Da Otto Malling døde 1915 stod han i Kbh's musikliv som den centrale konservative skikkelse: Gades efterfølger på Konservatoriet, Hartmanns efterfølger ved Frue Kirkes orgel og et bolværk mod de fornyelser af kunstmusikken, som Carl Nielsen tegnede, og den reformation af kirkemusikken, der var Thomas Laubs indsats.

Eftertiden huskede ham som en konservativ bagstræber og glemte at han i sine yngre år havde været blandt de førende i oppositionen mod Gades og Hartmanns allerede dengang konservative musikpolitik.

Unge år

Efter konservatorieårene indledte Otto Malling en karriere som dirigent. Han vandt sig hurtig anerkendelse som leder af Studentersangforeningen og fornyede korets repertoire, bl.a. med egne værker.

Otto Mallings interesse for samtidens internationale ny musik førte til, at han sammen med C. F. E. Horneman, Jakob Fabricius og Grieg i 1874 stiftede ”Koncertforeningen”. Koncertforeningens formål var at opføre nye udenlandske, ikke mindst franske, værker, der var for moderne for Gades musikforening. Otto Malling blev Koncertforeningens faktiske leder og faste dirigent, og den franske påvirkning mærkes både i hans instrumentalmusik fra denne tid og i hans senere lærebog i instrumentation.

Modne år

Omsvinget i Otto Mallings stilistiske udvikling begyndte i 1880’erne, da han blev lærer på Konservatoriet. Det forstærkedes i løbet af 90’erne, hvor han arvede Gades professorat i komposition på Konservatoriet (1890) og efterfulgte Laub som organist i Helligåndskirken (1891). Da Koncertforeningen lukkede 1893 helligede Otto Malling sig kirkemusikken og det akademiske arbejde som professor og (fra 1897) daglig leder af Konservatoriet.

Den sidste snes år af sit liv skrev Otto Malling kun få værker til koncertsalen og teatret (bl.a. en klaverkvartet op. 80, 1903, og balletmusikken Askepot op. 90, 1908 opført 1910). I stedet komponerede han hovedsageligt kantater, sange, salmer og ikke mindst orgelværker.
Orgelværkerne vandt europæisk udbredelse gennem udgivelsen på Wilhelm Hansen og blev spillet i bl.a. Holland, England og Frankrig.

I Danmark var Rued Langgaard en af de få betydelige komponister, der fulgte Otto Mallings eksempel med programmatiske orgelværker i senromantisk tradition. Rued Langgaard opførte også Otto Mallings orgelmusik.

(JBR)

Musik for koncertsalen

Som komponist var Otto Malling praktisk anlagt og skrev gerne værker som han så muligheder for at få opført. Derfor dominerer korværker, symfonisk musik og kammermusik produktionen i de år, hvor Otto Malling som dirigent for Studentersangerne (1875-84) og Koncertforeningen (1874-93) havde væsentlig indflydelse på repertoiret.
Eftertiden har bedømt disse værker som ”akademiske” og ”uden overvældende fantasi” (Schiørring: Musikkens Historie i Danmark, 1978). I stilistisk henseende bringer de da heller ikke meget nyt, og en vis tomgang i det tematiske arbejde kan virke trættende. Til gengæld har værkernes artistiske kvaliteter betydet, at der i de seneste år er begyndt at komme interesse for dem.

Kirkemusik

Den musikalske beskæftigelse, som Otto Malling satte højest, skal have været arbejdet som organist i Helligåndskirken og fra Hartmanns død 1900 i landets hovedkirke, Københavns Domkirke.

Det var også det område, hvor Otto Malling ydede sin kunstnerisk mest bemærkelsesværdige og i samtiden højst skattede indsats: nemlig som komponist af talrige ”stemningsbilleder” for orgel. De blev samlet i programsuiter med religiøst indhold og titler som Christi Fødsel (op. 48, 1892), Af Christi Liv (op. 63, 1897), Paulus (op. 78, 1903) eller Frelserens syv Ord paa Korset (op. 81, 1904).

Otto Mallings programsuiter tilhører en genre der blev lagt for had af de teologiske og kirkemusikalske retninger, som dominerede Danmark i det 20. århundrede. Først i århundredets slutning er genren igen ved at blive accepteret, bl.a. med Messiaens orgelværker.

Læs mere om Otto Mallings orgel og klavermusik her

(JBR)

Øvrigt materiale

En værkfortegnelse over Otto Mallings 90 opus findes i Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse, Aarhus 1917 s. 381

Otto Malling var en fremragende pianist og organist. Det mærkes i de værker, hvor hans egne instrumenter har hovedrollen: klaverkoncerten, klavertrioen og Stemningsbillederne for orgel.

Klaverkoncert

Otto Malling spillede selv solostemmen i sin klaverkoncert i c-mol op. 43 (1890) ved uropførelsen i København og ved senere opførelser i udlandet, bl.a. i St. Petersborg.
Stilistisk kan klaverkoncerten minde om klassicismen i samtidens franske musik (Saint-Saëns) og Tjaikovskijs Serenader eller Rokoko variationer, men den har sin styrke i klaverbehandlingen, der forener behersket virtuositet med et koncerterende spil mellem soloinstrument og orkester.

Klavertrio

Det artistiske er også et fremtrædende element i klavertrioen op. 36 (1889). Værket består formalt af fire traditionelle satser, men bæres af et koncerterende spil mellem de tre musikere: klaveret dominerer 1. sats, violinen 2. sats, celloen 3. sats, mens alle tre forenes i et ligeværdigt samspil i finalen.
Det er elegant og i de bedste momenter spirituel musik, der i hænderne på dygtige musikere er på europæisk niveau.

Orgelværker

Otto Mallings ”stemningsbilleder” for orgel er udtryk for en fransk indflydelse, der i slutningen af 1800-tallet spillede en vis rolle i Københavns kirkemusik. Ikke mindst takket være den i Paris uddannede organist Gustav Helsted.

I Jesuskirken i Valby kunne Gustav Helsted demonstrere ny fransk orgelmusik på et pragtfuldt orgel bygget af den franske mester Aristide Cavaillé-Coll, som brygger Jacobsen havde udstyret kirken med.
César Francks orgelværker er ideelle til dette instrument der også er fremragende til Charles Widors symfoniske orgelmusik. Såvel Francks nuancerede og originale harmonik som Widors symfoniske teknik høres i Otto Mallings sene orgelværker.
F.eks. knyttes de indledende satser af Paulus sammen af et gennemgående tema, der følger Paulus’ udvikling fra forfølger til forkynder af kristendommen. Forkyndelsens mange dramatiske situationer skildres udtryksfuldt med dristige akkordforbindelser. Det er flot musik, ”katolsk” i farven, men Otto Malling glemmer ikke sin lutheranske baggrund. Den klinger i de salmemelodier som han fletter ind i forløbet.

(JBR)

streaming

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo Records.

Værker i uddrag efter Gerhard Lynge: Dansk Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse (1917) og Wikipedia

1881 Sange for damekor og orkester op. 8

1882 Det bundne Liv og Huldrens Løfte f. soli, kor og ork. op. 9

1883 Sange for mandskor, op. 18

1884 (udgivelsesår Samfundet) Symfoni d-mol, op. 17

1884 Koncertfantasi, op. 20 (violin og orkester)

1885 Prolog til Den gyldne Legende f. soli, kor og ork. op. 25

1886 Koncertouverture op. 29

1888 Festmarch f. ork. op. 32

1889 2 orgelpræludier op. 33

1889 Klavertrio a-mol, op. 36

1889 Sange for damekor og orkester op. 38

1889 Klaverkvintet op. 40

1890 Suite f. ork. Balletscener op. 42

1890 Klaverkoncert c-mol, op. 43

1891 Sange for mandskor op. 44

1891 Det hellige Land f. soli, kor og ork. op. 46

1892 Christi Fødsel op. 48 (orgel)

1893 Oktet f. strygere op. 50

1893 Scenes orientales f. ork. op. 51

1894 Christi Død og Opstandelse op. 54 (orgel)

1894 Faust suite f. violin og klaver op. 55

1894 Strygekvartet op. 56

1894 Violinsonate op. 57

1895 Es war einmal ein König f. soli, kor og ork. op. 58

1895 Absalon f. soli, kor og ork. op. 59

1895 Stormen paa København op. 60 (sang og orkester)

1895 Sange for damekor, strygere og klaver op. 61

1896 Knud den Helliges Død f. soli, kor og ork. op. 62

1897 Af Christi Liv op. 63 (orgel)

1897 Kirkeårets Festdage op. 66 (orgel)

1897 Bilder aus den vier Jahreszeiten f. violin og klaver op. 68

1897 Jomfru Maria op. 70 (orgel)

1899 Antifoni f. bl. Kor op. 72

1901 Sange for mandskor op. 73

1901 Requiem op. 75 (orgel)

1903 Paulus op. 78 (orgel)

1903 Klaverkvartet op. 80

1904 De syv Ord på Korset op. 81 (orgel)

1905 Sange for blandet kor op. 83

1907 Die heiligen drei Könige op. 84 (orgel)

1908 Ved kirkelige Lejligheder op. 88 (orgel)

1908 Askepot op. 90 (ballet)

1910 Stimmungsbilder nach Davids Psalmer op. 89 (orgel).

1915 Et Suk gennem Verden gaar f. soli, kor og ork. op. 93

 
Desuden  sange m. klaver eller ork., religiøse sange, klaverværker og kantater.

Anvendt litteratur

Gerhard Lynge. Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. 2/1917 med værkfortegnelse

Richard Hove i DBL2 bd 15, 1938

Mogens Wenzel Andreasen: Musikalsk byvandring. 34 klassiske komponister i 1800-tallets København. 2009

Udvalgte indspilninger:

Efterklange fra Davids Psalmer op. 89
Niels Erik Aggesen (orgel)
Dansk Guldaldermusik for orgel
Point, CD-udgivelser fra Trinitatis Kirke
Mere info her

Piano Concerto og Piano Trio
Danish National Chamber Orchestra, Amalie Malling (klaver), Elisabeth Zeuthen Schneider (klaver), Petter Sundkvist (dirigent)
Dacapo 8.224114 (1999), CD
Link til Dacapo

Works for Organ: Paulus & Frelserens syv ord på korset
Mogens Dahl (dirigent), Helge Gramstrup, The Jutland Chamber Choir
Dacapo 8.224023 (1996), CD
Link til Dacapo