Leif Kayser voksede op i København og var elev i den katolske Sct. Knuds skole hvor han som korsanger lærte den gregorianske kirkesang at kende. Han fik privat orgelundervisning i skoleårene og blev optaget på musikkonservatoriet 1936 med fagene orgel og klaver. Efter organisteksamen og ”Store Eksamen” i klaver fortsatte han i solistklassen og debuterede som pianist 1941.
Allerede som konservatorieelev gjorde Leif Kayser sig gældende som komponist med sin 1. symfoni der blev uropført af Tor Mann i Göteborg 1939. Symfonien vakte stor opsigt ikke mindst i kraft af dens overlegne beherskelse af orkestret, og Kayser fortsatte sine kompositionsstudier i Stockholm hos Hilding Rosenberg der repræsenterede et moderne alternativ til den konservative undervisning på Musikhögskolan. Her fik han kontakt med Rosenbergs svenske elever som senere skulle danne den berømte ”Mandagsgruppe”, der i 1950’erne revolutionerede svensk musikliv. Leif Kayser var en periode efter 1945 en slags korresponderende medlem af Mandagsgruppen.
Læs mere om Leif Kayser i Stockholm her
1942 afbrød Leif Kayser sin musikalske karriere og fulgte en religiøs kaldelse: ”Jeg følte mig behøvet som præst. Ikke uundværlig! For der er masser af gode præster. Men dette at blive præst, det var Guds plan med mig.”[1] I Rom uddannede han sig til katolsk præst, men sideløbende med de teologiske studier fortsatte han med at komponere og spille orgel, og en række af hans betydelige tidlige værker, bl.a. 3. og 4. symfoni, Juleoratoriet og orgelvariationerne over In dulci jubilo er påbegyndt eller komponeret i Rom.
Også som præst fra 1949 ved den katolske hovedkirke i Danmark, Sct. Ansgars kirke i København, komponerede Leif Kayser flittigt, og han havde orlov 1955 for at studere hos Nadia Boulanger i Paris. 1964 blev han løst fra sit præsteløfte og ansat som lærer (fra 1968 docent) på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hvor han især underviste i instrumentation frem til 1982.
Leif Kayser var en formidabelt dygtig pianist og en internationalt højt anskrevet koncertorganist. Som pianist introducerede han Messiaens Amen Visioner i Danmark og skrev teknisk krævende klaverarrangementer f.eks. af Stravinskys Le Sacre du printemps. Også hans orgelværker stiller store krav til den udøvende, bl.a. på grund af brugen af c-nøgler ved siden af de gængse g- og f-nøgler (angiveligt for ”at sortere uduelige organister fra”). Hans egne eminente tekniske færdigheder som komponist og som musiker forledte ham måske til en kompromisløshed der kunne virke afvisende på omgivelserne.
Det kan have været medvirkende til at Leif Kayser havde vanskeligt ved at gøre sig gældende som komponist. Hans store værker blev sjældent opført – under tiden med års forsinkelse, og han blev med årene betragtet som en isoleret, konservativ og utilgængelig, skikkelse i musiklivet. Skønt forankret i traditionen var Leif Kayser dog ingen epigon. Han både beherskede og udviklede traditionen, upåvirket af avantgardens eksperimenter, men forpligtet af sin personlige – menneskelige og kunstneriske – overbevisning om sin bestemmelse.
(JBR)
Noter
[1] Citeret fra Niels la Cour: ”Leif Kayser i dag” i: Dansk Musiktidsskrift 1977-78 nr. 1 s. 16.