Et stort talent, en dygtig komponist og dertil en grænsesøgende personlighed, der med og uden vilje spændte ben for talentet og dygtigheden.
Morten Skovgaard-Danielsen voksede op i Odense. Fra en barndom med musikalsk børnehave og glæde ved de store klassiske værker, voksede en komponist frem der, med inderligheden på plads, fik en brat opvågnen, da han kom på konservatoriet i København. Han var med egne ord nødt til at holde op med at komponere, for at finde sig selv som komponist. Ikke desto mindre excellerede han som kompositionsstuderende, var teknisk dygtig, og havde et behov for at imponere sin omverden med brillans; og det gjorde han.
En utilpasset energi og trang til at vise sig som andet og mere, gav plads til en markant ko-vending i det kompositoriske, og han vendte sig i årene inden sin debutkoncert i retning af rock-, grunge- og pop-musikkens mere direkte udtryk: Energien kom til udtryk både i det tekniske og strukturelle, men i særdeleshed i live-koncertens dunkende nu. Nirvana-sangeren Kurt Cobains tekster, og det sorte, det vilde og snavsede fik genklang i Skovgaard-Danielsen egne værker, med inderlig skønhed og megen larm til følge. En ven sagde om ham ”Han lod demonstrativt være med at bruge sine egen evner”, og han kaldte sig selv et fjols, fordi han til enhver tid stræbte efter det perfekte og omgående smed det ud.
Morten Skovgaard-Danielsens debutkoncert i 2001 gav genlyd, fordi han, som en af de første herhjemme i Danmark, arrangerede koncerten som et langt forløb, hvor hvert værk spillede sin rolle i koncertens helhed – koncerten som et værk i sig selv. Visionært fik Morten Skovgaard-Danielsen sparket gang i en trend, der stadig i 2010’erne er kilde til nyskabelser og eksperimenter i det danske musikliv.
Morten Skovgaard-Danielsen arbejdede med formen, eller mod den, og var med til at udvide begreberne for, hvad man kan og ikke kan til koncerter og på cd’er. Han deltog i samarbejder med andre komponister (fx. Jexper Holmen og Ejnar Kanding) og med musikere (fx. Contemporanéa og Frode Andersen) og han skrev tekster og digte.
Rockmusikkens direkte kommunikation stillet over for den poetiske eksistentialismes tyngde var et konstant modsætningsforhold i Morten Skovgaard-Danielsens liv og kunstneriske virke, og selvom det måske på nogle punkter var et kunstnerisk frugtbart modsætningsforhold, så var det også en del af det, der sled mennesket Morten Skovgaard-Danielsen i stykker. Han tog sit eget liv i efteråret 2009.
Skarp intelligens overfor smertefuld følsomhed; verbalt og intellektuelt overskud overfor trangen til at skrige, skabe utryghed og provokationer; alkohol, ”Never Look Back”-attitude og jagten på det rene udtryk – det er alt sammen en del af Morten Skovgaard-Danielsens eftermæle.
