Asger Juul blev student i Århus 1892 og studerede derefter medicin. 1898 afbrød han medicinstudiet og tog privatundervisning i musik hos Gottfred Matthison-Hansen og Tekla Wandall.

1904 rejste Asger Juul til Leipzig hvor han studerede hos Hugo Riemann og blev stærkt optaget af Thomanerkorets Bach-opførelser. Han studerede barokkens og renæssancens kirkemusik, især Palestrinas værker, som blev inspirationskilde for hans egen musik. Men Asger Juul stræbte ikke efter en videnskabeligt funderet genoplivelse af den gamle kirkemusik, derimod er der tale om en personlig tilegnelse af ånden fra de gamle mestre. Dermed kom han i modsætning til Thomas Laub og kredsen om ham.

Fra 1906 var Asger Juul musikanmelder ved Kristeligt Dagblad, og 1910 blev han kantor (organist 1915) ved Matthæus Kirke, København. Kort før sin død i 1919 blev han udnævnt til kantor ved Roskilde domkirke, men nåede ikke at tiltræde stillingen.

(JBR)

Asger Juuls hovedværk er det tre bind store Aandeligt Sangværk med 175 numre, som han udgav 1915-17. Det rummer foruden en symfonisk prolog salmer og menighedssange, solosange, vekselsange og kor til kirkelig brug.
I dette værk forsøger Asger Juul at forene en harmonik, der er præget af ungdommens begejstring for Wagner og studierne hos Hugo Riemann, med inspirationen fra renæssancens a cappella sang.

Asger Juuls verdslige kompositioner er friere og omfatter bl.a. Verdens dejligste Rose (1915) efter H.C. Andersen.

(JBR)

Gerhard Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917

Emilius Bangert: Nekrolog i MUSIK 3. årg. s. 43

Sven Lunn i: DBL2 bd. 12, 1937