Henning Rechnitzer-Møller slog sig efter musikstudier i Tyskland ned i Berlin, hvor han virkede som journalist og korrespondent til en række danske aviser. Han var organist ved Den danske Kirke i Berlin 1934-39. Han spillede desuden en fremtrædende rolle i den lokale afdeling af det danske nazistparti (DNSAP)[1], og lejlighedsvis virkede han som privatorganist for Hermann Göring.
I løbet af 1930'erne tog han afstand fra det nazistiske styre[2] og ved udbruddet af 2. verdenskrig vendte Henning Rechnitzer-Møller vendte tilbage til Danmark. Han tog dansk organisteksamen og virkede fra 1941 som organist ved Kristkirken i København.
Stilistisk var Henning Rechnitzer-Møller senromantiker og beundrer af Wagner. Han følte sig i lighed med sin lærer Asger Juul i modsætning til de reformbestræbelser, der prægede kirkemusikken og orgelbevægelsen.
Henning Rechnitzer-Møllers hovedværk er operaen Die Krone (Grosses Schauspielhaus, Berlin 1926). Han har desuden komponeret en symfonisk fantasi op. 43, kammermusik (bl.a. Frühlingsphantasie f. violin og klaver op. 32) og sange.
(JBR)
Noter
