Ungdom
Allerede som dreng var C.F.E. Horneman optaget af musik og komponerede ”operaer” (som hans jævnaldrende fætter Asger Hamerik skrev teksterne til). C.F.E. Horneman fik god støtte af sin fader, komponisten og musikforlæggeren Johan Ole Emil Horneman (1809-70), hvis sange stadig er populære (bl.a. Dengang jeg drog af sted og Højt fra træets grønne top). 18 år gammel blev C.F.E. Horneman optaget på konservatoriet i Leipzig, hvor han mødte andre skandinaviske studerende som Edvard Grieg, med hvem han knyttede nært venskab, og Julius Bechgaard.
1860 måtte faderen sælge sin del af Horneman & Erslevs musikhandel og forlag, og C.F.E. Horneman vendte hjem til København. Her etablerede han sit eget forlag med faderen som bestyrer og sig selv som leverandør af danse og salonmusik. Musikken blev ofte udgivet under pseudonym og i nogle tilfælde instrumenteret for Tivolis orkester.
Sammen med bl.a. Edvard Grieg stiftede C.F.E. Horneman musikforeningen ”Euterpe” med det formål at opføre moderne musik. Hans første orkesterværk, Aladdin ouverturen, blev uropført 1866 i musikforeningen ”Euterpe”. (Iflg. Svenn Lunn i forordet til partituret (1951), Samfundet til Udgivelse Dansk Musik 3. Serie nr. 109.)
Modne år
Med det Ancker’ske legat rejste C.F.E. Horneman 1867 til Tyskland. I Leipzig dirigerede han Aladdin ouverturen og komponerede Ouverture héroïque 1867. Hjemme igen forsøgte C.F.E. Horneman at ernære sig som forlægger og komponist, koncertarrangør og dirigent bl.a. i ”Københavns Koncertforening”, som han stiftede sammen med Otto Malling. Det blev dog først og fremmest som pædagog og med årene leder af og klaverlærer på det musikinstitut, der kom til at bære hans navn, at han kunne skaffe sig et udkomme.
C.F.E. Horneman havde svært ved at slå igennem som komponist af seriøse værker i det af Gade og Hartmann dominerede københavnske musikliv. Det betød bl.a. at hans hovedværk, operaen Aladdin, først blev fuldført 1888 – 24 år efter ouverturen var komponeret. Det voldsomme arbejdspres forårsaget af hans mange, ofte kuldsejlede, initiativer var med til at undergrave hans helbred og forbitre hans sidste år, hvor scenemusikken til Holger Drachmanns Gurre (1902) står som hans væsentligste komposition.
Læs mere om C.F.E. Hornemans scenemusik til Gurre her
(JBR)