Thorvald Aagaard blev efter nogle års private studier i violin med Carl Nielsen som lærer optaget på Musikkonservatoriet, hvor han bl.a. studerede violin og orgel. Efter konservatorieårene 1900-1902 fortsatte han som privatelev af Carl Nielsen nu med fagene kontrapunkt og komposition (1903-05) og supplerede undervisningen med timer i musikhistorie hos Thomas Laub (1904-05). Dermed var Thorvald Aagaard skolet ind på den bane han skulle følge resten af livet som organist og højskolelærer i Ryslinge. Her blev han en af landets stærkeste kræfter i udbredelsen af den reform af sange og salmer, som Carl Nielsen og Thomas Laub satte i gang.
Thorvald Aagaards hovedindsats blev reformeringen af højskolesangen som han prægede som medudgiver af Folkehøjskolens Melodibog (1922) sammen med Carl Nielsen, Laub og Oluf Ring. Som komponist bidrog han med adskillige melodier, bl.a. til så kendte sange som Sneflokke kommer vrimlende komponeret 1916 og udgivet 1. gang i samlingen Ni Viser til tekster af Jeppe Aakjær sammen med f.eks. Spurven sidder stum bag Kvist og Han kommer med Sommer. Som salmekomponist fulgte Thorvald Aagaard Laubs forbillede med melodier (ofte til tekster af Grundtvig) der i rytmisk og tonal henseende tilnærmede den reformatoriske kirkesang.
Ud over salmer og sange komponerede Thorvald Aagaard en del korværker hvor mange er kantater til givne lejligheder. Han skrev kun få instrumentalværker, hvoraf de fleste er orgelpræludier i Laubs ånd beregnet til gudstjenestebrug.
(JBR)
