Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Loïc Destremau

Liv og Musik

Jeg er en dansk-fransk komponist bosat i København og arbejder hovedsageligt i et krydsfelt mellem instrumental og multimedie-konstellationer for solo-perfomere, små og større ensembler. 

De seneste år har jeg haft glæden at arbejde i det Nordiske og Centraleuropæiske ny-musik-miljø ved festivaler som Warsaw Autumn, Impuls, Darmstädter Ferienkurse, NOW! Essen, Nordiske Musikdage, UNM, Klang, Open Days med blandt andre Oslo-, Århus- og Athelas Sinfonietta, Uusinta-, Esbjerg- og Figura Ensemble samt ensemble recherche, -Dasein og -Storstrøm. 

Jeg er opvokset på Sydsjælland i Vordingborgområdet, hvor jeg gik til klaver og samspil. Min musikalske baggrund formede sig af diverse genrer, idet jeg medvirkede i forskellige bands i en længere årrække. Samtidig eksperimenterede jeg på egen hånd med elektronisk musik og miniature-kompositioner for tasteinstrumenter. Senere begyndte jeg også at spille orgel og læste til organist på kirkemusikskolen i Roskilde i mine teenageår. 
  Med rødder i klassisk, rytmisk og kirkemusik endte jeg dog i 2012 med at gå mine egne veje mod et kreativt fokus og søgte så ind og blev optaget på komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus ved Niels Rønsholdt og Simon Steen-Andersen

I min studietid var jeg begejstret for DJMs tværæstetiske atmosfære, der rummer elektronisk, klassisk, ny, world og rytmisk musik. Multituden af indtryk ansporede mig til at afprøve idéer i mange retninger. Det medførte et arbejde med elektronik, video, lys, præpareringer, gadgets, hjemmebyggede ting og sager, musikteater, alm. koncertform, klassisk instrumentalt, konceptuelt mm.

Udvalgte værker

Udvalgte værker

No Musical Equivalent (2019)
Leonard Bernstein holdt i 70'erne et langt foredrag på Harvard "The Unanswered Question" om forholdene mellem musik og sprog. Værket tager udgangspunkt i og udfordrer et af hans mest manifesterende udsagn: "To put it as clearly as possible - there's no musical equivalent for the sentence I'm now speaking". No Musical Equivalent 

Counter Instrumental #2 (2018)
Når musik bevæger sig mellem tre medier. Musikernes bevægelser, den akustiske lyd og dets skyggebillede fra et sæt højtalere.  
Counter Instrumental #2

 

Saxocloned (2017) 

– solosaxofonens lydskygge løsriver sig og man oplever, at saxofonen spiller flerstemmigt, selvom det fysisk og akustisk er umuligt – men der er et audio-scenisk trick. 




Mutual Intelligibility (2016) 
– gråzonen mellem musik, sprog og digte sættes i audio-visuelt spil komplementeret af scenens to strygere, der fungerer som oversættere, fortolkere og medie-bindende led. Mutual Intelligibility


COM unTime (2015)
 
– hyper-kollage af diverse musikgenrer fra mange lande og tider – et katalog af verdensmusik og verdenens musik komprimeret ned i et rastløst zappende playback track stillet overfor et klassisk musikensemble, som svarer igen med et kontrasterende og alligevel komplementerende lydbillede: 

Faulty Waterwork (2014) 
– et akvarium udvikler sig til et instrument, der gradvist ændrer sig fra at være tomt men oplyst, til at være mere og mere fyldt med vand men formørket. Det stigende vand opsluger nemlig lyde, objekter og selv scenens eneste lys imens et elektronisk medium overtager akvariets akustiske tilstand til et forvrænget lydbillede med musikhistoriske og elementære referencer. Faulty Waterwork

Less is more or less more (2013) 
– med et næsten urmusikalsk udgangspunkt kontrasteres guitarens klangmuligheder overfor det virtuose, som af sig selv bryder ud af de svævende lydbilleder og ender med at forvrænge sig selv og blive til klangenes skyggelyde i form af støj og impulser.

 

Île de Sonorité II (2012)
– et studie i langsomme og gradvise transformationer af forskellige teksturer, men som pga. af den adstadige udvikling opløser fornemmelsen af skiftende ’klangøer’, der måske nærmere opleves som én ø af klang.

 

Værkliste

En værkliste findes på min hjemmeside

Loic Destreameau
Fotograf: Per Rasmussen

Destremau, Loïc

Fulde navn:

Loïc Hugues Vibede Destremau

Født:

1992

Kontakt:

Adresse:

Fredensgade
København

Email:

Web:

Links:

Uddannelse:

Private lektioner 2008-2011 (Svend Aaquist)
2012-2015:  Bachelor Komposition / Det Jyske Musikkonservatorium (ved Simon Steen Andersen & Niels Rønsholdt)
2015-2016:  Erasmus Komposition / Conservatorio di Bari ”Niccolò Piccinni” (ved Biagio Putignano & Roberto Andreoni)
2016-2018:  Kandidat Komposition / Det Jyske Musikkonservatorium (ved Simon Steen Andersen & Niels Rønsholdt)
2008-2012:  Basis + Præliminær Organist / Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde (ved Charlotte Dagnæs-Hansen & Per Enevold)

Øvrige beskæftigelser:

Organist, arrangør og idrætsentusiast.  

Priser/legater:

Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Legats Talentpris 2017
Dansk Komponistforening, KODA, Statens Kunstfond, Augustinus, Oticon, Beckett, P.A. Hansen m.fl.

Forlag:

Profil oprettet:

11. februar 2015
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.