Camillo Carlsen begyndte allerede som barn at dyrke musik og kunne som 13-årig give undervisning i violin og klaver.
Sine tidligste kompositioner skrev han som 14-årig, og 17 år gammel fik han friplads på Musikkonservatoriet 1893, hvor han havde Valdemar Tofte som violinlærer. Orglet blev hans hovedinstrument, og Gades efterfølger som konservatoriets direktør, Otto Malling blev sammen med Matthæuskirkens organist, komponisten Johan Adam Krygell hans lærere og mentorer. Malling indførte Camillo Carlsen i den omkring århundredeskiftet moderne orgelmusik som Malling selv bidrog til på internationalt niveau. Krygell brugte ham som vikar i Sct. Matthæus Kirke så han fik erfaring i kirkespillet.
Da Kristkirken blev indviet 1900 ved delingen af Sct Matthæus Kirkes sogn fik Camillo Carlsen embedet som organist og kantor i den ny kirke. Det beholdt han til 1911 hvor han efterfulgte Waage Matthison-Hansen som domorganist i Roskilde, indtil han blev pensioneret 1946.
Sideløbende med sine embeder var Camillo Carlsen en efterspurgt koncertorganist i Danmark og en beundret improvisator. Som kirkemusiker præluderede han ofte over dagens tekster og lod sit akkompagnement til salmesangen illustrere salmens skiftende strofer.[1]
Noter
[1] Se interview i Roskilde Tidende 1946 citeret i Claus Røllum-Larsens noter til cd-udgivelsen af Camillo Carlsens orgelværker på dacapo 8.224089.