Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil

Liv

Ungdom

Allerede som dreng var C.F.E. Horneman optaget af musik og komponerede ”operaer” (som hans jævnaldrende fætter Asger Hamerik skrev teksterne til). C.F.E. Horneman fik god støtte af sin fader, komponisten og musikforlæggeren Johan Ole Emil Horneman (1809-70), hvis sange stadig er populære (bl.a. Dengang jeg drog af sted og Højt fra træets grønne top). 18 år gammel blev C.F.E. Horneman optaget på konservatoriet i Leipzig, hvor han mødte andre skandinaviske studerende som Edvard Grieg, med hvem han knyttede nært venskab, og Julius Bechgaard.

1860 måtte faderen sælge sin del af Horneman & Erslevs musikhandel og forlag, og C.F.E. Horneman vendte hjem til København. Her etablerede han sit eget forlag med faderen som bestyrer og sig selv som leverandør af danse og salonmusik. Musikken blev ofte udgivet under pseudonym og i nogle tilfælde instrumenteret for Tivolis orkester.

Sammen med bl.a. Edvard Grieg stiftede C.F.E. Horneman musikforeningen ”Euterpe” med det formål at opføre moderne musik. Hans første orkesterværk,  Aladdin ouverturen, blev uropført 1866 i musikforeningen ”Euterpe”. (Iflg. Svenn Lunn i forordet til partituret (1951), Samfundet til Udgivelse Dansk Musik 3. Serie nr. 109.)

Modne år

Med det Ancker’ske legat rejste C.F.E. Horneman 1867 til Tyskland. I Leipzig dirigerede han Aladdin ouverturen og komponerede Ouverture héroïque 1867. Hjemme igen forsøgte C.F.E. Horneman at ernære sig som forlægger og komponist, koncertarrangør og dirigent bl.a. i ”Københavns Koncertforening”, som han stiftede sammen med Otto Malling. Det blev dog først og fremmest som pædagog og med årene leder af og klaverlærer på det musikinstitut, der kom til at bære hans navn, at han kunne skaffe sig et udkomme.

C.F.E. Horneman havde svært ved at slå igennem som komponist af seriøse værker i det af Gade og Hartmann dominerede københavnske musikliv. Det betød bl.a. at hans hovedværk, operaen Aladdin, først blev fuldført 1888 – 24 år efter ouverturen var komponeret. Det voldsomme arbejdspres forårsaget af hans mange, ofte kuldsejlede, initiativer var med til at undergrave hans helbred og forbitre hans sidste år, hvor scenemusikken til Holger Drachmanns Gurre (1902) står som hans væsentligste komposition.

Læs mere om C.F.E. Hornemans scenemusik til Gurre her

(JBR)

Værker

C.F.E. Horneman står som et af de store komponisttalenter, der aldrig kom til fuld udfoldelse. Konstante økonomiske problemer tvang ham til bruge tid på salon- og dansekompositioner eller arrangementer, som kunne skaffe indtægter til hans forlag eller sælges til andre. Hans virke som klaverpædagog og med årene direktør for sit eget ”musikinstitut” røvede også tid fra kompositionsarbejdet. Det er karakteristisk at hans hovedværk, operaen Aladdin, var mere end 20 år under vejs. Dertil kom at C.F.E. Horneman havde et stridbart sind der gav sig udtryk i talrige kritiske eller polemiske avisindlæg og skaffede ham mange fjender. Han lagde sig ud med Gade, og derefter var såvel Musikforeningen som Konservatoriet lukket land for ham.

Alt dette betyder, at mange af de ”store” værker – symfonier, koncerter, kvartetter, sonater – er sparsomt repræsenteret eller helt mangler i værklisten. Og at lejlighedskompositioner som kantater og teatermusik vejes desto tungere. Når C.F.E. Horneman alligevel står som en af de betydeligste danske komponister fra overgangen mellem 1800- og 1900-tallet vidner det om hans format.

Læs mere om C.F.E. Hornemans instrumental-, vokal og teatermusik her

(JBR)

ØVRIGT MATERIALE

Se ufuldstændig værkliste fra wikipedia her

Musikalske genrer

Instrumentalmusik

C.F.E. Hornemans tidlige instrumentalværker vidner ikke alene om en tekniske kunnen, han havde erhvervet sig i Leipzig under studieårene, men også om et overraskende modent og personligt talent. Allerede 1861 komponerede C.F.E. Horneman sin strygekvartet nr. 2 i D-dur der efter uropførelsen 1956 blev karakteriseret som ”muligvis […] den bedste danske romantiske kvartet” (Sven Lunn i Aschehougs Musik Leksikon, 1957).

Mens klassiske træk endnu præger kvartetten er det romantiske mere fremherskende i de to ouverturer fra 1860’erne, Aladdin ouverturen og Ouverture heroïque. Aladdin ouverturen med sin Mendelssohn inspirerede tematik og mindelser om Weber og Marschner i form og instrumentation er stadig på danske orkestres repertoire. En tredje Ouverture symphonique gik tabt ved Tivolis koncertsals brand 1943.

Vokalmusik

Mens anerkendelsen af C.F.E. Hornemans instrumentalmusik lod vente længe på sig, var der i samtiden større forståelse for hans vokalmusik. Han fik bestillinger på en række kantater og sange for solo, kor og orkester. Værkerne blev opført ved højtidelige lejligheder som indvielsen af Koncertpalæet (1887) og Tivolis koncertsal (1902), 100-året for Hartmanns fødsel (1905) og Universitetets Mindefest for Chr. IX (1906) med sangen Vort Hjem, du danske Jord. Desuden komponerede C.F.E. Horneman solosange og duetter.

Teatermusik

Allerede ved 2. opførelsen af Aladdin ouverturen i musikforeningen ”Euterpe” maj 1866 titulerede C.F.E. Horneman sit værk som ”Ouverture til Operaen Aladdin”. Men først da Det Kgl. Teater manglede en opera til Chr. IX.s regeringsjubilæum i 1888, fik C.F.E. Horneman bestilling på – i huj og hast – at komponere Aladdin færdig. Teatrets indstudering af værket i beskåret form og under komponistens protest blev en eklatant fiasko. Men senere opførelser beviste værkets bærekraft.

Til Dagmarteatret komponerede C.F.E. Horneman scenemusik til bl.a. Holger Drachmanns Esther (1889) og Paludan-Müllers Kalanus (1890, opf. 1902) og til Det Kgl. Teater Kampen mod Muserne efter Gjellerups satiriske Thamyris (1897, opf. 1908). I disse værker – især i Kalanus og Kampen mod Muserne – viser C.F.E. Horneman sig for alvor som den danske komponist, der peger frem mod Carl Nielsen. C.F.E. Horneman demonstrerer en egensindighed og styrke gennem uortodokse stemmeføringer og akkordforbindelser der i originalitet ikke står tilbage for ungdomsvennen Griegs. Det forklarer Carl Nielsens karakterisering af ham som: ”Flammen, den klare Flamme, den skillende Ild i den danske Musik, Ilden som smelter alt det falske og fortærer det uægte.” (Citeret efter Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse, 1917, s. 47.)

(JBR)

Scenemusik: Gurre-musikken

13 år efter uropførelsen af C.F.E. Hornemans Aladdin ydede Det Kgl. Teater endelig værket retfærdighed med en opførelse, hvor Vilhelm Herold sang hovedpartiet. Denne gang blev det en succes. Det Kgl. Teater kvitterede ved at lade C.F.E. Horneman skrive musik til Holger Drachmanns Gurre.

Skuespillet var tidligere blevet opført i Christiania med musik af Nationaltheatrets kapelmester Johan Halvorsen, og temaet var heller ikke ukendt i dansk sammenhæng: Asger Hamerik og Lange-Müller havde begge digtet og komponeret værker om Kong Valdemars kærlighed til Tove (1864-65, hhv. 1878), J. P. Jacobsens digtcyklus Gurresange var blevet sat i musik af Gustav Helsted (1888-90), og i udlandet komponerede Arnold Schönberg på sine Gurre-lieder, mens C.F.E. Horneman arbejdede på sit partitur.
Ved siden af Schönbergs værk er det kun C.F.E. Hornemans Gurre, der har overlevet. Dette først og fremmest i kraft af den suite bestående af ouverturen og forspil til 2., 4. og 5 akt, som C.F.E. Horneman sammensatte til koncertbrug.

Gurre-suiten

Suiten repræsenterer et højdepunkt i dansk romantisk orkestermusik hvad angår instrumentation, og den udfylder med sine fire satser en symfonisk form:
1. sats inddrager melodistof fra folkevisen Tovelille i et subtilt motivspil, men de to mellemsatser skildrer kærligheden mellem Valdemar og Tove og Toves ligfærd med brede cantilener i fint afstemte tredelte former.
Finalen I Skoven ved Gurre lyder som om C.F.E. Horneman har lyttet til ”Sommervindens vilde Jagt” hos I. P. Jacobsen og genoplever kærlighedsdramaet med naturlyrikkens på en gang afklarede og æggende udtryk.

Gurre-suiten er en fuldgyldig erstatning for den nationalromantiske symfoni, som C.F.E. Horneman aldrig fik komponeret.

(JBR)

ØVRIGT MATERIALE

Se partitut fra Gurre-suiten her

Værkliste

Værkfortegnelse efter Jürgen Balzer

Operaer

Aladdin (Tekst: Benjamin Feddersen), 1888.

Kalanus (Tekst: Paludan-Müller), Samfundet til Udgivelse af dansk Musik 1904-05.

 

Teatermusik

 

Esther (Tekst: Holger Drachmann), 1889.

Barberen i Sevilla (Tekst: Beaumarchais), Wilhelm Hansen 1894.

Kong Hjarnes Skjald (Tekst: Karl Gjellerup). Wilhelm Hansen 1897.

Gurre (Tekst: Holger Drachmann), 1902.

Kampen med Muserne (Tekst: Karl Gjellerup), Samfundet til Udgivelse af dansk Musik 1907.

Dommeren i Zalamanca. Wilhelm Hansen u.å.

 

Korværker

Lyrisk Suite. o. 1878.

De tre Sange (Tekst efter Uhland). o. 1887.

Kantate … Tivolis Koncertsal 1902.

Kantate … Hartmanns 100 års dag 1905.

Kantate … Sørgefest Chr IX 1906.

 

Orkesterværker

Aladdin ouverture. 1864.

Ouverture héroique. 1866.

Gurre suite. Wilhelm Hansen u.å.

Valfarten f. bar. og ork. Wilhelm Hansen u.å.

 

Sange

Lebens-Lieder und Bilder (Tekst: Chamisso).

Digte (Tekst: Emil Aarestrup).

Vier Gedichte (Tekst: Uhland).

Fünf Gedichte (Tekst: Uhland).

Lyrische Duette.

 

 

Litteratur

Gerhard Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917

Erik Abrahamsen i DBL2 bd. 10, 1936

Sven Lunn: C. F. E. Horneman i: Dansk Musiktidsskrift 1940 nr. 10,
Læs artiklen her

Mogens Wenzel Andreasen: Musikalsk byvandring. 34 klassiske komponister i 1800-tallets København. 2009.

Discografi

Udvalgte indspilninger:

Christian Horneman: Theatre Music

Ålborg Symfoniorkester, Owain Arvel Hughes, dirigent
BIS CD-749 (1998) CD
Link til BIS

String Quartet No. 2 in D major (1861)
Copenhagen String Quartet
FRIEDRICH KUHLAU & C.F.E.HORNEMAN: String Quartets
DACAPO 8.224016 (1994), CD
Link til Dacapo

Christian Frederik Emil Horneman
Foto: Det Kongelige Bibliotek

C.F.E. Horneman

Fulde navn:

Christian Frederik Emil Horneman

Født:

17.12 1840, København

Død:

08.06 1906, København

Uddannelse:

Undervisning af faderen J. O. Emil Horneman. Optaget på konservatoriet i Leipzig (1858-60): undervisning af bl.a. Ignaz Moscheles og Moritz Hauptmann (klaver, komposition og teori)

Øvrige beskæftigelser:

Musikforlægger. Medstifter af musikforeningen ”Euterpe” (1865-67). Medstifter af ”Københavns Koncertforening” (1874-93). Leder af ”C.F.E.Hornemans Musik-Institut” (konservatorium) 1880-1906

Forlag:

Tidlige værker på eget forlag (Chr. E. Horneman 1861-75).
Derefter på Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik og Edition Wilhelm Hansen.

Profil oprettet:

26. maj 2010
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.