Formen på Niels Rønsholdts værker spænder vidt; fra ensemble- og orkestermusik over eksperimenterende opera til performances og installationsværker. Alligevel løber en tematisk rød tråd gennem hans værker, som alle først og fremmest er kendetegnet ved en helt særegen intimitet. Det kommer blandt andet til udtryk i en udpræget sanselighed og skrøbelighed – dels i lydbilledet og dels i udførelsen af værkerne. Sanseligheden er ofte knyttet til et kropsligt fænomen, eksempelvis i form af konkrete lyde som i værket Die Wanderin (2007), hvor lyden af fodtrin og hjertebanken udfolder et narrativ for lytteren.

I det intime univers, som musikken inviterer os ind i, forsøger Rønsholdt at nå frem til et udtryk, der appellerer direkte til publikum. Det gør han blandt andet gennem patosfyldte, ekspressive og relativt enkle kompositioner. Eksempelvis i sangcyklussen Songs of Doubt (Prospect/Retrospect) (2015) imiterer kompositionens struktur værkets basalt genkendelige indhold. Sangene handler om tøven, om at se både fremad og bagud når man står foran store beslutninger i livet, og denne ubeslutsomhed udtrykkes i både tekst og melodier, som tøver og vender om igen og igen.

Lyt til Song no. 9 The Rain fra Niels Rønsholdts Songs of Doubt (2017)

Relationen til publikum spiller en særlig rolle i Niels Rønsholdts værker, og når han forsøger at skrælle de lag af, som adskiller publikum og værk, gælder det ikke mindst for situationen, hvor værkerne opføres. Her kan den gennemøvede tekniske kunnen ifølge Rønsholdt komme til at stå som et filter for værkets indhold. I stedet sættes intimiteten på spidsen i form af en udpræget skrøbelighed og ærlighed, når Rønsholdt selv går på scenen som uskolet sanger og performer i sine egne værker.

En særlig gren af Niels Rønsholdts kompositoriske arbejde udfoldes i duoen Klejs & Rønsholdt i samarbejde med designer og installationskunstner Signe Klejs. Sammen har de skabt en række værker, hvor visuelle og lydlige udtryk smelter sammen i sceniske eller installatoriske oplevelser. Her er intimiteten stadig i højsædet, og med inddragelsen af interaktive elementer spiller ikke bare komponistens men også publikums krop en rolle i værket.

Se videoportræt af Niels Rønsholdt (2015). Produceret af Casablanca Film for Edition·S her

og lyt til Snyk Radios podcast portræt af Niels Rønsholdt her: 

Niels Rønsholdt er født i 1978, og har sat toner sammen til musik så længe han kan huske. Hans formelle uddannelse består dels af private studier hos Lasse Laursen og Helmut Oehring i Berlin og dels af undervisning på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor Bent Sørensen og Karl Aage Rasmussen var blandt hans undervisere.

I dag indtager han selv rollen som underviser på selv samme konservatorium, hvor han har været ansat som lærer i komposition siden 2013.

Ved siden af sit virke som komponist er Niels Rønsholdt på flere forskellige måder aktiv i miljøet omkring dansk musikliv, dels med tillidsposter i Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening, dels med et stort engagement inden for udbredelsen af den ny musik på spillesteder og festivaler.

Niels Rønsholdt indgår i langvarige samarbejder med forskellige aktører på musik- og kunstscenen, blandt andet har han i en årrække arbejdet sammen med installationskunstneren Signe Klejs og ensemblet SCENATET.

Me Quitte

Me Quitte (2013) er en sangcyklus skrevet med udgangspunkt i den fransk-belgiske visesanger Jacques Brels hjerteskærende klassiker Ne Me Quitte Pas fra 1959. Brels chanson repræsenterer ifølge Rønsholdt indbegrebet af den vestlige populærkulturs romantiske forestilling om kærligheden som ren, smuk og god, men i Me Quitte spejlvender Rønsholdt denne kliché.

I pamfletten til cd-udgivelsen af de 11 sange udtaler Rønsholdt: ”Kærligheden er smuk – klart, men den er også noget, som trækker destruktive spor igennem menneskers liv. Og den er årsag til lige så meget splid og ulykke som til det gode.”

Rønsholdt lægger spejlvendingen ind i på flere planer i værket. Teksten til hans lyriske melodier består af fragmenter fra Brels sang, men fragmenterne er spejlvendt og synges baglæns, indstuderet med lyden af baglæns for øje så det naturlige anslag af toner og ord er erstattet af små afsluttende crescendoer.

En væsentlig spejling ligger i selve opførelsen af værket. En virtuos crooner som Jacques Brel demonstrerer sikkerhed, overskud og magt, men i Me Quitte går Rønsholdt selv på scenen som den utrænede sanger, han er, og han stiller al sin usikkerhed, skrøbelighed og afmagt til skue.

Me Quitte blev skrevet til SCENATET, som uropførte værket i 2013, og året efter skrev Rønsholdt en version for fuldt orkester. I 2016 udkom ensembleversionen af værket på CD.

Ord for Ord

Ord for ord (2014) er en hyperintim performanceopera, hvori Niels Rønsholdt selv synger alle operaens fem roller. Ord for ord går stik imod den traditionelle operas dramatiske greb – i stedet for patos og storladent drama sætter Rønsholdt intimitet og minimalisme. Værket undersøger så at sige, hvor lidt der skal til for at forvandle virkeligheden til en opera.

Librettoen er skrevet i et hverdagsligt talesprog, der vækker mindelser om jalousifyldte sms-korrespondancer mellem uafklarede elskende med ordvekslinger som:

- Du skal fand’me være ærlig. Kom nu, kære. Hvem mon du er sammen med?

- Jeg er din, ingen andres.

- Er det hende igen?

- Hvem?
- Årh, hold dog op.

- Jeg er alene.

Musikalsk er værket holdt i ekstrem minimalisme. Den klassiske operas gennemborende sang og brusende symfoniske klang er hos Rønsholdt afløst af et stilfærdigt recitativ, hvor hver karakter akkompagneres af en enkelt akkord spillet på ét instrument. Scenografien underbygger intimiteten i værket og intimiteten i relationen mellem publikum og kunstner: En kvinde og en mand ligger på et aflangt bord fod mod fod midt i rummet, og omkring dem ligger bunker af frugt, bær, blomster og kager. Manden er Rønsholdt selv, og publikum inviteres til at spise af maden på bordet for at etablere et sanseligt fællesskab publikum og kunstner imellem – eller for at lade publikum tære på kunstneren som værket skrider frem? 

Værket opføres for et ganske lille publikum ad gangen, og i komponistens programnoter lyder det: ”Med sin ekstreme minimalisme bliver denne opera sandsynligvis både pinlig, grim og kedelig. Men den bliver sand.”

Lyt til Niels Rønsholdts Civilizations -  National Romantic Symphony, (2017):

Find værkliste via komponistens eget website.