Vilhelm Rosenberg var søn af litteraturhistorikeren og skandinavisten C. F. Rosenberg. Som 12-årig mistede han 1874 sin moder Ane Lovise f. Plum og blev derefter elev på Sorø Akademi, hvorfra han tog studentereksamen 1881. Efter kort tids studier i medicin blev han 1883 optaget på musikkonservatoriet, hvor han bl.a. knyttede venskab med Carl Nielsen, der blev hyppig gæst i det Rosenbergske hjem.
Bekendtskabet med C. E. F. Hornemann fik stor indflydelse på Vilhelm Rosenbergs karriere. 1890-1906 var han knyttet til Hornemanns musikinstitut som lærer i sang og musikteori, hvor han blev en søgt lærer i sang og stemmedannelse. Arbejdet med stemmer førte til korledelse og fra 1892 til 1936 dirigerede han forskellige amatørkor. Som dirigent gjorde han sig også gældende i teaterlivet – først og fremmest som musikdirektør på Dagmar Teatret 1889-91, hvor han også komponerede musik til flere forestillinger.
Trods sin beskedne karriere som komponist og dirigent var Vilhelm Rosenberg en central skikkelse i komponisternes kreds og var bl.a. bestyrelsesmedlem i Dansk Komponistsamfund, Dansk Koncertforening og Dansk Tonekunstner Forening.
(JBR)
