne scherzosatser, som nok leder tilbage til Beethoven, men nok også afslører en interesse for Bruckner. Også i Skovsymfonien (1900-1901) benytter Glass Brucknerske træk, men værket har i øvrigt sin egen sluttede karakter og integritet.

Trangen til at skrive en virkelig stor og monumental senromantisk symfoni kulminerer i den 4. symfoni (ca. 1905-1908). Her står vi over for et yderst helstøbt, motivisk sammenbundet værk, som i mange henseender lever op til forestillingen om den store senromantiske symfoni med en bredt disponeret adagio. Formodentlig kort efter uropførelsen i 1911 blev Glass indfanget af den teosofiske bevægelse, som på denne tid ydede stor tiltrækning på kulturpersonligheder, heriblandt komponister. Flere følgende værker har en åndelig baggrund i bevægelsen. Det første af disse er Fantasien for klaver og orkester fra 1913. Her er tale om et egenartet værk med afsnit af en næsten pågående rytmisk karakter, som veksler med ophøjede klaversoli. Kort efter skrev Glass det mimiske drama Artemis, som i realiteten er en ballet. Værket oplevede en enestående fiasko ved urpremieren på Det Kongelige Teater i 1917 og blev kun spillet én aften.

Helt anderledes gik det det værk, som mere end noget andet forenede Glass’ teosofiske livssyn med en sikker håndtering af symfoniformen: Sinfonia svastika. Symfonien blev Louis Glass’ hovedværk, som i en stram form, en stor afveksling i det udtryksmæssige samt en overbevisende arkitektonisk opbygning kombinerer komponistens bedste egenskaber. Symfonien har som antydet sin titel fra teosofien, hvor svastika – det oldindiske hagekors - er symbol for livskredsløbet. Ganske anderledes er den 6. symfoni, Skjoldungeæt (1924), som i sin kantede form og med sit resignerede udtryk fremtræder som et til dels gådefuldt ”indlæg” i den musikæstetiske debat i midten af 1920’erne – en debat, hvor Glass som repræsentant og forkæmper for en romantisk værkæstetik blev konfronteret den unge generations mere nøgterne synspunkter.

I sine sidste år skabte Glass flere markante værker, hvoraf må nævnes to: Episoder af H.C. Andersens Eventyr ”Elverhøj” (1932), som i en raffineret orkestersats skildrer det sitrende liv i det gamle egetræ, samt Trio for violin, bratsch og guitar (1934), som dels i kraft af sin besætning, dels pga. sin meget stramme sats peger i retning af en neoklassicistisk påvirkning. Glass synes med dette værk at have lagt en vis afstand til sine tidligere værker og måske tilstræbt en mere ”moderne” kammermusikalsk udtryksform.

Værker med opusnummer

Anvendte forkortelser:

KHM: Kongelig Hof-Musikhandel

NF: Det Nordiske Forlag

NMF: Nordisk Musik-Forlag

SUDM: Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik (nu: Edition S)

WH: Wilhelm Hansens Musik-Forlag

1. Festmarch for orkester (uropført 1886)

2. Suite for orkester 1. Præludium. 2. Serenade. 3. Scherzo. 4. Tarantella (uropført 1886)

3. Symphonisk Concert for obo og orkester (uropført 1888) (solostemme gået tabt)

4. Fantasistykker for klaver (1. Fri og frank! 2. Forgjæves Formaning. 3. Grublerier. 4. Borte fra Dig! 5. I Regnveir! 6. Gjensynet!) (uropført 1888) (WH)

5. Sonate for violoncel og klaver, F-dur (uropført 1888)

6. Sonate nr. 1 for klaver, E-dur (1891) (WH)

7.  Sonate nr. 1 for violin og klaver, Es-dur (KHM)

8.  Polonaise for klaver, e-mol ((uropført 1891)

9. Foraarsstemning for klaver (WH)

10. Kvartet nr. 1 for strygere, F-dur (1891)

11. Romance og caprice for klaver, venstre hånd (opført 1891)

12. (tomt)

13. Sommerliv. Sange til digte af Henrik Hertz 1. I Skoven (Jeg gik mig i den dunkle Skov). 2. I det Frie (I Skoven vil jeg ikke gåe). 3. Mødet (Min Hjærtenskiær igår jeg såe) (1892)

14. (tomt)

15. Sekstet for strygere, d-mol (opført 1893) (WH)

16. Sange til tekster af J.P. Jacobsen (1. Landskab (Stille, du elskede Kvinde!). 2. I Seraillets Have (Rosen sænker sit Hoved). 3. Det har Seraferne. 4. Det bødes der for. 5. Afsted, min Baad. 6. Evig og uden Forandring) (WH)

17. Symfoni nr. 1, E-dur (1894)

18. Kvartet nr. 2 for strygere, Es-dur (opført 1895) (er formodentlig gået tabt)

19. Trio for violin, violoncel og klaver, e-mol (opført 1894) (WH)

20. I det Fri for klaver (1. Undervejs. 2. I Baaden. 3. Skoveventyr. 4. Bo[r]gruinen. 5. Stormfuld Foraarsmorgen. 6. Inden Døre) (NF)

21. Skitser for klaver (1. Rolig og med Ynde, 2. Blidt og roligt, 3. Friskt og klangfuldt, 4. Livligt og muntert, 5. Med fast Rytme og ikke for hurtigt, 6. Med skælmsk Ynde, 7. Langsomt og sørgmodigt, 8. Med Lune, 9. I langsomt Vals-Tempo) (NF) (udgivet 1896)

22. Kvintet for klaver og strygere, C-dur

23. Kvartet nr. 3 for strygere, a-mol (1896, omarbejdet 1929)

24. An die Kinder. Skizzen für Pianoforte (1. Præludium. 2. Spanske Danse (I-II). 3. Aftenstemning. 4. ”Trofast” skal danse! 5. [***]. 6 Den første Sorg. 7. den store Bastian. 8. Sørgemarsch. 9. Brudevals. 10. Matrosdans (Etude)) (NF)

25. Sonate nr. 2 for klaver, As-dur (1897) (NF)

26. Lyriske Bagateller for klaver (NF)

27. Sommerliv. Suite for orkester (1. Den første Sommerdag. 2. Skovidyl. 3. I Mark og Eng. 4. I Skumringen. 5. Bondegildet (komponeret over originale Motiver)) (WH/SUDM)

28. Symfoni nr. 2 for mandskor og orkester, c-mol (1899)

29. Sonate nr. 2 for violin og klaver, C-dur (1904) (WH)

30. Symfoni nr. 3, D-dur, Skovsymfoni (1900-1901) (WH/SUDM)

31. Frühlingslied for violoncel og orkester (trykt 1903) (WH)

32. (tomt)

33. Nocturne for kontrabas og klaver (1902)

34. Ouverture til Henrik Ibsens skuespil En Folkefjende (1902, omarbejdet 1923)

35. Fantasi for klaver (1904) (SUDM)

36. Kvartet nr. 4 for strygere, fis-mol (opført 1907) (WH)

37. Danmark, ouverture for orkester (uropført 1908)

38. Fünf Lieder (1. Die Rosenknospe (In deine Locken flocht). 2. Augenblicke (Augenblicke gibt es)(Robert Hamerling). 3. Fliegen lernen (Mit Blüten schmückt zum Maienfest). 4. Raum genug (Raum ist mir genug geblieben) (Wilhelm Wackernagel). 5. Wandernder Dichter (Ich weiss nicht, was du sagen will!) (J.v. Eichendorff)) (NMF)

39. Kleine Tonbilder for klaver (WH)

40. Chant d’automne pour violon et piano (udgivet 1912) (WH)

41. Variationer over danske Viser og Sange I-II for klaver (udgivet 1911) (WH)

42. [Sange for mandskor] til tekster af Helge Rode (1. December (Over Bjergets hvide Rande). 2. Sang (O lad min mørke Jubels Pragt). 3. Philosofens Vise (Det var en Nat i Maaneskin)) (opført 1911) (WH)

43. Symfoni nr. 4, e-mol (ca. 1905-1908) (SUDM)

44. Sange (1. Til en Veninde (Der er en Trolddom paa din Læbe) (Emil Aarestrup). 2. Sivkonge (Klaus Nar, jeg har søgt og fundet) (Sophus Michaëlis). 3. En Nyårslåt (En var har sin sorg) (Gustaf Fröding)) (WH)

45. Stimmungsbilder für Pianoforte (1. Wintertag. 2. Kirchenglocken. 3. Nacht) (udgivet 1912) (D. Rahter)

46. Sange (1. Siesta (Hvor lys og sval) (Erik Stokkebye). 2. Strædet ved Malacca (De høje Bjerge blaane) (Aage Matthison-Hansen). 3. Folkevise (I den gyldne Hvede) (Aage Matthison-Hansen). 4. Det nye Foraar (Helge Rode) (udgivet 1918) (WH)

47. Fantasi for klaver og orkester (1913) (WH/SUDM)

48. Landlige Billeder for klaver (1. Hos Landsbysmeden. 2. I Bedstefaders Have. 3. Ænder paa Vej til Dammen. 4. I Kostalden. 5. Igennem den mørke Skov. 6. I Hønsegaarden) (udgivet 1915) (WH)

49. (tomt)

50. Artemis, mimisk drama i to akter (græske billeder). Koreografi: Gustav Uhlendorff (1914-1915)

51. Livets Dans, fantasi for orkester (uropført 1918)

52. Impromptu et Capriccio pour Piano (udgivet 1919) (WH)

53. [Klaverstykker] (1. ?. 2. Sommerminder (Lyse Nætter). 3. Mazurka)

54. Havets Sang for orkester (1920)

55. Sange for klaver (1. Julemorgen. Andante con moto. 2. Under blomstrende Træer. Con moto. 3. Scherzino. Med Lune og Energi. 4. Præludium. Poco con moto. 5. Pastorale. Allegro amabile) (WH)

56. Sange (1. Glæden, Sorgen og Lykken (Dejligst af alle Glæder) (Axel Juel). 2. Blomsterne sove (Sophus Michaëlis). 3. Hymne (Der vandrer de tusinde Sjæle) (William Haste). 4. Violen (Dens Blaa har en Rigdom) (Helge Rode). 5. Foraaret synger (Jeg er Solsortens Søster)(Harald H. Lund)) (WH)

57. Symfoni nr. 5, Sinfonia svastika, C-dur (1920) (WH)

58. Aquareller for klaver (1. Vandmøllen. 2. Visesangeren. 3. Hyrdinden. 4. Vekselsang og Flugt. 5. Processionen) (udgivet 1921) (WH)

59. Sange (1. Til dig – (Til dig, du kjæreste)(Olaf Bull). 2. Spillemand (Jeg ser de særeste Syner) (Richard Østerfelt). 3. Midienat (Nat, Nat, Midienat)(Helge Rode). 4. Hinsides (Hinsides Horisontens gyldne Søm) (Sophus Michaëlis). 5. Drøm (Sagte løsner jeg Båden) (Richard Østerfelt)) (WH)

60. Symfoni nr. 6, Skjoldungeæt (1924)

61. Danse og intermezzi / Eurhytmiske Intermezzi (1. Cereus grandiflorus (Nattens dronning). 2. Das Veilchen (Violen). 3. Tanzenders junges Mädchen, nach Thorvaldsen (Eurhythmisk Intermezzo. Dansende ung Pige efter Thorvaldsen). 4. Der Schmetterling und die Hummel (Sommerfuglen og Humlebien), 5. Fliehende Bacchantin (Bakkantinden))

62. Blade af Aarets Billedbog. Divertimento for orkester (1. Introduktion: Forår. 2. Violen. 3. Det bliver Sommer - . 4. Humlebien og Sommerfuglen. 5. Tranedans. 6. Blomstervals. 7. Mørket falder på - 8. Flagermusen. 9. Det bliver Efterår. 10. I Storm og Regn: Humoreske. 11 Sommerminder) (1932)

63. Blade af Aarets Billedbog. Suite for orkester (1. Introduktion. 2. Violen. 3. Det bliver Sommer. 4. Sommerfuglen og Humlebien. 5. Tranedans. 6. Blomstervals. 7. Flagermusen. 8. I Storm og Regn (Humoreske). 9. Finale)

64. Suite for orkester. Drømmen. Koldinghus (1928)

65. Koncert for violin og orkester (1930)

66. Klaverstykker (1. Pastorale. Moderato. 2. Nocturne. Andante con moto. 3. Ecossaise. Allegro (udgivet 1931) (Kistner & Siegel/SUDM)

67. Episoder af H.C. Andersens Eventyr Elverhøj. Suite for orkester (1931)

68. Naar Storstaden vaagner - . Tonebillede for orkester (Dele: Daggry – Mælkevognen – Vækkeuhret – Ud af Sengen – Hastig Paaklædning – Familien diskuterer ved Morgenkaffen – Chaufføren kalder – Ned ad Trapperne og ud i det travle Storstadsliv) (uropført 1933)

69. Romantisk ouverture (1932)

70. Dannevang. Fantasi for orkester og enstemmigt mandskor (1934)

71. (tomt)

72. [satser for mindre ensemble]

73. Sange for mandskor (: 1. Rococo (Hør, nu vaagner en morgen) (Harald H. Lund). 2. Dansk Foraarslandskab (Duggen ligger paa Græsset) (Jens August Schade). 3. Tudsen og den lille Blomst)

74. Frühlingsregung (Winterlich noch Traumbefangen schläft die Erde) for sangstemme og orkester

75. Romance for violoncel og klaver

76. Trio for violin, viola og guitar (1934) (SUDM)

77. Trio for obo, klarinet og fagot (er formodentlig gået tabt)

Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2. udgave. Aarhus etc.: Erik H. Jungs Forlag, 1917, s. 91-111.

Richard Hove: ”Louis Glass 1864-1936”, Dansk Musiktidsskrift, 11. årg. nr. 4, s. 87-99.

Vagn Kappel: ”Fini Henriques”, Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre. Danske Komponister. København: Jul. Gjellerups Forlag, 1947, s. 354-362.

Sigurd Berg: Træk af dansk Musikpædagogiks Historie. København 1948.

Kai Aage Bruun: Dansk musiks historie fra Holberg-tiden til Carl Nielsen. (Stjernebøgernes Kulturbibliotek). København: Vinten, 1969, bd. 2, s. 285-293.

Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark. København: Politikens Forlag, bd. 3 (1978), s. 163-165.

Erik Abrahamsen: ”Fini Henriques”, Dansk biografisk leksikon (3. udgave), bd. 5 (1980), s. 211f.

Claus Røllum-Larsen: Louis Glass og hans Kompositioner med særligt Henblik paa Sym­fonierne. Specialeafhandling til Magisterkonferens i Musik­­­­­viden­skab ved Københavns Universitet. Roskilde 1980, 276 s.

Claus Røllum-Larsen: "En genopdaget senromantiker" [Louis Glass], Berlingske Tiden­des kronik, 24.5.1982.

Niels Viggo Bentzon: ”Louis Glass og hans ’cirkel’”, Dansk Musiktidsskrift 60, årg. (1985-1986), s. 219-223.

Claus Røllum-Larsen: “Louis Glass”, Den Store Danske Encyklopædi (Danmarks Nationalleksikon), bd.7 (1997), s. 461.

John Fellow: ”Da danske musikere var blevne til børn igen. Om den såkaldte Wüllner-strid og dens forudsætninger i Dansk Tonekunstnerforening fra Charles Kjerulf til Carl Nielsen og Louis Glass”, John T. Lauridsen og Stig T. Rasmussen (red.): Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, bd. 38 (1999), s. 201-290.

Claus Røllum-Larsen: "Glass, Louis Christian August", Die Musik in Geschichte und Gegenwart, anden, udvidede udgave, bd. 7 (2002), sp. 1051-1052.

Claus Røllum-Larsen: "Skovstemninger og stærkt sollys. De to danske komponister  Louis Glass og Carl Nielsens musikalske indføring i de følelser som henholdsvis besjæler og frigør år 1900", Henrik Wivel (red.): Drømmetid. Fortællinger fra Det Sjælelige Gennembruds København. København: Gads Forlag, 2004, s. 78-87.

Claus Røllum-Larsen: „Louis Glass og Carl Nielsen. Modsætninger i dansk musik. Deres forhold belyst hovedsagelig gennem breve fra Louis Glass”, Musikvidenskabelige kompositioner. Festskrift til Niels Krabbe 1941 3. oktober 2006. Redigeret af Anne Ørbæk Jensen, John T. Lauridsen, Erland Kolding Nielsen, Claus Røllum-Larsen under medvirken af Sofie Lene Bak, Jakob K. Meile. (= Danish Humanist Texts and Studies.Volume 34. Edited by Erland Kolding Nielsen). København 2006, s. 591-603.

Symfoni nr. 1 op. 17; Symfoni nr. 5 op. 57: sinfonia svastika
Plovdiv Philharmonic Orchestra, Nayden Todorov
Louis Glass: Symphonies 1 & 5
Danacord DACOCD 544 (2001) CD

Symfoni nr. 3 op. 30; Symfoni nr. 6 op. 60
Plovdiv Philharmonic Orchestra, Nayden Todorov
Louis Glass: Symphonies 3 & 6
Danacord DACOCD 542 (2000) CD

Symfoni nr. 2 op. 28; Fantasi for klaver og orkester op. 47
Plovdiv Philharmonic Orchestra, Nayden Todorov, Romeo Smilkov (klaver)
Louis Glass: Symphony no. 2
Danacord DACOCD 543

Symfoni nr. 4 op. 43
Plovdiv Philharmonic Orchestra, Nayden Todorov, Romeo Smilkov (klaver)
Louis Glass: Symphony no. 4
Danacord DACOCD 541

Strygekvartet nr. 2 op. 23; Strygekvartet nr. 4 op. 36
Zapolski Kvartetten
Louis Glass: String Quartets Nos. 2 & 4
Dacapo 8.224048 (2000) CD/Download

Sonata no. 1 op. 6; Sonata no. 2 op. 25; Piano Fantasy op. 35
Nina Gade (klaver)
Louis Glass: Klaverværker
Dacapo DCCD 9306 (1994) CD/Download